Håndværkerfirmaet er gået konkurs midt i arbejdet – hvad gør vi med den ufærdige tagetage?

Hej N & T

Sikke en kedelig situation, og derfor er det forståeligt, I har mange spørgsmål.

I skal skynde jer at rette henvendelse til hhv. en bygherrerådgiver samt en advokat, (frem at skrive til en brevkasse). ;o)

I stiller nogle spørgsmål, som siger mig, at I allerede har læst lidt op på det.

I har videre en tegnet en fastpris kontrakt med håndværkeren. Det er godt. Og alt efter om denne bygger på de almindelige betingelser i AB Forbruger eller AB 92, skal I finde disse aktuelle betingelser frem. Læs evt. mere her: AB 18, ABT 18, ABR 18, AB-Forbruger | Standardaftaler til større byggeprojekter.

Jeres spørgsmål:

1. Kan konkursboet kræve penge af os? Hvordan foregår det?
Ja, det kan det reelt godt. Hvis entreprenøren har lavet mere arbejde, eller leveret materialer for mere, end hvad I har betalt for, skylder I reelt ham eller boet penge.

2 . Vil det under alle omstændigheder være godt/nødvendigt at få lavet en stadeforretning for at få opgjort, hvor meget der udestår af den oprindelige aftale?
Det er netop på en stadesforretning, man finder ud af, hvem der skylder hvem penge. Har I betalt for meget (forud) for arbejder eller materialer, der ikke er leveret, er det boet, der skylder jer penge.

Er der ingen penge af hente i boet, kan I stå med et reelt tab – hvorfor det er så vigtigt aldrig at betale for meget forud, og/eller at tegne en økonomisk sikkerhedsstillelse (bankgaranti fra håndværkere). Sidstnævnte sker desværre ret sjældent.

En ting er så reelle regninger, der skal betales, eller betales tilbage. Noget andet er fejl og mangler, og arbejder der skal gøres helt eller delvist om. Dette skal også med i regnskabet, hvorfor det på det kraftigste anbefales at lade jeres bygherrerådgiver gennemgå arbejdet.

3. Hvordan er vi stillet, hvis underleverandører til entreprenør kontakter os for betaling? Vi har ikke indgået aftaler med andre end hovedentreprenør. Skal underleverandører blot henvises til boet?
Hvis der er udført et arbejde af en underentreprenør, og denne ikke har fået penge af hovedentreprenøren, er det reelt jer lidt uvedkommende, da I som sagt ikke har indgået aftale med denne part. Men hvis I eksempelvis mangler at betale hovedentreprenøren for en underentreprenørs reelt udførte arbejde, kan denne underentreprenør reelt godt lave ”springende regres” mod jer, for at få sine penge.
Men det er et lidt større og mere kompliceret juridisk spørgsmål, der kommer an på den enkelte situation. Omvendt kan I også gøres ansvar direkte gældende overfor undertreprenøren, skulle der være fejl og mangler på det udførte.

4. Af Statstidende fremgår det, at der er udpeget kurator for boet. Skal vi selv forsøge at tage kontakt til vedkommende?
Det kan nok ikke skade. Men det må komme an på situationen, herunder hvem der skylder hvem penge. Så start med at få det afklaret.

5. Hvordan kommer vi ordentligt videre med vores byggeprojekt med en anden entreprenør? Jf. spørgsmål om stadeforretning, hvem opgør, hvad der er udestående, og hvilken værdi det repræsenterer?
I skal få holdt den stadeforretning. Start med at lade jeres egen bygherrerådgiver gøre arbejdet op. Men ellers udføres denne stadegennemgang parterne imellem, med eller uden advokater.
Og er man langt fra enige, må man benytte sig af en uvildig skønsmand, udpeget af Voldgiftsnævnet.
Læs nærmere om ophævelse af kontrakt, samt stadesforretning mv. i de almene betingelser, der gør sig gældende i jeres kontrakt – og brug rådgivere, advokat og en byggesagkyndig.

6. Er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på ift. indgåelse af en aftale om færdiggørelse, fx hæftelse for arbejde udført af konkursbegæret firma?
Færdiggørelses-arbejdet skal, ligesom projektet generelt, være veldefineret. Hvem gør hvad, og hvad er det, I køber hos den nye håndværker.

Det skal aftales, hvor skæringspunkterne er imellem det nye og det gamle arbejde. Men det kommer nok helt naturligt i den næstes forbehold.

Det bedste er selvsagt, at den nye fuldt overtager ansvaret for hele projektet. Men det kræver selvsagt, at der kan stås inde for det tidligere udførte arbejde, hvilket man jo sjældent vil.
Det kan være en svær (læs umulig) opgave at sikre sig helt her.

7. Er det overhoved lovligt at drive forretning, hvis man er begæret konkurs? I vores tilfælde er vi blevet bekendt med, at han har udført arbejde i op til 14 dage efter retten har begæret ham konkurs.
Nej, det er det ikke. Det er primært, fordi arbejdet udføres uden lovpligtig erhvervsforsikring mv.

Jeg ønsker jer held og lykke med det. Og I skaffer jer hhv. held og lykke ved at hyre en byggesagkyndig og advokat.