Spørg Bolius

Kan understrygning erstatte smuldret undertag - så vi undgår at udskifte selve tegltaget?

Hej Bolius

Jeg har er tag som kan holde i ca. 100 år. Og taget er nu 45 år.

Derfor er jeg ked af at skulle skifte det/ også på grund af  miljøet. Men desværre er undertaget smuldret væk. Jeg har forhørt mig ved et firma, som har opfundet en maskine til at sprøjte vejrbestandig lugemasse lignende produkt ind som gammeldags understrygning, og dette skulle kunne holde i 40 år

Det undrer mig, at man ikke har hørt mere om, at dette er muligt, da der er så mange, som skifter tag på grund af dårligt undertag

Prisen er ca. 45.000,00 kr. for 150 kvm Og er det noget, der virker? Og kan det eventuelt fjerne k3 på undertaget?

Mvh. Majbritt

Hej Majbritt

Det er ikke så nemt at svare på, for det kommer an på en række forhold. Først og fremmest skal du kunne komme til hele bagsiden af taget for at kunne lave en understrygning (af den ene eller anden art). 
Men hvis du/I kan komme ud til hele tagfladen indefra, så er der reelt ikke noget galt i at lave en understrygning.

Her vil jeg så nok foretrække en gammeldags understrygning med mørtel. Men man kan reelt godt bruge en understrygning med en gummifuge eller bitumenholdig “membran”.

Med disse meget tætte og ikke-diffusionsåbne membraner er det vigtigt at man har styr på ventilationen af tagrummet. For med den slags lukninger, så bliver tagrummet meget tæt, og det må det ikke, da der så er risiko for skimmelsvampevækst og det, der er værre.

Forhør og rådgiv dig hos en uvildig rådgiver, før du tager en beslutning. Denne rådgiver skal ud hos dig og kigge på taget.

Jeg håber, du kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden