Spørg Bolius

Typehusfirmaet konkurs - hvordan får vi huset bygget færdigt uden ekstra udgifter for os?

Hej Bolius

Typehusfirmaet som er ved at bygge vores fritidshus er gået konkurs., lige en uge før at huset endeligt skulle overdrages til os, hvorefter at den sidste rate på 45% af den aftalte pris skulle betales.
Nu da firmaet er blevet meldt konkurs, er der en kurator som er indsat til at afvikle byggefirmaet samt inddrive de midler som måtte være i boet.
Vi har hyret en advokat til at hjælpe os, da vi føler os presset af kurator omkring den sidste rate på 45 %.

Spørgsmål: Hvad kan en kurator forlange af os, huset er ikke færdigt, der mangler ca. 1 uges arbejde? Da vi er blevet genhuset, ville vi gerne vide hvor megen tid en sådan sag må forventes at tage?
Under opførelsen af huset, er der blevet lavet byggesjusk, hvilke krav kan vi gøre gældende?
Kan vi nægte at betale de sidste 45 %, vi kan ikke bebo huset da el-installation ikke er lavet?
Jeg har forsøgt at finde info på nettet dog uden held, hvor kan man finde info?
Hilsen Erica & Jan

Hej med jer

Der skal i forbindelse med sådan en afvikling afholdes en stadeforretning, også kendt som en registreringsforretning. Det skulle der gerne stå i jeres aftalebetingelser, (AB Forbruger, AB92 eller AB18).
Dette udføres af en syn og skønsmand, som skal gøre arbejdets stade op. 
Personen skal kigge på og regne på, hvad det koster at gøre entreprisen færdig, og er der penge tilovers af de 45 %, så skal disse gå til konkursboet. Resten får I typisk lov til at beholde, til at gøre huset færdigt. 
Disse penge får hurtigt ben at gå på, særligt hvis der ikke er lavet færdiggørelsespapirer, med installations-attester, tæthedstest/tryktest, energimærke osv. Samt ikke mindst hvis der er fejl og mangler ved byggeriet.

Held og lykke med det.
Sørg for at støtte jer op af jeres advokat og få meget gerne en bygherrerådgiver med på sidelinjen.
 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden