Spørg Bolius

Byggeri gået i stå, trods forudbetaling – hvad kan vi så gøre?

Hej Bolius

Min datter har engageret en håndværker, der skulle stå for en tilbygning til huset.
De startede i okt 21 og lovede det færdig omkring årsskiftet. Dags dato er det ikke engang halvfærdig og byggeriet er nu gået helt i stå.
Desværre har de betalt kr 900.000 ud af en enterprise sum på 1.300.000. Der er ikke aftalt noget
skriftlig om byggetid.
De stolede på håndværkeren. Hvad skal hun gøre?? hvor står hun juridisk??

Med Venlig hilsen Hardy L

 

 

Hej Hardy

Det lyder ikke så godt.

Men der er heldigvis en masse knapper endnu som der kan trykkes på.

Hvis der er leveret arbejder og materialer for 900.000 kr. så passer pengene om man så må sige, og det er ikke usædvanligt at de dyre poster er der for starten, (eksempelvis støbning af fundamenter, murværk, døre og vinduer mv.).

Så skal de blot til at komme igang (igen).

Det er svært for mig at blive konkret her. Men alt efter situationen, så kan man gøre forskelligt. Måske er det blot bedst at stoppe med den nuværende entreprenør - fyre ham, og finde en anden. 

Ellers må man til at true med skrappere krav, herunder en stævning. Her  er deadlines meget vigtigt. Sæt nogle korte deadlines for opstart og færdiggørelse, og korte frister for svar. Kort proces.

Vær ikke bange for at gå hele vejen, og for at trykke for “syn og skøn”-knappen, hvis det er hvad der skal til. Det lyder måske lidt hårdt, men det er desværre nogle gange det eneste sprog “de” forstår. 

Et byggeri der står ufærdigt kan decideret tage skade. Så det nytter ikke noget, at have et halvfærdigt byggeri. Dertil, hvis der er betalt for meget, så er der risiko for økonomiske tab.

Men hvilke knapper der skal og kan trykkes på, handler meget om den indgået kontrakt. For der vel indgået en kontrakt …?

I skal se at få hyret en bygherrerådgiver og evt. også en advokat med ekspertise indenfor entrepriseret.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden