Tørkeskade som formentlig er opstået som følge af den tørre sommer 2018.
Privat foto: Peter Andersen.
Som regel er det regn og vandskader, der omtales, når man snakker om, hvilke udfordringer klimaændringerne skaber for boliger. Men en lang og tør sommer kan faktisk give lige så store skader på huset, selv om det er langt færre, der bliver ramt af den type skader.
Tørkeskader opstår typisk ved hjørner, vinduer og døre på husene. I 2018 blev der meldt om ca. 200 huse, der havde oplevet tørkeskader som følge af den historiske 50 dage lang tørke med meget varme temperaturer. Ud af de 200 huse var skaderne på 20-25 af husene mere omfattende.
Er der forskel på tørkeskader og sætningsskader?
Sætningsskader og tørkeskader er ikke det samme, omend de ligner hinanden. Derfor kan der også være forskel på, hvordan skaden skal håndteres.
Ved en sætningsskade handler det fx om at bringe funderingen i orden så hurtigt som muligt for at forhindre yderligere sætning og dermed yderligere skader. Når de er sket, kan de øvrige reparationer foretages.
Formodet tørkeskade som følge af den tørre sommer i 2018. Revnen viser sig på husets hjørne og breder sig nedad i murværket. Privatfoto.
Ved tørkeskader er det ofte ikke selve funderingen, der er problemet, men snarere jordens vandbalance under huset. Når jorden tørrer ud, kan den skrumpe, hvilket kan få fundamentet til at sætte sig og skabe revner i bygningen. Når jordens fugtighed vender tilbage, kan jorden udvide sig igen og delvist rette op på revnerne ved at løfte fundamentet tilbage på plads.
Ved tørkeskader er det derfor en god idé at væbne sig med tålmodighed og afvente, hvad der sker, modsat klassiske sætningsskader, som bør udbedres hurtigst muligt, hvis de er af en vis størrelse.
Hvad skyldes tørkeskader?
Tørkeskader i forbindelse med tørke opstår, fordi den fede lerjord, der er under mange huse i Danmark, tørrer ud på grund af høje temperaturer og manglende regn. Træer og buske vil i sådanne tilfælde mangle væske og suge så meget fugt ud af undergrunden som muligt.
Når leret tørrer ud, svinder undergrunden og får huset til at synke ifalde ned eller ”sætte sig”, fordi jorden fylder mindre under huset. Men da jorden og leret ikke svinder lige meget over det hele, er det måske blot i den ene ende af huset, eller under det ene hjørne, huset synker. Bare nogle få millimeter er nok til at skabe en spænding og få huset til at ’bøje’ nogle steder og lave revner kan opstå.
Selvom alle tørkeskaderne kommer nedefra og har forbindelse til husets sokkel, kan revnerne godt starte oppefra, da det giver et træk i toppen på et hus, hvis den ene ende tipper nedad på grund af en sætning.
Hvor ofte sker der tørkeskader?
Det er langt imellem, at man hører om tørkeskadede huse. Indtil 2018 var der ingen, som snakkede om forsikring mod tørke, og der var ingen statistikker på skader forårsaget af tørke.
Men prognoser fra DMI tyder på, at vi skal forberede os på større udsving i vejret. Så ligesom vi vil opleve flere og voldsommere skybrud og storme, vil vi også kunne forvente længere perioder med meget lidt nedbør og høje temperaturer. Dermed vil der formentlig også opstå flere tørkerelaterede skader fremover. Tørkeindekset angives fra 0-10. Ved 0 er jorden vandmættet, ved 10 er vandmagasinet tømt.
I DMI’s tørkeindeks skal tørkeindekset over 9, før man kalder det en tørkedag. Problemet efter en lang periode med tørke er, at der skal meget nedbør til, før det hjælper på tørkerelaterede problemer.
Hvem er udsatte?
Der er mange steder i Danmark, hvor undergrunden består af meget ler. Særligt den type ler, som kaldes ”plastisk ler” kan give problemer under langvarige tørkeperioder. Denne særlige type ler er rig på kalk og kan optage store mængder vand, og er derfor også ekstra udsat, når tørken rammer.
Plastisk ler findes i undergrunden under det meste af Jylland syd for Limfjorden, på Vest- og Sydfyn, på Nordvestsjælland og på Sydlolland. Det var særligt i området omkring Lillebælt, der blev indberrettet mange skader i forbindelse med den tørre sommer i 2018.
Koncentrationen omkring Lillebælt ses også i det kort, som Facebookgruppen "Tørkeramte Husejere 2018" har oprettet. Her har husejere selv indberettet skader, de mener, er opstået på grund af den ekstreme tørke i 2018.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Facebookgruppen "Tørkeramte Husejere 2018" har oprettet et kort, hvor husejere selv kan indberette skader, de mener er opstået på grund af den ekstreme tørke i 2018.
Hvad kan man gøre for at forhindre det?
Selv om det ofte vil være store træer og buske, som suger fugten ud af leret, så er det ikke nødvendigvis den rette løsning at fælde alle træer og buske. I de perioder hvor der falder meget regn, har vi netop brug for disse træer og buske til at suge vandet.
Men står der store træer tæt på huset, kan fældning være en overvejelse værd. Særligt hvis der er tale om birketræer, som kan optage flere hundrede liter vand i døgnet. Men få en byggerådgiver eller en geoteknisk rådgiver ind over, inden alt det grønne fjernes.
Vanding er til gengæld ikke en løsning på problemet med tørkeskader. Den mængde vand, der skal til, er så stor, at det vil koste en formue. Desuden vil der være meget stor risiko for, at vandet skader huset på andre måder, ved fx at løbe ind i konstruktioner og skabe fugtproblemer.
Kan træhuse revne?
Der kan opstå revner i et træhus. Revner i træhuse er noget sværere at se, og i de fleste tilfælde er revnerne ikke så slemme, da træ og trækonstruktioner kan tåle relativt meget bevægelse.
Derfor opstår der ikke de samme problemfyldte revner som i et muret hus.
Træværk vil dog revne og sprække, hvis det ikke vedligeholdes og beskyttes med overfladebehandling, når det trænger.
Hvornår bør skaderne repareres?
Sker der tørkeskader som følge af en langvarig tørke, skal du ikke forsøge at reparere skaderne med det samme. Skaden er sket, fordi leret har trukket sig sammen. Når det atter bliver fugtigt, vil leret igen udvide sig. Da det er naturkræfter, så er det med stor styrke, det udvider sig igen. Anbefalingen er derfor, at der mindst skal gå et år, før du begynder at få udbedret skaderne helt. Der er mange eksempler på skader, som bliver repareret, mens jorden stadig er tør. Når jorden igen ’udvider’ sig, så kommer der skader på det reparerede.
Det er dog stadig vigtigt at undgå, at der trænger fugt ind i konstruktionerne i den periode, hvor du afventer udviklingen. Her kan det være en løsning at dække revnerne grundigt af. Du kan også kan fuge revnerne med en silikonefuge, som vil holde fugt ude, men være i stand til at blive trykket ud igen, hvis leret rejser huset, og trykker revnen sammen igen.
Du kan med fordel tage billeder og sætte mærker ved revnerne. Så kan du følge med, og se om revnerne udvikler sig. Man kan bruge en revnelineal til at måle revnens størrelse, registrere det og holde øje med om revnen bliver større hen over tid.
Hvordan skal man reparere skaderne?
Revner forårsaget af tørke, vil normalt kunne ses både inde og ude. Reparationer indenfor kræver, at du er grundig og tålmodig, da du enten skal bore huller langs med revnen for hver 10 cm og sprøjte reparationslim ind, eller skal udkradse revnen for at kunne fylde lim/fuge i og bagefter placere armering på tværs af revnen for hver 6-8 cm.
Når en revne opstået som følge af tørke skal repareres kan en løsning være at indfræse armeringsjern i muren på tværs af revnen for at stabilisere murværket. Foto: Skalflex.
Du kan også i nogle tilfælde vælge at gøre begge dele. Til sidst skal der spartles og eventuelt tapetseres eller male.
Udendørs skal der tages stilling til, om det er en kosmetisk revne, hvor man vil skjule revnen og undgå fugtindtrængning, eller om det er en revne, som kan forårsage funktionssvigt. Der kan være mange forskellige udgaver af revner, så det er vigtigt at tage en byggesagkyndig med på råd. Ikke alle løsninger egner sig til de enkelte problemer.
Løsningerne spænder over at efterfylde revner med ny mørtel, at indfræse armeringsjern i muren hen over revnen eller at understøbe fundamentet. Her er det afgørende at få rådgivning fra fagfolk.
Hvordan dækker forsikringen?
Skaderne som opstod under tørken 2018 fik stor mediebevågenhed, da det viste sig, at forsikringsselskaberne ikke dækkede skaderne, der var opstået i forbindelse med tørke. Forklaringen var, at en husforsikring dækker skader, der opstår pludseligt. Selv om revnen kommer forholdsvis pludseligt, så er årsagen noget, som er sket over tid.
Efter 2018 er der mange forsikringsselskaber, som har lavet en tilllægsforsikring, som for en rimelig lav ydelse vil dække tørkeskader. Ifølge oplysninger fra brancheorganisationen Forsikring og Pension, havde omkring 200 boligejere anmeldt skader i forbindelse med tørken i 2018. Langt de fleste var mindre skader, mens færre end 20 vurderedes til at være omfattende skader.
Skader opstået efter længere tids tørke er typisk ikke dækket af en almindelig husforsikring, men fra 1. juli 2022 er der indført en tørkeskadeordning. Ligesom ved stormflodsskader kan tørkeskader nu dækkes af Naturskaderådet. Skaden skal anmeldes senest 2 måneder efter, den er opstået, og du kan få hjælp fra dit forsikringsselskab til processen. Efter anmeldelsen igangsættes der inden for 5 dage en undersøgelse, hvor jorden under huset undersøges i samråd med forsikringsselskabet. Ordningen dækker kun væsentlige skader på bygningen, mens indbo ikke er dækket. Det er vigtigt at begrænse skaderne ved at afstive eller understøtte bygninger og fundamenter.
