Når danskerne kaster sig ud i gør det selv-arbejde, handler det i stigende grad om andre ting end økonomien. Foto: Torben Klint.
Det er en del af vores boligkultur, at danskere - som vi er flest - er glade for at gøre det selv, når vi står overfor en opgave i hjemmet, hvor alternativet er at betale en håndværker for at gøre arbejdet. Men hvordan står det egentlig til med danskernes gør det selv-lyst? Det har analyseinstituttet YouGov undersøgt for Videncentret Bolius.
Blandt hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at 24 procent udfører meget mere eller mere gør det selv-arbejde i dag end for fem år siden. Godt halvdelen er på samme niveau som for fem år siden. Det er især akademikere, personer fra husstande med høje husstandsindkomster og de yngre i aldersgruppen 25-40 år, der i højere grad har udført mere gør det selv-arbejde i dag end for fem år siden.
Kigger vi på de mulige forklaringer, er der ifølge undersøgelsen flere ting, der binder det danske gør det selv-folk sammen. Økonomi, øget fokus på bæredygtighed, fleksibilitet, for dyre håndværkere og ikke mindst glæden ved at lave arbejdet selv er blandt de tungtvejende motivationsfaktorer.
Gør det selv-trend fra nødvendighed til rekreation
Det er værd at bemærke, at den undersøgelse, YouGov har lavet for Videncentret Bolius, giver et øjebliksbillede af, hvordan verden ser ud i januar 2021 midt i en verdensomspændende pandemi, hvor også den gennemsnitlige dansker har haft mere tid i hjemmet end normalt.
Hvis målet er at belyse, hvordan udviklingen i danskernes gør det selv-vaner har set ud igennem de seneste to årtier, giver andre undersøgelser et mere præcist billede. Og generelt er der ikke meget, der peger på, at Danmark i dag er en nation af gør det selv-arbejdere. I hvert fald ikke sammenlignet med, hvad der har været tradition for tidligere.
I 2017 udkom Rockwool Fondens Forskningsenhed med en undersøgelse, der viste, at andelen af danskere, der laver gør det selv-arbejde i boligen, er faldet markant siden 1996. Da Rockwool Fondens Forskningsenhed spurgte dengang, svarede halvdelen, at de selv tog fat, når noget skulle vedligeholdes eller repareres. Det tal var i 2016 omtrent halveret til 28 procent.
- Danskerne har haft ry for at være et folkefærd, hvor det var lidt af en folkesport at lave gør det selv-arbejde. Vi kan godt lide vores hjem. Vi har mange private boliger sammenlignet med andre lande, og dem kan vi godt lide at gå og rode med. Men vi ser, at danskerne udfører mindre og mindre gør det selv-arbejde, lød det fra Rockwool Fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen, i et interview med Jyllands-Posten, da undersøgelsen blev offentliggjort i 2017.
Top 5 motivationsfaktorer for at lave gør det selv-arbejde
- Økonomi, jeg kan spare penge (55 %)
- Glæden ved selv at udføre arbejdet (45 %)
- Jeg vil gerne reparere og renovere i stedet for bare at smide ud og købe nyt (35 %)
- Håndværkere er dyre (31 %)
- Det er fleksibelt i forhold til min hverdag (13 %)
Vi er blevet rigere
Der kan være flere mulige forklaringer på, at tendensen længe har peget på en kollektiv bevægelse væk fra gør det selv-arbejdet.
Spiller samfundsøkonomien spiller en rolle. Hvor den gennemsnitlige danske lønmodtager i 2000 havde 161.760 kroner til forbrug, opsparing eller husleje, steg den disponible indkomst til 283.808 kroner i 2018. Og når vi som samfund bliver rigere, er der også flere penge til at lade andre stå for de opgaver, man måske ville klare selv under dårligere økonomiske kår.
At motivationen for at udføre gør det selv-arbejde ikke i lige så høj grad som tidligere handler om penge, kommer til udtryk, når man spørger ind til danskernes motivation for at klare tingene på egen hånd.
Ved årtusindskiftet begrundede 15 procent af de gør det selv-glade danskere motivationen med, at de nyder at tage fat selv. I 2016 var det tal steget til godt hver femte. Tilsvarende faldt andelen af danskere, der laver gør det selv-arbejde for at spare penge til en håndværker fra 85 procent ved årtusindeskiftet til 75 procent knap to årtier senere.
I den undersøgelse, Videncentret Bolius netop har lavet, svarer 55 procent, at de udfører gør det selv-arbejde på grund af økonomien og muligheden for at spare penge. Økonomien er stadig den dominerende faktor, men dominansen er ikke så udtalt som tidligere. Omvendt svarer 45 procent, at de gør det selv på grund af glæden ved selv at udføre arbejdet, hvilket markerer en tredobling siden årtusindeskiftet.
Giver et kick at gøre det selv
En af dem, der har gravet dybere i værktøjskassen og kastet sig ud i mere og mere gør det selv-arbejde de senere år, er 32-årige Natalie Nordahl Hovmøller, der bor i hus med mand og barn i Fensmark på Sydsjælland.
Efter et huskøb tæller bedrifterne på hjemmefronten blandt andet nyanlagte gulve i stue og soveværelse, et selvbygget drivhus, frisk maling i køkkenet og en køkkenhave. For Natalie Nordahl Hovmøller er den primære drivkraft ikke at spare penge. Det handler mere om følelsen af selv at sidde i førersædet.
- Når jeg selv trækker i arbejdstøjet, kan jeg få et resultat, der ser ud og fungerer, præcis som jeg ønsker det. Det er vigtigt for mig, at der både bliver taget højde for æstetik og funktion. Og derudover giver det mig en enorm glæde og tilfredsstillelse at vide, når projektet er færdigt, at jeg har klaret det meste selv, siger Natalie Nordahl Hovmøller, der ikke har en håndværksfaglig baggrund, men er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Natalie Nordahl Hovmøller har ikke haft en decideret mentor, der har vist hende vejen, men bruger i stedet meget tid på at sætte sig grundigt ind i tingene, inden hun hamrer og borer løs.
- Da jeg var barn, var jeg glad for Flemming Leths håndværksprogrammer i fjernsynet, så noget af inspirationen kan stamme derfra. Men det er ikke sådan, at min far var en stor håndværker, der kunne lære mig det hele, fortæller hun.
Selvtilliden vokser efter hver opgave
Lidt syd for Aarhus har 47-årige Dorte Lise Andersen netop købt et hus på 247 kvadratmeter fra 1980, der skal sættes i stand. Det er ikke første gang, at hun kaster sig ud i et renoveringsprojekt drevet hovedsageligt af egen arbejdskraft, for tidligere har hun istandsat et hus på 170 kvadratmeter selv.
Når der er meget, der skal ordnes i et hus, som tiden er løbet fra, spiller pengene selvfølgelig en rolle. Men for Dorte Lise Andersen giver det et uvurderligt kick, der slår gnister, når et nyt gør det selv-projekt går i gang.
- Det ligger dybt i mig, at jeg gerne vil klare mig selv. Jeg har også rejst meget sydpå med min campingvogn, hvor jeg var nødt til at klare tingene selv, hvis udstødningsmanifolden var utæt, eller jeg var nødt til at skifte et dæk. Og det giver simpelthen bare så fed en følelse, når jeg selv får noget fra hånden og får tingene til at ske, fortæller Dorte Lise Andersen, der har en baggrund som lægesekretær og afdelingsleder på Aarhus Universitetshospital.
Dorte Lise Andersen kommer ikke ud af en familie med tømrere og blikkenslagere, men har som så mange andre gør det selv-entusiaster begyndt i det små og langsomt bygget på sit håndværksmæssige repertoire, efterhånden som erfaringen og behovet blev til mere.
Jeg tænker bare, at selvom det går galt, så findes der en løsning.
Prøv dig frem, og bliv klogere
Selvom de erfaringsmæssigt er forskellige steder i livet, er både Natalie Nordahl Hovmøller og Dorte Lise Andersen enige om, at forarbejdet er vigtigt. Heldigvis er der meget hjælp at hente på nettet, når forarbejdet skal klares.
Sker det, at man støder på grund i informationshavet, er det mest oplagte at ringe til en håndværker eller en ven for at høre, hvordan man kommer videre. Men der findes nærmest ikke den opgave længere, hvor opskrift og fremgangsmåde ikke kan findes i en Google-søgning eller en Facebook-gruppe med andre gør det selv-mennesker. Og når først formlen er fundet, handler det bare om at springe ud i det, selvom man for eksempel aldrig har lagt et gulv før.
- Jeg tænker bare, at selvom det går galt, så findes der en løsning. Omvendt vokser selvtilliden, hver gang det lykkedes. Og så har jeg nok bare en Pippi-mentalitet, fastslår Natalie Nordahl Hovmøller med reference til den svenske forfatter Astrid Lindgrens ikoniske værk “Pippi Langstrømpe” fra 1945.
Historien om Pippi Langstrømpe handler om en pige, der inspirerer til at være stærk, modig og oprørsk. Og som altså ikke er en type, der afholder sig fra selv at tage værktøjet i brug, selvom opgaven på forhånd kan virke uoverskuelig – og det kan både mænd og kvinder lære af.
- Man skal i det hele taget bare lade være med at tænke, at man ikke kan. Jeg har også venner, der ringer for at høre, om jeg kan hjælpe dem med at samle en seng. Men så siger jeg, at det kan du altså også godt selv, se nu bare her, lyder det fra Dorte Lise Andersen.
