Hus og have ligger lige ud til Lillebælt, og her er masser at se på. – En dag i foråret talte vi 66 fuglearter på vores grund, fortæller Anne Marie Egemose. I vandet kan man også en gang imellem se marsvin.
Det er ikke nogen traditionel ældrebolig, som Anne Marie Egemose og Erik Brandt på henholdsvis 79 og 83 år har valgt. Og vejen dertil kan tilmed være lidt svær at finde, hvis man ikke i forvejen er kendt på egnen omkring Assens på Vestfyn.
Kommer du i bil ad landevejen fra Assens, er det let at overse markvejen, der fører ned til deres grund. Og du er stadig lidt i tvivl, når du står ved en stor låge, som ifølge gps’en skulle være adressen. For bor der nogen derinde?
Det gør der. Men inden du kommer frem til deres hus, skal du gå du igennem en langstrakt have med sirlige, firkantede bede og højbede med bær, urter og grøntsager, der ligger på én lang række og hver især omringet af fliser. Rundt om dem er der en mere vild have med velvoksne frugttræer, og alt sammen er omkranset af et pilehegn, der giver læ til afgrøderne. Til sidst kommer du igennem et lille stykke med prydhave, inden Lillebælt og et lille træhus dukker op.
– Ja, vi har valgt at bo småt og kun med de mest nødvendige ting her i huset, siger Anne Marie Egemose, da hun lukker op til parrets hyggelige og kombinerede stue og køkken, hvorfra man kan nyde udsigten til vandet og ind mod Assens by.
Træhuset på 60 kvadratmeter er knap fire år gammelt. Og selvom det ligner et sommerhus, er det velisoleret og bygget til at kunne modstå den stride vestenvind, som blæser her på det yderste af Vestfyn.
Se deres hus og have fra 2011
Videncentret Bolius besøgte parret tilbage i 2011. Det blev til en havereportage fyldt med natur og kunst.
Se reportagen: Kunstnerhave i Assens
På grunden tæt på Lillebælt lå der tidligere et gammelt sommerhus. Det blev revet ned, og Erik og Anne Marie fik bygget et nyt træhus, der er velisoleret og kan klare selv en strideste vestenvind.
Bortset fra badeværelset består parrets hus af et eneste stort rum, der rummer alle funktioner. Parrets store bogsamling er der ikke plads til, så den står på værkstederne.
Landbrug og kunst i skøn forening
Anne Marie Egemose og Erik Brandt har tidligere boet under noget større forhold. Oppe ved landevejen ligger den proprietærgård, som Erik Brandt overtog efter sine forældre i 1963, og som han drev sammen med Anne Marie. Dengang boede de i et stuehus på 500 kvadratmeter.
Erik er landbrugsuddannet, men også – måske noget usædvanligt for en landmand – uddannet kunstner, nærmere bestemt billedhugger. Uddannelsen foregik på Det Fynske Kunstakademi. Og det var her, at han mødte en anden elev, Anne Marie, som er grafiker og tekstilkunstner.
– Ja, det var meget romantisk, smiler Erik og tilføjer, at parret nu har været gift i 57 år.
Fandt deres ”seniorbolig” som 50-årige
Da ingen af parrets fire børn ønskede at drive gården videre, solgte de gården til anden side i 1993, fordi de ville have mere tid til kunsten. På det tidspunkt havde de begge travlt med både udstillinger og udsmykningsopgaver, så det var på tide at opgive landbruget, mens de endnu kun var i 50’erne.
Da de solgte gården, beholdt de et ældre hus, som ligger lige på kanten til Lillebælt. Huset var tidligere blevet udlejet til medarbejdere på gården. Her boede parret nogle år, men købte samtidig nabogrunden, hvor der lå et gammelt sommerhus. Det blev revet ned og erstattet med det nye træhus, som parret nu bor i.
– Vi ønskede et nyt hus med mindre vedligeholdelse og indrettet, så vi kan bo der, hvis en af os på et tidspunkt får brug for en rollator, fortæller Anne Marie.
Men selvom de i dag bor småt i det lille træhus, er det ikke hele historien, for der skal stadig være plads til det kunstneriske arbejde. De fik nemlig mulighed for at leje den tidligere hestestald på gården, som de med hjælp fra deres søn, der er arkitekt, fik bygget om og indrettet til værksteder.
På 1.-salen i stalden har Anne Marie Egemose sit store værksted med den store væv og pressen, som hun bruger til sit grafiske arbejde. Læs mere om hendes arbejde her: anne-marie-egemose.dk.
Erik Brandts værksted er placeret, så han kan stå udenfor og arbejde med at fræse og hugge i sten – et meget støjende arbejde. Når han ikke bakser med de tunge skulpturer, eksperimenterer han med fotokunst. Læs mere om kunstneren her: erik-brandt.dk.
De er selvforsynende med grøntsager hele sommeren og ud på efteråret. Køkkenhaven ligger i ét langstrakt bælte og er inddelt i små, firkantede bede. Her finder vi både kålrabi, ærter, majs, bønner, grønkål og løg. Det er en stor have at passe, men det skræmmer ikke parret.
Væv og værksted i tidligere hestestald
Hver dag – næsten – går Anne Marie og Erik de få hundrede meter op til gården for at arbejde. Den tidligere hestestald rummer i dag en række smukke rum. I et af dem på 1. sal med loft til kip står Anne Maries store væv, der er tegneborde, hvor parret hver især kan arbejde med deres skitser, der er et udstillingsrum, hvor nogle af Anne Maries vævearbejder hænger, der er bibliotek, hvor alle parrets bøger har fået plads, og der er et mindre rum til afslapning og til at indtage en kop kaffe sammen. Nederst finder vi Eriks store værksted med skulpturer i både sten og jern, hvor han kan stå udenfor og larme, når der fræses i granit og marmor. Det kræver plads alt sammen, og det er der her. Sidst på dagen kan kunstnerparret så trække sig tilbage til deres minimalistiske bolig.
Fra pløjemark til frodig have
Da parret solgte gården, beholdt de også en stor pløjemark. Her begyndte de med hjælp fra børn og børnebørn at anlægge det, der i dag er en tilvokset have med træer omkring, der sørger for tilstrækkeligt læ til, at der både kan dyrkes roser, urter og frugter. At skabe læ var meget nødvendigt lige her med en beliggenhed ved en vestvendt kyst, hvor både vind og saltsvidning på grund af beliggenheden ved Lillebælt er hård ved planterne.
– Vi kalder den 30-meterhaven på grund af dens langstrakte form, tilføjer Erik, som især er designeren bag havens form og indretning, mens Anne Marie mere er eksperten, når det gælder plantevalget.
Mange af træerne og planterne bærer på særlige historier.
– Planter rummer jo mange minder. Det store asketræ var engang en lille spire, som jeg fik fra mine forældres have i Lumby-Tårup nord for Odense, og træet med Clara Frijs-pærer er fulgt med oppe fra gården. Et af æbletræerne bærer på sorten Egemose, som faktisk er opkaldt efter min egen familie. Historien er, at sorten blev til af de æbleskrog, som folk smed ud ad vinduet fra toget på Bogense-banen, der gik tværs over markerne ved mit barndomshjem, fortæller Anne Marie Egemose, der ligesom sin mand er af fynsk bondeslægt. Den store interesse for planter har hun især fået fra sin mor og bedstemødre.
Den lidt isolerede bolig passer parret godt, selvom mange måske vil sige, at det strider imod, hvad man ellers anbefaler som bolig for ældre.
Trives med ro og fred – og have og hobby
Blæsten og saltsvidningen er hård ved træerne her på vestkysten ud mod Lillebælt. Til gengæld er der sjældent frost. Her indtager parret frokosten under en sølvpoppel.
Parrets tid bliver brugt nogenlunde lige meget på at passe haven og de kunstneriske projekter, der også omfatter rundvisninger, hvor de fortæller både børn og voksne om kunst. Når børnebørnene kommer på besøg om sommeren, overnatter de i en ældre campingvogn, som står på grunden, men ellers er der også plads til overnatning oppe i hestestalden.
Foråret 2020 i coronaens skygge var i øvrigt ikke nogen speciel stor udfordring for parret.
– Vi bor beskyttet og får varer bragt hertil. Vi trives ved roen her og når mere på værkstederne og i haven end ellers. Vi blev dog nødt til at isolere os fra de yngste børnebørn, da de kom i skole og børnehave igen, men havde kontakt til nogle af vores store børnebørn, fortæller Anne Marie Egemose.
