Inddækninger omkring kvist. Arkivfoto.
Hvor er der inddækninger på dit hus?
Der er inddækninger alle steder, hvor to bygningsdele møder hinanden. Her vil overgangen være lavet som en inddækning af zink eller aluminium. Tidligere blev de ofte udført i bly. Bly har været forbudt i byggeri i årtier, og det skal skiftes i forbindelse med reparation.
Overgange og samlinger er kritiske for tagets tæthed. Det gælder fx, hvor:
- tagfladen gennembrydes af skorstene, kviste, tagvinduer og ventilationskanaler.
- to tagflader mødes, eller en tagflade støder op til en mur.
Ligesom andre materialer slides og tæres, er også inddækninger udsat for vind og vejr. Blandt andet kan samlinger løsne sig eller revne, hvis bygningsdelene arbejder i forskellig retning og glider lidt fra hinanden.
Stillestående vand i forkert udførte inddækninger kan desuden gøre, at metallet tærer eller ruster og bliver utæt. Inddækninger er et svært håndværk at udføre, og du ser da også ofte fejl i udførelse og brug af materialerne.
Alt i alt er inddækninger ofte årsagen til, at vand kan trænge ind i de underliggende konstruktioner med fugtskader og råd og svamp til følge.
Tagrender og nedløbsrør skal opsamle store mængder nedbør fra taget og lede det sikkert væk fra huset.
Ligesom inddækningerne bliver materialet slidt og samlingerne utætte med tiden. Det er normalt nemmere at opdage en utæt tagrende end en utæt inddækning, men ikke desto mindre er defekte tagrender og nedløbsrør også årsag til en lang række fugtskader på lofter, facader og indvendige konstruktioner.
4 gode råd til inddækninger og skotrender
- Rens skotrenden engang hvert halve år for grene, blade, kviste, mos og alger. Bliver skotrenden ikke renset, kan der opstå huller i dens sider eller i skotrendens yderste overflade, som oftest er lavet i zink.
- Hvis muligt, tjek da tagkonstruktionen indvendigt (hvis der ikke er beklædt med plader og isolering). Vand, der er trængt igennem taget, kan ofte ses på træværket eller som skjolder på gulvet.
- Hvis inddækninger rundt om ovenlysvinduer, skorstene eller andre gennembrydninger i taget flækker eller bliver revet skæv på grund af vindstød eller færdsel på taget, kan der trænge vand ind i tagkonstruktionen. Skift inddækningerne, hvis de er i stykker.
- Hvis du ikke ved, hvor utætheden er eller hvordan du skifter inddækningen, så kontakt en byggesagkyndig, eller få en håndværker til at reparere det.
Sådan tjekker du inddækninger og tagrender
Foråret er det bedste tidspunkt at efterse inddækninger og tagrender. Eventuelle utætheder kan have vist sig i løbet af efterår og vinter, og et grundigt tjek gør det muligt at indpasse eventuelle reparationsarbejder i årets vedligeholdelsesplan.
Har du adgang til tagrummet, skal du så vidt muligt kontrollere tagkonstruktionen og inddækninger og skotrender (skrå inddækning, hvor to tagflader mødes) indefra.
Skotrende med zinkinddækning. Foto: www.byggesagkyndig.nu
De åbenlyse tegn på utætheder er, at man kan kigge ud sterder, hvor man ikke burde kunne se ud. Men ellers er fugt eller råd i træværket omkring tagvinduer osv. et direkte tegn på utætheder. Indirekte tegn på utætheder kan være fugtskjolder, som står som mørke skjolder på træværket eller pletter på gulvet og isoleringen fra vand.
Det kan dog i nogle tilfælde være svært at vurdere, om disse tegn på fugt alene skyldes utætte inddækninger. Det kan desuden være vanskeligt at fastslå, hvorfra indtrængende vand stammer.
Vand kan komme ind igennem et hul i en inddækning et sted for så at løbe ned ad et spær, hen ad et andet og dryppe ned langt fra hullet. Ofte må et mindre detektivarbejde i gang for at finde hullet i taget. Ofte bliver kontrollen nemmere at udføre, hvis det gøres under et kraftigt regnskyl eller umiddelbart efter.
Udefra kan du tjekke for åbenlyse revner, tæring og utætheder i selve metallet eller i samlingen op til andre materialer. Hvis du er i tvivl, skal du kontakte en tømrer, et tagfirma eller en blikkenslager med erfaring i tagarbejder. Ser inddækningen ud til at være sluppet fra mur eller tag, så er det formentlig, fordi de ikke slutter tæt og funktionen er meget begrænset. Mange steder ser man, at der er fuget langs inddækningerne. Det er heller ikke nødvendigvis forkert, men fugerne mister hurtigt deres funktion. Fugen slipper, eller bliver stiv og uelastisk eller slår revner. Derved opstår der utætheder. Hvis der er anvendt fuge, er det derfor en god idé at gennemgå inddækningen ekstra grundigt.
Tagrender og nedløbsrør er væsentlig nemmere at tjekke. Her skal du vente, til der kommer et kraftigt regnskyl – så vil eventuelle lækager være lette at få øje på. Har du ikke tålmodighed til at vente, kan du lægge haveslangen op på taget i den ende af tagrenden, der er længst væk fra nedløbsrøret, og så skrue op for vandet.
Tjek for utætheder, samt om vandet løber ud af tagrenden. En tagrende skal være vandret eller have et lille fald mod nedløbet.
Det er vigtigt at tjekke inddækninger og tagrender en gang om året. Foto: Torben Klint
Skal du udskifte eller reparere inddækning og tagrende?
Meget medtagne og nedslidte inddækninger og tagrender bør selvfølgelig altid skiftes af hensyn til husets sundhed, men ved mindre slitager og utætheder kan det være relevant med en reparation. Men kun for at begrænse en eventuel skade.
Utæthederne kan være akutte og kræver ofte en hurtig indsats for at begrænse en større vandskade.
Inddækninger er en meget vigtig del af de gennembrydende dele i husets tag, og bør ikke lappes eller smøres med diverse reparationsmaterialer, men udskiftes med nye og helt funktionsdygtige inddækninger.
Udskiftning eller reparation af inddækninger og tagrender af zink er blikkenslagerarbejde.
Det er især inddækninger omkring skorsten, kviste og lignende, der er kritiske for tagets tæthed. Foto: Torben Klint
Sådan reparerer du inddækninger og tagrender
Det kan lade sig gøre at reparere en inddækning eller en tagrende, men det anbefales at skifte defekte og ødelagte inddækninger og tagrender, frem for at lappe med lag på lag. Det bør laves ordentligt fra bunden af. Du kan dog gøre forskellige tiltag for at begrænse en skade, indtil håndværkeren kommer.
Du kan begrænse følgeskader ved at lave en midlertidig reparation med en tætningsmasse. Der er to slags tætningsmasse at vælge imellem, alt efter opgavens karakter. Fælles er, at underlaget skal være renset grundigt for belægninger, løst materiale og snavs inden påføring, og at massen skal smøres på udefra for at skabe en vandtæt hinde oven på underlaget.
En tyktflydende akrylemulsion binder på de fleste rene og tørre materialer og danner en meget elastisk og vandtæt film, der dækker revner og sprækker på op til 1 mm.
Massen påføres med pensel eller rulle, gerne i flere tynde lag. Rigtigt anvendt kan akrylløsningen holde tæt i helt op til ti år.
Til mere akutte reparationer - også i regn- og frostvejr - findes et syntetisk, fiberholdigt og tyktflydende reparationsmiddel, der hæfter på næsten alle materialer inklusive polyester og pvc.
Med en enkelt påsmøring danner midlet en vandtæt elastisk film over mindre huller og revner. Korrekt anvendt holder det op til tre år.
Reparér din bolig løbende
Når du løbende tjekker din bolig og udfører reparationer og udskiftninger, kan du nå at gribe ind, før det udvikler sig til store skader. Det er billigere for dig, og samtidig kan du ofte slippe for, at der skal udskiftes materialer, der har taget skade, fordi reparationen eller udskiftningen ikke er sket i tide.
Når situationen er mindre akut, kan du forstærke reparationen med et eller flere lag af den mere holdbare akrylmasse.
Ved større huller og revner kan begge typer forstærkes med armeringsdug af polyester. Armeringen lægges ned i den våde masse, og der påføres endnu et lag. Med armeringsdug kan du tætne helt op til 1 cm brede revner og sprækker.
De nævnte reparationsmasser hæfter som nævnt på de fleste underlag og er derfor også gode til tætning af andre typer materialer på taget. Produkterne kan fx være "Flexicoat" fra Acrymatic eller Dyrups "Tagtæt" og "Vandstop". Følg fabrikantens anvisninger og sikkerhedsforskrifter nøje.
Med den rette tape af aluminiumsfolie og bitumen, kan du lukke mindre huller og utætheder i tagrender. Skærmbillede fra video.
Tagrender og nedløbsrør kan også blive utætte, simpelthen fordi samlingerne løsner sig. Afhængigt af materialet kan du rense grundigt i samlingerne, påføre en speciel tagrendelim og presse samlingen sammen igen.
Vær dog opmærksom på, at nogle samlinger skal kunne glide i forhold til hinanden for at optage de bevægelser, der opstår, når renden udvider sig eller trækker sig sammen ved temperaturskift.
Utætte tagrender kan også opstå, fordi der er revner eller huller. Huller kan fx opstå pga tæring i metaltagrender, eller fordi en nytårsraket har gjort skade på en plasttagrende. Revner kan også opstå i hård frost.
I sådanne tilfælde kan limen også bruges til at lappe mindre huller med, evt. ved at understøtte hullet på den udvendige side af tagrenden med en kraftig tape.
En anden nem løsning til tagrender er kraftigt tape, der består af aluminiumsfolie og bitumen. I videoen herunder kan du se, hvordan tapen skal monteres.
Sådan retter du en tagrende op
Et problem der ikke skyldes utætheder, men alligevel kan forvolde skader, er tagrender med forkert fald. Tagrenden skal have fald mod nedløbsrøret.
Er der bagfald på tagrenden kan du rette på dette ved at bukke rendejernene. Et snorevaterpas spændes ud mellem det første og sidste rendejern, således at der er et lille fald, ca. 2-3 cm pr. 10 m. De mellemliggende jern bukkes om nødvendigt en lille smule, indtil de følger snoren.
Når du sætter tagrenden op igen, skal du være opmærksom på, at den gerne må hælde en lille smule udad (hellere end indad), for så vil vandet nemlig løbe over i den side, der kan forårsage mindst skade, hvis tagrenden er fyldt op med blade el.lign.
