Hvilke isoleringsmetoder kan du bruge?
I nogle huse er der ikke umiddelbart plads til isoleringen i tag- eller loftskonstruktionen. Det gælder fx i mange huse med flade tage, huse med loft til kip og huse med en beboet 1. sal med skrå vægge.
Det kan være svært at afgøre, hvilken løsning der er den bedste i dit hus. Det kan derfor godt betale sig at få hjælp af en energivejleder, energikonsulent eller bygningssagkyndig, hvis du er i tvivl om, hvad du bør gøre.
Hvilke fordele er der ved at efterisolere loftet indefra?
- Du slipper for kuldestråling og -nedfald fra lofterne.
- Du får et bedre indeklima i boligen.
- Du sparer penge på varmeregningen.
- Du gør noget godt for miljøet. Når du sparer på varmen, formindsker du CO2-udslippet fra din bolig, så du er med til at gøre noget ved drivhuseffekten og klimaforandringerne.
Bygningsreglementets krav til isolering af taget ved ændret anvendelse, tilbygning og ved renovering af et eksisterende tag er 300 mm.
Efterisoleringens tykkelse afhænger af, hvor meget der ligger i forvejen, og hvor meget plads der er.
I huse, hvor der ikke er plads til isolering i tag- eller loftskonstruktionen, er det som regel nemmest og billigst at isolere loftet indefra. Det kræver dog, at der er tilstrækkelig rumhøjde til, at loftet kan sænkes og give plads til isoleringen ovenover.
I fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 meter.
I rum med skråvægge kan kravet opfyldes med en fri lofthøjde på mindst 2,3 meter over mindst 3,5 kvadratmeter af gulvarealet.
Der skal først monteres et skelet af stål- eller trælægter på loftet. Derefter monteres isoleringen på og i skelettet, og der monteres en tætsluttende dampspærre og et nyt loft med beklædning, fx to lag gips.
Der skal placeres en tætsluttende dampspærre en tredjedel inde i konstruktionen fra den varme side – altså inde fra det opvarmede rum.
Hvad kan du spare på varmeregningen ved at isolere loftet?
Hvor meget du kan spare ved at isolere loftet afhænger blandt andet af, hvor tykt et lag isolering der allerede ligger i loftet eller tagkonstruktionen. Som regel er det rentabelt at efterisolere, hvis der er mindre end 200 mm isolering i forvejen.
I bygningsreglementet findes en vejledning til ofte rentable konstruktioner, som du kan støtte sig til, når du skal vurderer, hvor meget du kan spare. Du kan se beregningen på Spar Energis hjemmeside.
Få evt. hjælp fra en energivejleder eller anden rådgiver, hvis du vil have foretaget beregningerne.
Hvordan kommer du i gang med at isolere loftet indefra?
En professionel rådgiver kan tage billeder med et termografikamera og foreslå den bedste løsning dit behov. Foto: Henrik Frydkjær
Få hjælp af en energirådgiver
Det kan være svært at afgøre, hvilken løsning der er den bedste i dit hus. Det kan derfor godt betale sig at få hjælp af en professionel, fx en energivejleder, energikonsulent eller bygningssagkyndig, hvis du er i tvivl om, hvad du bør gøre.
En professionel kan tage fotos med et termografikamera, så du kan se præcis, hvor dit hus er dårligt isoleret. Rådgiveren kan også hjælpe dig med at finde ud af, hvor det er bedst at starte, hvis du vil energirenovere.
Du kan søge efter energivejledere, energikonsulenter eller bygningssagkyndige på internettet. Flere forsyningsselskaber tilbyder også gratis vejledning af deres egne energirådgivere og -konsulenter.
På Erhvervs- og Byggestyrelsens portal Boligejer.dk kan du se en liste over bygningssagkyndige og energikonsulenter.
Der er også en liste over bygningssagkyndige (heraf er nogle også energikonsulenter), der har fået advarsler som følge af alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporter.
På hjemmesiden energivejlederen.dk kan du finde en energivejleder i dit område.
Derfor kan det være en god idé at få en håndværker til at udføre arbejdet
Du kan selv isolere et loft indefra, hvis du er nogenlunde praktisk anlagt. Men det kan være et stort arbejde, og det er hårdt arbejde.
Hvis du skal isolere mange kvadratmeter loft, kan du hurtigt komme til at bruge hver weekend i flere måneder på arbejdet.
Og har du ikke tjek på de byggetekniske forhold som ventilation og fugt, kan din efterisolering gå galt. Få derfor hjælp af en professionel.
Valg af materialer
Det er nemmest at bruge almindelige isoleringsmåtter til opgaven.
De er normalt 60 x 90 cm. Den mest almindelige form for isolering er lavet af mineraluld, men der findes også andre isoleringsmåtter, som du kan bruge i stedet.
Du skal også bruge lægter og forskallingsbrædder til at montere isoleringen under loftet.
Find ud af, hvor meget isolering du skal bruge
Hvis du selv vil stå for arbejdet, skal du starte med at måle op, hvor mange kvadratmeter loft der er. Derefter skal du regne ud, hvor meget isoleringsmateriale du skal bruge.
Sådan regner du ud, hvor meget isolering du skal bruge:
- Du kan isolere med 200 mm isolering. Det svarer til 2 kvadratmeter 100 mm isolering pr. kvadratmeter loft.
- Der er normalt 2,5 kvadratmeter isolering i en pakke med 100 mm isoleringsmåtter.
- Du skal altså købe 0,8 pakke 100 mm isolering pr. kvadratmeter loftsflade.
Hvis loftet er på 100 kvadratmeter, skal du altså købe 80 pakker 100 mm isolering.
Illustration af efterisolering af skåvæg/loft indefra. Grafik: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger
Sådan sætter du isoleringen op
Hvis du har godt håndelag og erfaring, kan du godt udføre arbejdet selv.
Tag loft, eventuel dampspærre, isolering og eventuelt undertag ned.
Kontrollér understrygning og tagbelægning, inddækninger, gennemføringer og ovenlysvinduer, og sørg for at få udbedret eventuelle mangler, herunder utætheder. Kontrollér spær og lægter for mulige skader, og sørg for at de bliver rettet op.
Forhøj spærene indvendigt, så den samlede spærhøjde giver plads til den ønskede isolering plus et ventileret hulrum på min. 50 mm mellem isolering og diffusionstæt undertag, - eller mellem tagbelægning og diffusionsåbent undertag eller isolering. Af hensyn til påsømning af afstandslister og lægter skal du udføre forhøjningen med mindst 45 mm tykke planker.
Etablér ventilationsåbninger ved tagfod og kip, og evt. studse i tagkonstruktionen. Etablér undertag og ventilationsspalter med afstandslister til lægter. Udfør undertaget med tætte samlinger til evt. ovenlysvinduer og gennembrydninger. Du skal sikre, at ventilation langs tagfladen ikke afbrydes.
Opsæt ny fastholdt isolering mellem spær, så sidste lag isolering flugter med spærunderside. Udlæg isoleringen i flere lag med forskudte samlinger og sluttende tæt til spær.
Sørg for at sikre, at isoleringen ligger fast og ikke kan komme til at hindre ventilation af tagfladen. Opsæt en helt tæt dampspærre, der skal beskyttes af et mindst 50 mm tykt isoleringslag mellem vandrette lægter, så spærenes kuldebroer bliver brudt.
Udfør dampspærren med tætte samlinger omkring eventuelle ovenlysvinduer, ventilations- eller aftrækskanaler og eventuelle el-installationer. Afslut konstruktionen med ny tæt beklædning, typisk spartlede gipsplader samt nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer.
Når du vil have en håndværker til at udføre arbejdet
At efterisolere loftet nedefra kan godt lade sig gøre at udføre på egen hånd, men der er arbejde, som er meget vigtigt at udføre korrekt, bl.a. dampspærren og tætning af denne. Derudover skal være opmærksom på, at resultatet æstetisk måske ikke vil blive det pæneste, hvis du selv udfører arbejdet.
Indhent altid minimum to tilbud, så du får en idé om, hvad opgaven bør koste. Vær opmærksom på, at tilbuddene omfatter alle materialer og alt det arbejde, der skal udføres.
Tjek fx, om udgiften til isoleringsmaterialer, oprydning og bortkørsel af affald m.m. er regnet med, når du modtager et tilbud.
Det er ikke altid en god idé at vælge det billigste tilbud. Det er mindst lige så vigtigt, at du har tillid til den håndværker, når du skal vælge. Når du får håndværkere til at udføre arbejdet, bør du altid indgå en skriftlig kontrakt med firmaet.
Det gode ved at have en udførlig kontrakt er, at I har fået forventningsafstemt, så misforståelser undgås, og det giver dig bedre mulighed for at klage, hvis det udførte arbejde ikke stemmer overens med det, der er aftalt i kontrakten.
Kontrakten bør bl.a. indeholde:
- En detaljeret beskrivelse af, hvilke arbejder der skal udføres, og hvilke materialer der skal bruges.
- Tid og dato for afleveringen af det udførte arbejde.
- Vilkår og sats for dagbøder, hvis byggeriet ikke afleveres til tiden.
- Aftale om, hvem der indkøber materialer og beskytter dem mod regn m.m. i byggeperioden.
Kontrol
Hvis du ikke har den store håndværksmæssige erfaring, kan det være en god idé at hyre en rådgiver til at følge med undervejs, mens der bygges.
En rådgiver vil på strategiske tidspunkter, som ved fx etablering af dampspærre, tjekke om dampspærren slutter tæt i alle samlinger og gennembrydninger.
Tillige kan rådgiveren gennemgå det færdige arbejde. Det kaldes en afleveringsforretning og koster normalt ca. 2.500-5.000 kr. inkl. moms.
