Typiske skader i badeværelset, der kan give fugtproblemer
Der er igennem tiden kommet flere krav til, hvordan vand skal ledes væk, og hvordan man skal udføre vandtætning i badeværelser, når man bygger nyt eller renoverer.
De opdaterede regler gør ikke de eksisterende badeværelser ulovlige, men nye krav er ofte et udtryk for, at de ældre metoder ikke altid var gode nok. Derfor kan der være god grund til at gennemgå sit badeværelse for eventuelle utætheder.
De værste fugtfælder i et badeværelse er naturligvis der, hvor vandpåvirkningen er størst, dvs. omkring brusepladsen, badekarret og gulvafløbet.
Netop her er der mange tilfælde af nedbrudte bygningsdele. Der kan være anvendt forkerte materialer, eller det kan være ukorrekt udført, hvilket kan medføre vandgennemsivning og fugtskader.
Disse steder i badeværelset kan det anbefales at undersøge grundigt:
- Alle fuger i samlinger mellem væg og gulv. Disse er oftest udført i mørtel eller elastisk fugemasse
- Revnede flisefuger
- Revner i terrazzogulve, gulv- eller vægfliser
- Løstsiddende fliser eller klinker i de mest vandpåvirkede områder
- Vægfliser sat op i mørtel med knasfuger (fliser, der er sat helt tæt sammen) eller dårligt udfyldte cementfuger
- Skjulte eller indmurede vandrør, afløbsrør, faldstammer eller ved gulvvarmerør, der er tæret
- Rørgennemføringer i vandpåvirkede områder og revner i fuger mellem gulvafløb og gulvfliser
- Hvis der er lagt et nyt flisegulv oven på et gammelt badeværelsesgulv, skal gulvafløbet være hævet tilsvarende. Løfter du risten, må der ikke være synlig beton mellem gulvafløb og rist, og hvis der anvendes forhøjelsesrammer skal disse være en type, der må anvendes til det eksisterende gulvafløb.
- Manglende eller modsat fald på gulvbelægningen mod gulvafløbet.
- Manglende opkant i gulvet ved badeværelsesdøren, der kan medføre, at der løber vand ud i gangen.
- Manglende afskærmning ved brusepladsen, der kan gøre tilstødende træværk fugtigt.
- Trægulve. I en årrække var det populært at lægge fx teaktræsgulv på gamle flise- eller terrazzogulve. Et trægulv vil, uanset træets kvalitet eller tætte fuger, aldrig være vandtæt.
- Hvor badeværelsesgulve eller -vægge er opbygget på et underlag af træplader eller -bjælker, skal man være særlig opmærksom. Råd- og svampeskader her kan være svære at konstatere - måske først, når det er for sent, og en eventuel trænedbrydende svamp har bredt sig til de tilstødende bygningsdele.
Sådan konstaterer du fugtskader på badeværelset
Det kan umiddelbart være svært at se, om der trænger fugt igennem de vandtætte gulve og vægge til de tilstødende bygningsdele. Sikre tegn på, at der siver vand gennem vægge, der støder op til badeværelset, eller lofter under badeværelset, kan være:
- Hvis overfladen føles fugtig eller føles uforholdsmæssig kold, når man lægger håndfladen på
- Hvis malingen skaller af.
- Hvis tapetet buler ud.
- Hvis der er misfarvning på overfladen.
- Hvis der er fine pulveragtige forekomster.
- Hvis der er hvide aftegninger på flisefuger.
- Hvis der er rustgennemslag på loftet.
- Hvis det ligefrem drypper ned fra loftet, eller hvis fodpaneler, vægpaneler, forsænkede lofter, indfatninger eller andet træværk er uforholdsmæssigt blødt eller angrebet af råd.
- Hvis der skal fyldes mere vand på fyret end normalt (mere end 2-3 gange årligt), eller hvis der er en usædvanlig stigning i vandforbruget. Dette kan være tegn på utætte rør.
Hvis fugtskaden på badeværelset allerede er sket
Er der konstateret fugt, skal kilden findes, måske ved hjælp af lup, lommelygte og en fugtmåler, eller et destruktivt indgreb.
Når vandgennemsivningen er standset (hvis der er tale om læk), skal væg- eller gulvkonstruktionen eller de tilstødende bygningsdele tørre helt igennem, og opfugtede/ødelagte bygningsdele skal skiftes.
Træ, der er nedbrudt af råd eller svamp, skal skiftes ud. Kompakte og sammensatte konstruktioner kan være vanskelige at få tørret helt igennem, men normalt vil der ske en langsom udtørring - så med tålmodighed og evt. ekstra varme og/eller udluftning kan det lade sig gøre.
Det er aldrig nok blot at smøre en eller anden form for vandtætningsmiddel på den side, der er beskadiget.
Tilgængelige trækonstruktioner bør efter udtørring påføres et kraftigt svampenedbrydende træbeskyttelsesmiddel.
Vægge med gipsplader, der er blevet fugtige, vil efter udtørring have den samme styrke som før, men ofte vil gips blive så deformt, at det skal skiftes. Vægge med et skelet af træ, beklædt med spånplader vil have forringet styrke, når de har været fugtige og skal derfor udskiftes.
Har fugtpåvirkningen fundet sted over længere tid, bør der måske foretages en svampeundersøgelse, for at få konstateret, om der er opstået trænedbrydende svampe.
Der kan være tale om utætheder i de skjulte rør-installationer. Det kræver oftest at man får trykprøvet anlægget af en VVS-mand, så man kan konstatere, om der er en utæthed.
Hvis man har mistanke om en utæthed bør man kontakte sit forsikringsselskab for at høre, om der er dækning for skaden. Dette skal man gøre, inden man får udbedret skaden.
Hvad koster det at udbedre fugtskader på et badeværelse?
Reparation af revner i terrazzogulve skal udføres af en fagmand, hvad enten det er selve terrazzobelægningen eller betondækket, der er ødelagt.
En terrazzomand vil kunne udføre en korrekt og pæn reparation af et par mindre revner samt en slibning for ca. 6000 for 5 m² badeværelse. Er selve betondækket nedbrudt på grund af rust i armeringen, kan dækkets bæreevne være reduceret, og betondækket skal totalrenoveres. En sådan gulvrenovering kan nemt koste over 100.000 kroner.
Revnede væg- eller gulvfliser kan en dygtig handyman selv udskifte. Skal en murer forestå en større udskiftning af gulv- eller vægfliser, uden at vådrumsmembranen skiftes ud, koster det ca. 1.200 kroner pr. m2 ekskl. materialer (2023-priser).
Udskiftning af fliser uden samtidig udskiftning af vådrumsmembran må altid ses som et risikoelement, da der ikke kan stilles garanti for, at reparationen af den eksisterende membran er tæt, eller at membranen ikke tager skade.
Revnede eller nedbrudte fuger mellem fliser er svære at reparere. Det hjælper ikke bare at smøre ny flisefugemasse eller en silikonefugemasse hen over revnerne. De ødelagte fuger skal fjernes helt, inden der fuges om.
Ved fuger imellem gulv og væg eller i indadgående hjørner, anbefales det at fuge med en elastisk sanitetssilikone, eller en fleksibel mørtelfuge. En murer, tømrer eller fugespecialist kan genoprette sådanne fuger i en bruseniche for ca. 2000 kroner.
Ændring af gulvafløb og udskiftning af tærede rør kræver absolut en fagmand. Har man et rigtig gammelt badeværelse med utidssvarende sanitet, dårlig indretning, revnede gulv- og vægfliser, bør man overveje at få totalrenoveret hele badeværelset.
Et lille baderum på ca. 4 m2 koster med ny sanitet, omlægning af afløb og vandinstallationer, nye gulv- og vægfliser, gulvvarme, skabsinventar, elarbejde og malerarbejde mellem 150-200.000 kroner inkl. materialer og håndværkerudgifter.
Et 5-10 m2 stort badeværelse koster i tilsvarende udførelse mellem 200-250.000 kroner.