Spørg Bolius

Udskifte undertag med understrygning?

Hej Bolius

Jeg ejer et hus fra starten af 70'erne, hvis undertag desværre er mørt og hullet. Det vidste jeg også, da jeg flyttede ind, men da tegltaget har det fint, har jeg pt ladet være med at gøre noget. Dog vil jeg gerne have det ordnet, da det jo står som mangel på tilstandsrapporten.

Jeg overvejer som alternativ til undertag at få understrøget teglene. Hvis undertaget skal skiftes, skal hele taget jo af, og den fagmand vi har haft til at lave ting for os, vurderede, at teglene var i god stand og kunne holde cirka 10 år mere. Jeg er også interesseret i på sigt at få solceller og var kortvarigt ude i at kigge på solcelletag, men hvis der ikke er nogen grund til at skifte teglene, og jeg kan fjerne problemet med undertaget med understrygning, ville jeg måske 'nøjes' med at kigge på et almindeligt solcelleanlæg.

Hvad vil I råde mig til? Understrygning eller nyt tag?

Mvh Simon

Kære Simon.

Jeg synes det lyder som en god idé at få understrøget teglene, hvis det er muligt at komme til taget fra loftrummet - også ude ved tagfoden. 

Husk at etablere tilstrækkelig ventilation af tagrum.

10 år er ikke ret lang restlevetid på teglene, og hvis de er fra 1970'erne burde de kunne holde længere, dog afhængig af type, placering, farve/overflade, hældning på taget etc. 

Ift. solceller - om du vælger et solcelletag eller "alm" solceller vil gøre en stor forskel i udseendet. Jeg synes du skal overveje om du fortsat vil have tegl på huset - også når de nuværende bliver for gamle, eller om du vil have et andet udtryk, eksempel via et solcelletag (BIPV). Herefter tage beslutning om det skal være den ene eller anden type.

Find mere inspiration her:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden