Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Det alene fik familien Blegvad til at investere i 1970'er-parcelhuset i Højbjerg, tæt ved Århus.
Et klassisk etplanshus i røde mursten med en utidssvarende indretning, der egentlig overhovedet ikke passede familien, der også rummer tre små piger.
- Vi var godt klar over, at huset i sig selv ikke var et drømmehus, men vi købte det, fordi her er dejligt, og huset ligger tæt på vand og skov, omgivet af grønne marker og med bedsteforældrene lige om hjørnet. Og så er der kun 10 minutter ind til centrum af Århus, fortæller Theresa Blegvad, da Videncentret Bolius talte med hende i 2014.
Før og Nu
Før havde familien et klassisk etplans typehus fra 1970'erne i røde mursten, istandsat og moderniseret indvendigt med nyt køkken-alrum og bad, i alt 175 kvm.
Nu har familien fået et længehus i halvandet plan med et nutidigt, arkitektonisk udtryk. Huset er blevet energirenoveret, bl.a. med en efterisolering efter nye normkrav; hertil nye, større vinduer i hele underetagen samt 14 ovenlysvinduer på øverste plan, der giver masser af naturlig varme.
Familien har sparet 20 % på varmeregningen i et hus, der nu er dobbelt så stort (400 kvm), som det gamle.
Løsningen er udtænkt og tegnet af arkitekt Per Hartwig.
Bevarede pistolgangen fra 1970'er huset – for en tid
I første omgang flyttede familien ind og fik renoveret og moderniseret huset moderat, blandt andet ved at indrette et stort åbent køkken- og opholdsrum. De valgte dog at bevare parcelhusets traditionelle værelsesgang, kaldet pistolgangen, og udefra lod de huset beholde sit karakteristiske ydre. Og sådan boede familien fint i flere år.
Lige indtil de tre piger var ved at vokse ud af deres små værelser, og familien i det hele taget trængte til et større råderum i huset, der konstant var fyldt op med børn og legekammerater.
- Vi savnede en voksenafdeling. Vi havde den lange gang med små værelser ned af og så det store køkken- og opholdsrum, hvor vi også var sammen hele tiden, hvilket er godt, når man har mindre børn, men da pigerne blev større, manglede vi et område, hvor de kunne være sig selv. Og samtidig manglede vi voksne et sted, hvor vi kunne trække os tilbage, fortæller Theresa Blegvad.
1970'er-huset var dårligt isoleret, hvilket er en klassisk akilleshæl ved nogle af de hastigt opførte typehuse fra denne periode, så da familien skulle finde en arkitekt til deres opgave, blev energivinklen et vigtigt kriterium.
Familien fik istandsat og renoveret køkkenet, da de flyttede ind i huset, og det nyder de stadig godt af i dag – men nu matcher husets moderne interiør også arkitekturen udefra. Foto: Danske Boligarkitekter
Mindre varmetab – flere kvadratmeter
Faktisk endte energirenoveringen med at blive nøglen til den samlede ombygning, der skulle give familien mere plads og en helt ny rummelighed i det lavloftede typehus.
Arkitekt Per Hartwig foreslog nemlig at hæve taget og bygge en halv etage på, hvilket er et greb der er tilladt i mange af de kvarterer, hvor de lave 1970'er-huse ligger på række. Med et nyt tag og en ny etage, isoleret efter moderne krav, løste arkitekten problemet med både varmetab og kvadratmeter.
Husets brændeovn, der før ofte var for varm i det lavloftede hus, kan nu uden problemer varme begge etager op, da der er åben forbindelse til førstesalen. Foto: Danske Boligarkitekter
Den nye etage er blevet en fredelig voksenafdeling, hvor parret kan trække sig tilbage til, når underetagen er fyldt op med husets tre teenagepiger og deres kammerater. Foto: Danske Boligarkitekter
- Når først du har en varm hue på, så bliver det nemmere at arbejde med resten af huset, f.eks. at skære huller i etagedækket og få lys ned til alrummet, nu hvor der ikke er problemer med træk. På den måde har familien også fået et alrum med en helt ny oplevelse af lys, himmelrum og god luft, selv når der er mange mennesker, forklarer arkitekten.
Alrummet er blevet det rum, der forbinder de to etager, og den nye etage gav de kvadratmeter, det moderne familieliv kræveder, fortæller arkitekt Per Hartwig. Og efter ombygningen er de voksne flyttet ovenpå, hvor de har fået deres egen afdeling med lys stue, terrasse, bad og soveværelse – og sågar et lille te-køkken. Og så er der udsigten.
3 hurtige om ombygningen:
Hvordan fandt i frem til arkitekten?
- Vi googlede os frem til nogle arkitekter og kiggede på deres arbejde. Jeg faldt hurtigt for Per Hartwigs arbejde, da han virkelig kunne tænke ud af boksen med de her 1970'er-parcelhuse, og samtidigt lagde han vægt på energioptimering.
Hvordan nåede I frem til den endelige løsning?
- Per var god til at stille spørgsmål, både omkring det funktionelle og det rent arkitektoniske. Det første billede, han tegnede, var faktisk spot on, så han har stillet de helt rigtige spørgsmål forinden. Og så er min mand ingeniør og havde selv gode ideer til de tekniske løsninger, og derfor havde de et godt samarbejde omkring dem.
Hvordan forløb selve ombygningen?
- Vi flyttede ud under ombygningen og var så heldige, at vi kunne overtage nogle venner hus, mens de var ude og rejse. Vi troede, det ville tage fire måneder, men det endte med at tage 11, da vores første entreprenør gik konkurs undervejs, og kommunens behandling af vores byggesag tog længere end forventet. Men arkitekten var med på sidelinjen hele vejen igennem.
Store vinduer og en terrasse på husets nye etage har givet en helt ny oplevelse og udsigt over det grønne kvarter. Foto: Danske Boligarkitekter
Ny etage – fantastisk udsigt
- Vi kendte jo området, og vi vidste, at det var dejligt. Men vi kunne jo ikke se det fra vores etplanshus. Pludselig har vi fået direkte kig til marker, bakker og natur. Det giver en helt anden ro og balance at sidde heroppe i stuen, fortæller Theresa Blegvad.
Nedenunder har familien fået et lysere, luftigere køkken-alrum, hvor de stadig kan hygge sig sammen. Herudover er værelserne blevet lagt sammen, så pigerne hver især har fået et større rum - og en snedig skydedør ind til deres afdeling, så de også kan skabe lidt privatliv ind til tøsefløjen.
Men en ting er husets indvendige forvandling. Udefra ligner 1970'-erhuset heller ikke sig selv.
– Huset stikker lidt ud i det gamle parcelhuskvarter, men vi ligger for enden af vejen sammen med områdets andet moderne hus, så på den måde passer det fint. Og så har vores ombygning nok inspireret til lidt af en bølge i området, fordi folk nu kan se, hvad man kan gøre med de her gamle parcelhuse, fortæller Theresa Blegvad.
1970'er-husene – hverdagsslidere med muligheder
Generelt set er 1970'er-husene opbygget med store stuer men en ringe udnyttelsesgrad af resten af huset. Ofte med meget ensartede rum, især i forhold til loftshøjden, så rummeligheden gennem hele huset er ens, og det begrænser oplevelserne i boligen, mener arkitekt Per Hartwig.
- Et værelse må gerne føles lille og intimt, så længe du kan gå ud i et større fællesrum med en anden luft og rummelighed. Moderne familier har også et øget arealbehov ift 1970'erne, og mange af de originale huse var var nærmest bare en lejlighed på jorden, opført efter hvad der var økonomisk og rationelt for entreprenøren frem for beboeren. Derfor kan man med fordel kigge opad, hvis man alligevel vil i gang med at modernisere, udvide og energirenovere sit 1970'er-hus.
- Når du hæver taget ved at bygge en trempel på (en halv etage, red.) holder du dig inden for retningslinjerne for mange af de kvarterer, som 70'er husene ligger i – men samtidigt får du mere plads, udsigt og en mulighed for at energioptimere langt ud over det, en typisk efterisolering af et 70'er-hus ville kunne have gjort. Samtidigt skaber du et hus, der også i udtrykket føles mere nutidigt.
