Test: Sådan fjerner du lettest visne blade

Det gør ikke noget, at der ligger nogle få løvblade på græsplænen. Regnormene trækker dem ned i jorden og spiser dem, og det, som kommer ud gennem regnormene, er godt for græsplænen.

Men hvis der ligger et lag af blade, der dækker græsplænen, bør du fjerne dem, eller lade plæneklipperen findele dem. For under bladene er der altid en høj luftfugtighed, hvor diverse skimmelsvampe trives, og de angriber de enkelte græsplanter, som en græsplæne består af.

Særlig slemt kan angreb af sneskimmel være. Det opstår, når sneen dækker bladene, og sneskimmel kan ved svære angreb slå græsset ihjel.

Nogle gange kan det være nok at fjerne dem med fx græsslåmaskinen, men ved større mængder eller hvis det regner meget, kan det være nødvendigt med mere effektive metoder.

Haveekspert Jesper Carl Corfitzen har testet to metoder til at fjerne visne blade fra henholdsvis græsplænen og perlegrus i indkørslen.

1. Løvrive
2. Løvsuger (en Black & Decker GW3050 købt oktober 2016 for ca. 1.000 kr.).

Testen er ikke videnskabelig, men udelukkende Jesper Carl Corfitzens oplevelse af de forskellige metoder.

Sådan gjorde vi

Både løvrive og løvblæser blev testet på en typisk våd efterårsdag, først på græs og siden på perlegrus.

Det blev taget med i vurderingen:

1. Tid: Hvilken metode er den hurtigste.
2. Slutresultat: Hvilken metode gav det pæneste resultat.
3. Anstrengelse: Hvor stor en indsats kræver det at opnå et tilfredsstillende resultat.

Test 1: Græsplæne

Løvriven og løvsugeren blev begge testet på en græsplæne i vådt vejr. Plænen var dækket af et tyndt lag små blade.

Løvrive:

• Arbejdet med at rive bladene sammen i en pæn bunke skred hurtigt fremad.
• Løvriven giver et flot resultat og efterlader kun få blade på plænen.
• Det var nemt og krævede ikke de store fysiske anstrengelser at rive plænen.

Kommentarer: Arbejdet med løvriven er mere anstrengende, hvis græsset er meget langt, hvis mængden af blade er meget stor, eller hvis der er tale om et meget stort areal.

Løvsuger:

• Arbejdet med at suge bladene op gik hurtigt.
• Løvsugeren efterlader lidt blade hist og pist i vådt vejr, men resultatet er pænt.
• Løvsugeren er ikke fysisk krævende, men posen med blade bliver tung i vådt vejr.

Kommentarer: Det er nemt og hurtigt at fjerne blade fra plænen med løvsugeren. Bladene bliver kværnet og er nemme at bruge som kompost andre steder i haven. Larmen kan genere dig selv og naboerne.

Konklusion:

Løvriven og løvsugeren leverer i forsøget begge et tilfredsstillende resultat på kort tid uden de store anstrengelser. Løvriven kræver lidt muskelkraft i armene, mens løvsugeren til gengæld bliver tung, når den er fuld i vådt vejr.

Det er mest et temperamentsspørgsmål, om den ene eller anden metode er bedst. Men har du en stor have, er løvsugeren en fordel.

Vær opmærksom på, at du i mange tilfælde kan lade bladene ligge på græsplænen og slå græsplænen med en plæneklipper. Det vil findele bladene og er godt for græsplænen. Du behøver kun at fjerne bladene, hvis de ligger i et tykt lag, som kan føre til sneskimmel.

Test 2: Perlegrus

Løvriven og løvsugeren blev begge testet i en indkørsel med perlegrus i vådt vejr. Stenene var dækket af et tyndt lag blade i blandet størrelse.

Løvrive:

• Det er tidskrævende at få alle blade med på stenunderlaget. Selv på et begrænset areal som en indkørsel.
• Løvriven tager de større blade, men små blade er vanskelige at få fri af stenene.
• Det kræver mange gentagne bevægelser og kan være lidt tungt at bruge løvriven på perlegrus.

Kommentarer: Løvriven har svært ved at få fat i blade, som er kommet under stenene. Derfor er det bedst at bruge løvrive, inden bladene bliver rullet ned under stenene. Hvis du er hurtigt ude med riven, kan du få et pænt resultat.

Løvsuger:

• De våde blade klistrer lidt fast til stenene, men løvsugeren er forholdsvis effektiv.
• Løvsugeren efterlader lidt blade hist og pist i vådt vejr, men resultatet er pænt.
• Løvsugeren kræver ikke den store fysiske indsats på perlegrus.

Kommentarer: I vådt vejr tager det lidt tid at få bladene til at slippe stenene. Det vil formentlig være en fordel at udføre arbejdet i tørvejr.

Konklusion:

På underlag af perlegrus er løvsugeren et bedre redskab end løvriven. Det går hurtigere, og resultatet bliver pænere. Arealet er ikke så stort, at løvsugerens pose med de opsugede blade bliver tung, så arbejdet med løvsugeren kræver klart mindre fysisk anstrengelse end løvriven.

Samlet vurdering

På græsplænen klarede begge redskaber sig godt. Både løvriven og løvsugeren leverede et pænt resultat på kort tid. De fysiske anstrengelser har forskellig karakter. Løvriven giver noget motion, mens indsatsen med løvsugeren mest består i at bære maskinen og bladene. Her er det mest personlige præferencer, der afgør om det ene eller det andet redskab er det rigtige valg. Dog er det værd at tage højde for, at løvsugeren støjer.

I indkørslen med perlegrus er løvsugeren en klar favorit til at udføre arbejdet. Den leverede på kort tid et tilfredsstillende resultat uden de store anstrengelser.

Om løvsugere til visne blade

Løvsugere koster fra 500 kr. og opefter og fylder en del i redskabsskuret. Gå efter en løvsuger, som både kan suge og blæse, så du sparer både penge og plads.

Visne blade er et problem, som begrænser sig til en kort periode af året. Gør op med dig selv, om den er nødvendig, hvis indkørslen er det eneste sted, du bruger den.

Løvsugere fås til priser fra omkring 500 kr. til flere tusinde kroner, ofte som kombinationsfunktion med løvblæser. De fås både med ledning og batteri, så find ud af, hvad der passer bedst til dit behov.

Løvsugere skal have en kraftfuld sugestyrke, så de får bladene med, men må ikke blive så kraftig, at de suger sten med op. Løvsugeren kværner bladene, så de er nemme at bruge som kompost andre steder i haven.