Syn og skøn

Hvad er syn og skøn?

Hvis to eller flere parter i en byggesag er blevet uenige og ikke selv kan finde en løsning, kan én af parterne bede om, at der bliver foretaget syn og skøn i sagen. Det kan fx være, hvis du er blevet uenig med din entreprenør/håndværker, om kvaliteten af et stykke arbejde er i orden, eller om en ekstraregning er rimelig.

Formålet med et syn og skøn er at få en sagkyndig fagperson (skønsmand) til at foretage en teknisk og uvildig vurdering af sagen. "Syn" betyder, at skønsmanden foretager en besigtigelse, og "skøn" betyder, at han foretager en bedømmelse af sagen.

Syn og skøn afsluttes med, at skønsmanden udarbejder en rapport, en skønserklæring. Skønserklæringen afgør ikke, hvem der vinder sagen. Formålet med skønserklæringen er at skaffe parterne det rette grundlag for at løse tvivlsspørgsmålet ved et frivilligt forlig.

Hvis de stadig ikke kan blive enige, kan skønserklæringen indgå som bevis ved en retssag ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig og kan ikke ankes.

Syn og skøn kan også bruges ved sager, som bliver ført ved de almindelige domstole. I tvister vedrørende håndværkerarbejde er det dog mest almindeligt, at sagen føres ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Hvordan starter en syn- og skønssag?

Hvis du vil have gennemført en syn- og skønssag, skal du indsende en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Voldgiftsnævnet udnævner derefter en skønsmand. Det kaldes en udmeldelse. Voldgiftsnævnet skal sikre, at skønsmandens habilitet er i orden. Han må ikke have nogen form for relationer til en af sagens parter eller deres advokater.

I store og komplekse sager kan der udmeldes flere skønsmænd, der beskæftiger sig med sagen. Almindeligvis udmeldes der dog kun én skønsmand.

Voldgiftsnævnet kan vælge at udmelde en ny skønsmand til et nyt syn og skøn. Dette sker dog yderst sjældent og kræver ganske særlige omstændigheder, fx at skønsmanden har begået væsentlige fejl eller har vist sig at være inhabil.

Hvis sagen skal behandles i voldgiftsretten, vil retten tage stilling til, om der skal udføres supplerende eller nyt syn og skøn, og om skønsmanden skal erstattes med en ny.

Når du laver en kontrakt om et byggeri, kan du overveje at inkludere mediation i aftalen, hvis det skulle ende i en konflikt.

Mediation er ikke det samme som mægling, selvom det minder meget om det. Mens en mæglers opgave er at forhandle mellem to stridende parter og evt. udarbejde et udkast til et forlig, er mediatorens rolle at sørge for at få skabt det rette rum og give de rette værktøjer til, at parterne selv finder frem til en løsning.

I forbindelse med tvister i byggesager vil du som boligejer typisk kunne bruge mediation, hvis du rager uklar med en entreprenør, håndværker, arkitekt eller anden form for rådgiver.

Læs mere om mediation her

Hvordan forløber en syn- og skønssag typisk?

Forløbet af en syn- og skønssag vil typisk se sådan ud:

• En af parterne i en tvist indsender en begæring til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed om syn og skøn.
• Voldgiftsnævnet udpeger/udmelder inden for få dage en skønsmand.
• Parterne får en frist på 8 dage til at komme med indsigelser mod den udpegede skønsmand.
• Skønsmanden gennemgår materialet om sagen.
• Skønsmanden indkalder sagens parter og deres advokater til en såkaldt skønsforretning, hvor spørgsmålene i sagen gennemgås.
• Skønsmanden foretager selve besigtigelsen, hvor sagens parter også er til stede.
• Sagens parter har herefter mulighed for at komme med kommentarer til skønsforretningen og besigtigelsen samt oplyse, om dette giver anledning til supplerende spørgsmål, oplysninger eller undersøgelser.
• Skønsmanden foretager evt. en supplerende besigtigelse og analyse af sagen.
• Skønsmanden udarbejder en skønserklæring. Det sker hurtigst muligt og som regel inden for fire uger efter besigtigelsen.
• På baggrund af skønserklæringen kan parterne nu indgå et forlig, eller sagen kan anlægges ved voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.

Hvad koster syn og skøn?

Omkostningerne til syn og skøn afhænger af den konkrete sag. De samlede omkostninger til en syn- og skønssag, der bliver afgjort i voldgiftsretten, vil i mindre sager om tvister mellem en privat boligejer og en håndværker ofte være ca. 10-20.000 kr. Heraf udgør omkostningerne til selve skønsmanden typisk under 5-7.000 kr.

Det er som hovedregel den part, der begærer syn og skøn, der lægger ud for omkostningerne til syn og skøn. Når sagen er afgjort, bliver sagsomkostningerne endeligt fordelt på baggrund af voldgiftsrettens afgørelse.

Hvor lang tid tager en syn- og skønssag?

Forud for et syn og skøn er der ofte en lang og til tider opslidende proces, hvor de stridende parter forsøger at blive enige om, hvordan tvisten skal løses.

Når konflikten går i hårdknude, og en af parterne begærer syn og skøn, kan Voldgiftsnævnet udmelde en skønsmand med ret kort varsel. Det kan normalt ske fra dag til dag inden for de fleste fagområder.

Det kan variere meget, hvor lang tid en syn- og skønssag tager. I nemme sager kan skønsmanden have en skønserklæring klar efter få uger, mens der i mere komplicerede sager kan gå flere måneder.

En nem sag kan fx være, at der er uenighed om kvaliteten af et stykke håndværksarbejde. Her kan skønsmanden ofte tage udgangspunkt i vejledende retningslinjer fra brancheforeninger eller producenter, hvilket gør det let at bedømme sagen.

En mere kompliceret sag kan fx være, at en entreprenør, der er ved at opføre et hus, stopper arbejdet midt i det hele eller undlader at gøre dele af arbejdet færdigt. Det vil typisk kræve, at skønsmanden gennemgår en masse juridiske dokumenter, aftaleforhold og kontrakter, før han kan bedømme sagen fagligt ud fra alment teknisk fælleseje. Desuden kan det være vanskeligt at vurdere, hvad det koster at få andre håndværkere til at lave halvfærdigt arbejde færdigt. En sådan sag kan derfor godt trække ud.

Hvis sagen ender med at skulle behandles i voldgiftsretten, tager det endnu længere tid. Der kan gå mange måneder eller i værste fald år, fra tvisten starter, til voldgiftsretten når frem til en endelig afgørelse.     

Så længe sagen er i gang, må boligejeren vente med at gøre den del af byggeprojektet færdigt, som tvisten handler om. Resten af byggeriet kan godt gøres færdigt.