42-årige Jeanne Thylkjær Fjorback er handywoman, med eget firma. Det har taget hende 14 år at uddanne sig til den profession. Det hele startede, da hun som 28-årig købte sit første hus.
Ung, single og med et godt job i finansbranchen valgte Jeanne Thylkjær Fjorback at købe sit helt eget hus i Hjortshøj nord for Aarhus.
– Jeg fandt et hus, der skulle gøres meget ved for at passe til mine behov. Men det var et dejligt hus, der lå, præcis hvor jeg ønskede at bo, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Som 28-årig nybagt husejer havde hun masser af idéer til, hvordan huset skulle blive, helt som hun ønskede sig, og så havde hun en far.
– Min far er ikke håndværker, men en dygtig gør det selv-mand, og han havde lovet at hjælpe mig med istandsættelsen. Derudover havde jeg også hyret en tømrer til de opgaver, der krævede en fagmand, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Fars gør det selv-evner hjalp det på vej
Samarbejdet med faren var både lærerigt og udfordrende.
– Min far er ikke den mest tålmodige læremester, så indimellem blev han irriteret på mig. I mange tilfælde havde det nok været nemmere for ham at gøre det selv, men jeg insisterede på, at jeg selv ville prøve at løse mange af opgaverne, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Ud over maling og almindelig istandsættelse ønskede Jeanne sig et nyt køkken, en tilbygning på 25 kvadratmeter, hvor der blandt andet skulle være en nedsænket lift til hendes motorcykel, og så ville hun have masser af skabsplads.
– Huset trængte til et nyt køkken, så det gamle skulle ud, og så satte jeg et nyt Ikea-køkken op, skar ud til håndvask og fik sat vandhanen op. Det med vandhanen var faktisk ikke så svært, man skal bare lige vide, hvordan det skal gøres. Men det tog lidt tid at samle køkkenet, mindes Jeanne Thylkjær Fjorback.
Jeanne har udvidet værktøjet og kompetencerne løbende. Nu er hun både selvstændig handywoman og underviser.
Byggede skabe, der passede til huset
Masser af skabsplads var et stort ønske, og samtidig var nye skabe ikke løsningen.
– Gamle huse med skæve vinkler og nye skabe, passer ikke så godt sammen. Jeg ville gerne udnytte pladsen maksimalt, og derfor var den rigtige løsning at bygge skabe, der passede til huset. Det var en udfordring, men det blev pænt, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback, der også endte med at få sin tilbygning med lift.
Alt blev ikke perfekt fra starten
Der var meget at lære og mange fejl at begå.
– Jeg begik masser af fejl i starten, og meget blev måske ikke helt, som jeg havde forestillet mig. Men jeg kunne alligevel mærke, at stoltheden over, at det her havde jeg selv gjort, den voksede. Det var også en skøn følelse at opleve, at jeg ikke var så begrænset, når jeg ville noget. Pludselig var der opgaver, som jeg bare kunne gå i gang med. Jeg skulle ikke vente på at spørge nogen til råds eller på, at nogen skulle hjælpe mig med at løse opgaven, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback i dag.
Efterhånden som istandsættelsen af huset skred fremad, voksede værktøjskassen.
– Der var mange af opgaverne, som krævede et bestemt stykke værktøj. Så min værktøjskasse voksede støt og roligt hele tiden. Jeg havde sikkert kunne låne mig til noget af værktøjet, men jeg ville gerne have friheden til at gå i gang med et projekt og ikke lige skulle ud og skaffe det rigtige værktøj først, mindes Jeanne Thylkjær Fjorback.
Sammen med sin mand, der er tømrer, har Jeanne Thylkjær Fjorback bygget et 140 kvadratmeter stort værksted, der ligger i forlængelse af deres hjem. Parret har hver sin afdeling på værkstedet.
I det nybyggede værksted kommer der masser af godt arbejdslys ind i lokalet. Så kan udsigten også nydes på de lange arbejdsdage.
Mand, barn og nyt hus
Efter huskøbet mødte Jeanne Thylkjær Fjorback sin første mand, hun blev gravid, og snart stod det klart, at familien skulle flytte i et større hus.
– Vi købte et i gåafstand fra det gamle hus. Det passede til en familie, men det skulle selvfølgelig lige sættes i stand. Det begyndte jeg på, mens jeg var på barsel. Når min mand gik på arbejde om morgenen, lagde jeg vores førstefødte i barnevognen og trillede over til det nye hus og gik i gang med arbejdet. Min lille byggebaby, som jeg kaldte ham, stod udenfor i barnevognen og sov til middag, mens jeg arbejdede. Det var en meget dejlig tid, fortæller hun.
Alt blev revet ud af hus nummer to, for den nu erfarne handykvinde ville gerne have store, åbne rum.
– Jeg erstattede bærende vægge med jernbjælker, så vi ikke var begrænsede og selv kunne skabe de rum, vi havde brug for. Og da jeg havde fjernet væggene, gik jeg i gang med at tegne, hvordan vores hus skulle indrettes, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback, der brugte skabe som rumdelere i børneværelserne.
Hun fandt også på en kreativ løsning til vasketøjet, som hun er blevet mere og mere glad for med årene.
– På 1. sals badeværelse har jeg lavet en skakt i et skab, hvor man kan smide sit vasketøj ned i. Skakten ender stort set ved siden af vaskemaskinen i husets stueplan, og det betyder, at vasketøjet ryger direkte fra børneværelserne og ned til vaskemaskinen, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Jeg opdagede hurtigt, at der var mange kvinder, der bookede mig. De føler nok, at det er nemmere at stille de ”dumme spørgsmål” til mig, som selv er kvinde.
Strømmen gik, da manden hjalp til
Det var Jeanne, der satte huset i stand. Hendes mand hjalp kun til én eneste gang.
– Mange har spurgt mig, om min mand ikke hjalp med istandsættelsen, men det gjorde han altså ikke. Første gang han forsøgte at bore et hul i en væg, borede han direkte ind i en ledning, så al strøm i huset gik. Så vi blev enige om, at det nok var bedst, at jeg tog mig af istandsættelsen, ler Jeanne Thylkjær Fjorback.
Den ene barsel blev afløst af den anden, mens Jeanne fortsatte med at sætte huset i stand.
– Da huset var færdigt, og børnene startet i vuggestuen, skulle jeg tilbage på arbejdet. På det tidspunkt havde jeg gået hjemme i næsten to år. Jeg havde gået og tænkt over, at jeg gerne ville finde et job, hvor der var mere frihed og tid til familien. Men jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle. Jeg nåede frem til, at jeg skulle være selvstændig, så jeg havde frihed, men det var en veninde, der gav mig idéen til at blive handywoman, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Handywoman bliver til
Veninden viste sig at ramme plet med sin idé.
– Det lå ligefor – jeg havde bare ikke kunnet se det. Jeg havde lært enormt meget af at sætte to huse i stand, og jeg havde desuden masser af værktøj. Men det vigtigste for mig var faktisk, at jeg blev rigtig glad af at gå og arbejde. Jeg nød virkelig at skabe og at hjælpe andre, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Og efter beslutningen gik det stærkt:
– Jeg nåede lige at få en hjemmeside, og så var jeg i gang. Der kom masser af jobs ind lige med det samme, og så kørte jeg af sted i min lille 3-dørs Renault Clio.
Det var især kvinder, der blev den nyetablerede handywomans kunder.
– Jeg opdagede hurtigt, at der var mange kvinder, der bookede mig. De føler nok, at det er nemmere at stille de ”dumme spørgsmål” til mig, som selv er kvinde. Jeg havde egentlig slet ikke set den målgruppe, men det er dem, der er mine primære kunder, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback.
Håndværker, gør det selv-kvinde og underviser
I dag har hun måttet købe en større bil, der kan rumme alt værktøjet, og hun er begyndt at undervise.
– Mange af de kvinder, jeg kommer ud til, har nøjagtig den frustration, som jeg selv havde, inden jeg kom i gang. De har en masse gode idéer, men kan ikke selv betjene boremaskinen. Og de er dødtrætte af, at deres projekter strander på manglende evner, eller fordi de skal vente på at få hjælp. Da jeg havde hørt på deres klagesang i et stykke tid, begyndte jeg at tænke over, om ikke jeg kunne hjælpe dem. Og så fik jeg idéen til mine kurser, fortæller Jeanne Thylkjær Fjorback, der underviser kvinder over hele landet i det, hun kalder basale handywoman-færdigheder.
– Der kommer både gifte og singler på kurserne. Det er klart, at mange singlekvinder oplever et behov for at kunne gøre tingene selv. Men der er også mange i parforhold, der er trætte af at vente på, at deres kæreste eller mand skal få taget sig sammen til at hjælpe dem, eller måske har han ikke evnerne til det. Ved at lære det selv, får kvinderne en større frihed, og det giver mig en enorm glæde at hjælpe dem, siger hun.
Positivt at være kvindelig håndværker
Jeanne Thylkjær Fjorback var glad for sit karriereskifte, også selvom mange reagerede på, at hun pludselig var i et traditionelt mandefag.
– Vi lever jo i en tid, hvor kvinder vil det samme som mænd, og det er nok svært for nogle mænd at se en kvinde i et traditionelt mandejob. Men jeg tror, der kommer flere som mig i fremtiden. Og så er der heldigvis også mænd, som synes, at det er positivt, at kvinder også vil være med, når der skal bygges, siger Jeanne Thylkjær Fjorback.
Selv blev hun skilt fra sin første mand, men blev boende i huset. Og for fire år siden tog livet en ny drejning.
– Jeg var til en sommerfest for kunderne i et byggemarked. Og så stod han pludselig der, ham den søde mand. Han var tømrer, og i dag er vi gift og arbejder også sammen en gang imellem. Vi har også lige bygget vores nye fælles værksted i forbindelse med vores hjem. Der kommer vi nok til at tilbringe en del tid sammen i fremtiden, slutter Jeanne Thylkjær Fjorback.
