Sådan bor Natasha Al-Hariri

Hun bor i en almen lejebolig, og nærheden til familien er meget vigtig. Så langt lever Natasha Al-Hariri op til boligstatistikkerne for personer, der stammer fra Mellemøsten.

Men på andre områder adskiller hendes boligliv sig meget fra forældrenes, der stammer fra Libanon. Sådan bliver det for de nye generationer af unge, der er født i Danmark af forældre, der stammer fra Mellemøsten. Det er i hvert fald vurderingen fra Natasha Al-Hariri.

Hun er uddannet jurist og opvokset i Hellerup. Som barn af to flygtninge fra Libanon har Natasha Al-Hariri bogstavelig talt bevæget sig ind og ud ad mellemøstlig og dansk kultur hele sit liv. Som barn kom hun ofte på besøg i de danske kammeraters hjem, og hun anser boliger for at have en særlig rolle, når det handler om at lære nye kulturer at kende.

– Vores boliger er rammen om vores liv. Som barn besøgte vi vores legekammerater meget, det kan jeg godt savne i dag, fortæller Natasha Al-Hariri.

Natasha Al-Hariri med i ”Kender du typen?”

Blandt andet derfor sagde hun ja, da redaktionen på programmet ”Kender Du Typen?” spurgte, om hun havde lyst til at vise sin families lejlighed frem på nationalt tv.

I programmet skal livsstilseksperterne Anne Glad og Flemming Møldrup gætte, hvem der bor i boligen og får altid tre muligheder. I Natashas tilfælde gættede Flemming Møldrup rigtigt, mens Anne Glad udtalte, at der var for lidt ”etnicitet” til, at det kunne være Natashas bolig.

– Men vi har brug for at få afmystificeret, hvordan sådan nogle som mig bor. Min generation er jo født og opvokset i Danmark, og vi lever på en anden måde end vores forældre. I mit barndomshjem var der pailletplakater på væggene, men sådan bor jeg ikke selv, fortæller Natasha Al-Hariri.

– Vi er født her i Danmark, og det har vi også taget med ind i vores boliger.

Nydanskere har mere enkel indretning

Noget af det, Natasha Al-Hariri har taget til sig, er en mere enkel indretning.

– Min personlige erfaring er, at i vores generation er der både et tilhørsforhold til vores forældres livsstil og til en mere nordisk livsstil og indretning. I mit barndomshjem var der super meget nips. Min generation har en mere praktisk livsstil, siger Natasha Al-Hariri.

Børn skal have deres eget værelse

En anden vigtig forskel er, at den generation, der er opvokset i Danmark, ofte vil tage flere individuelle hensyn og fx prioritere, at alle børn får deres eget værelse.

– Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle familiemedlemmer i vores bolig. Jeg voksede op med tre brødre, og vi burde have haft et værelse hver, især da vi blev ældre, siger Natasha Al-Hariri.

Det behov, mener hun, er særlig vigtigt, fordi unge fra etniske minoriteter ofte bliver boende hjemme i længere tid end danske unge. Natasha måtte som ung være kreativ for at skaffe sig privatliv i familiens hjem.

– Jeg overtog efterhånden terrassen og prøvede at indrette den, så det blev mit sted. Men mine egne drenge skal have hver sit værelse, når de bliver ældre.

Natasha Al-Hariri bor i almen lejlighed, men vil helst købe et hus

Familien Al-Hariri består af Natasha, hendes mand og deres to sønner. Deres lejlighed på 99 kvadratmeter er i to plan og ligger i Valby. Men selvom de er glade for den, ser deres drømmebolig anderledes ud.

– Hus med have er drømmescenariet. Det skal bare helst være i København, siger Natasha, men tilføjer, at familien endnu ikke er klar til huskøb i hovedstadsområdet.

Flere nydanskere vil købe bolig

Økonomi er efter hendes mening den vigtigste forklaring på, at folk fra Mellemøsten sjældnere køber ejerbolig sammenlignet med andre etniske grupper. Men hun forudser, at det vil ændre sig.

– Min erfaring er, at når min generation får mulighed for at få et boliglån, så køber de en bolig. Om nogle år vil billedet nok se anderledes ud. Det er ikke fordi, der ikke er tradition for at eje sin bolig i Libanon. Der køber folk både huse og jord, når de har råd til det.

Svært at købe bolig uden job

Når der ikke er råd til ejerbolig i Danmark, kan der være flere forklaringer. Beskæftigelse er en af dem. Danmarks Statistiks nyeste tal viser, at kvinder født i Mellemøsten topper listen over personer på offentlig forsørgelse. Ikke-vestlige kvinder står oftere uden for arbejdsmarkedet både sammenlignet med danske kvinder og med ikke-vestlige mænd. 73 procent af de kvinder, der er født i Libanon, var på offentlig forsørgelse i Danmark i 2017, mens det kun gjaldt 37 procent af dem, der kom fra Pakistan og 21 procent af de ukrainske kvinder.

Natasha Al-Hariri tror, at familier får nemmere ved at komme ind på boligmarkedet, hvis begge forældre er på arbejdsmarkedet.

– Det betyder helt klart meget. Knokler man igennem og opbygger en kapital, så er der straks lidt mere at arbejde med rent økonomisk, lyder det fra juristen.

Glæden ved at arve

Hendes egne forældre fik på et tidspunkt tilbudt at købe deres lejebolig, et to-familiehus med have.

– Det var, set i bakspejlet, et godt tilbud. Men de havde ikke råd dengang, og de havde ikke et netværk, der kunne hjælpe dem med at skaffe pengene. Det er noget, mine forældre ærgrer sig vildt over i dag. De ville gerne have investeret i fast ejendom i Danmark, fortæller Natasha Al-Hariri.

Når forældregenerationen ikke ejer en bolig selv, får det også betydning for børnenes muligheder på boligmarkedet.

– Der er sjældent boliger, vi kan arve, fordi vores forældre har boet til leje i al den tid, de har været i Danmark, siger Natasha.

Hun glæder sig dog over, at hun kan give sine egne børn noget mere, når det handler om boligindretning. Hendes egne forældre var flygtninge og bragte ikke mange arvestykker med til den nye tilværelse i Danmark. ­­

– Det, tror jeg, er grunden til, at min mor har været så glad for loppemarkeder. Der har hun kunnet finde ting, der havde en historie, også selvom det ikke var hendes egen historie. Jeg glæder mig til, at mine børn skal arve mine ting, siger Natasha Al-Hariri.