150 kvadratmeter fordelt på køkken, stue, bad, soveværelse og to børneværelser. Det er opskriften på det klassiske typehus, som siden 1960’erne har vundet indpas som danskernes foretrukne bolig. Men i de fleste typehuse er det ret nemt at justere på grundskabelonen, hvis der opstår behov for et ekstra børneværelse, større opholdsrum eller et mere moderne udtryk.
Ifølge arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 arkitekter er det ofte et grundlæggende ønske om mere plads, som får boligejerne til at tage kontakt til en arkitekt.
Generelt er der ifølge arkitekten to muligheder for at opfylde ønsket om mere plads: enten at bygge til eller at bygge om. Den sidste løsning er oftest væsentligt billigere, og arkitekter kan nogle gange se nogle muligheder for at udnytte kvadratmeterne på en ny måde, så ønsket om et lyst og rummeligt køkken-alrum eller et ekstra badeværelse kan gå i opfyldelse.
Nemt at flytte væggene i typehuset
Typehusene fra 60’erne og frem til årtusindskiftet har den fordel, at de er bygget ret enkelt op af firkantede rum med ydermurene som den bærende konstruktion. Det er altså forholdsvist nemt at ændre på fordelingen af kvadratmeterne i grundplanen inde i huset, forklarer arkitekt og fagekspert i Videncentret Bolius Tine Nielsen. Typisk hviler tagkonstruktionen på ydermurene, eventuelt suppleret af en stabiliserende tværgående væg i de ældste huse. De indvendige vægge er oftest lavet af gips eller letbeton og står oven på gulvet. Det gør det nemt at bryde væggene ned og bygge op på ny.
Nemt at tilbygge på typehuset
Ønskerne går ofte på at gøre køkken og stue til et større og mere fleksibelt køkken-alrum, et ekstra badeværelse eller mere rummelige børneværelser. Er det ikke muligt inden for de eksisterende ydermure er det ofte en forholdsvis enkel manøvre at forlænge især de ældste typehuse fra 60’erne og 70’erne med enkle tagkonstruktioner.
Er huset bygget med klassisk saddeltag, er det forholdsvist nemt at tegne en forlængelse på huset, som kan bruges til en større stue eller ekstra børneværelser. Det koster noget ekstra, når der skal bygges nye ydermure, men det er nemt at bevare husets stil i den type tilbygning.
Er huset bygget med valmtag er tilbygning ofte en mere omfattende affære, fordi man skal ind og lave om i større dele af tagkonstruktionen for at forlænge huset eller tilføje en vinkelbygning. Overvejer man at bygge til i højden, skal man tænke sig grundigt om. Typehusene er slet ikke konstrueret til at bære så tunge konstruktioner, så skal der udvides med en førstesal, skal man ind og tilføje ekstra stålsøjler, hvilket hurtigt blive en omfattende affære.
Luk mere lys ind i dit typehus
Bedre byggematerialer giver nye muligheder for at lukke mere lys ind i typehusene. De tidlige typehuse fra 60’erne og 70’erne er ofte tegnet med lette partier af vinduer og træværk. Her er der god mulighed for at lave glaspartier fra gulv til loft, uden at det ødelægger husets konstruktion eller udtryk. Glaspartier passer ind i stilen fra den tid, og havde man haft muligheden dengang, havde man sikkert tænkt det ind i byggeriet fra begyndelsen.
De flade tage fra typehusenes tidlige periode giver også gode muligheder for at lave ovenlysvinduer. Typehusene fra slut-70’erne og op til 90’erne er til gengæld sværere at ændre på. Som følge af energikrisen blev de bygget med tunge murede facader og små vinduer. Den konstruktion er svær at ændre på og låser planløsningen fast.
Eksempel: Ombygning af et typisk typehus fra 1969
Illustration: Morten Dalsgaard
Oprindelige plantegning
Typehuset fra 1969 er typisk for sin tid med soveafdeling i den ene ende af huset og opholdsrum i den modsatte ende. De 130 m2 er fordelt på et soveværelse, tre små værelser, badeværelse, lille toilet, gang, bryggers, køkken og en stor stue.
Illustration: Morten Dalsgaard
Større badeværelse
Et lille toilet er vokset til et stort badeværelse i denne ombygning. Pladsen er fundet ved at sløjfe den ene af de to indgange og den tilhørende entré. Samtidig er væggen mellem køkken og stue væltet for at give et stort sammenhængende opholdsrum.
Illustration: Morten Dalsgaard
Forældreafdeling
Et stort sammenhængende køkken-alrum og en stue er et nyt centrum i denne ombygning. På den ene side er der fortsat to værelser og et bad. I den anden ende er bryggerset sløjfet til fordel for et stort soveværelse, lille bad og et walk-in-closet.
Illustration: Morten Dalsgaard
Plads til walk-in
Soveværelset har fået walk-in-closet ved at sløjfe et værelse. I stedet er en del af stuen inddraget til værelse. Det lille toilet er udvidet til et lille badeværelse, og væggen mellem køkken og stue er lagt sammen til et køkken-alrum.
