Sådan bor Christina Egelund fra Liberal Alliance

Hvad bor du i? 

- Vi købte lejligheden for to år siden. Det er en klassisk herskabslejlighed med højt til loftet, stuk og fine, gamle træpaneler. Jeg kan godt lide at bo i noget gammelt. Mange nybyggerier i glas og stål, der ligger med udsigt over vandet, er superflotte, men det ville jeg aldrig kunne føle mig hjemme i. Ejendommen her er over 100 år gammel. Jeg kan godt lide at sætte mig ind i, hvem, der har boet her før. Der har blandt andre boet en apoteker og en grosserer. Jeg kan godt lide at fantasere om, hvordan deres hverdag mon har været.

Hvorfor har du valgt at bo sådan? 

- Før boede vi i Aalborg, men da jeg blev valgt, fik vi stillet en lejlighed til rådighed af Folketinget. Der var vi meget i starten, mens vi pendlede frem og tilbage, men det kunne jeg ikke finde ro i. Så vi besluttede os for at flytte til København for at få hverdagen til at hænge sammen. Den første lejlighed lå i Tordenskjoldsgade tæt på Christiansborg. Folketinget har to ejendomme i København; vi kalder dem ”MF Ghetto”, fordi det er der, hvor alle, der ikke lige bor i København, overnatter, når de er herovre. Da jeg var nyvalgt i 2015, var det faktisk ret fedt at bo der, for det var en måde at komme tæt på de nye kolleger fra de andre partier. Man løber ind i hinanden på gangen. Men det havde også den ulempe, at man føler, man aldrig har fri. Så nu synes jeg, det er fedt at holde helt fri, når jeg kommer hjem til Østerbro. Det er nok også meget sundt. 

Har dit politiske tilhørsforhold indflydelse på, hvordan du bor? 

- Nej. Jeg har ikke ændret min måde at bo på, efter jeg blev politiker. Da vi boede i Aalborg, boede vi også i en gammel herskabslejlighed. Jeg kunne heller ikke drømme om at dømme nogen politisk, ud fra hvordan de bor.

Er der ligheder mellem din bolig i dag og dit barndomshjem? 

- Ja, men hvis du kigger på rammerne, er de ret forskellige: Jeg er opvokset i Hjørring, først i rækkehus og senere i parcelhus. Nu bor jeg i en lejlighed på Østerbro, så rammerne er anderledes, men værdierne går igen. Jeg har det med hjemmefra, at hver fredag gjorde min mor hele hytten ren, inden vi skulle holde weekend, så der duftede af sæbe i hele huset. Det sidder stadig i mig: Før man kan sætte sig i sofaen og holde weekend, vil jeg gerne have, at der er ryddet op og gjort rent. Min far var forsikringsmand, og min mor var hjemmegående. Det var fantastisk. Der var bagt boller, og hun hjalp os med lektierne. Der var styr på tingene – det sidder stadig i mig.

Min mor er nordmand. I dag tænker man, at Norge er tæt på, men sådan var det ikke helt i 1970’erne. Helt tilbage i 1. klasse var der noget, der vakte den her idé om tolerance og rummelighed i mig. Min klasselærer sagde til et møde med mine forældre, at det var bedst, hvis min mor ikke læste højt for mig, da det kunne ødelægge mit sprog, fordi hun talte norsk. Min mor lyttede heldigvis ikke til det og fortsatte med at læse højt. Men den der besked med at noget, der ikke var kernedansk, ikke var så godt, det bliver jeg superindigneret over. Først på min mors vegne, men også på samfundets vegne – det kan ikke passe, vi skal være så ens.

Hvad er det mest typiske for det sted, du har valgt at bo? 

- Det er en stor lejlighed til to, og det er der flere grunde til. For det første cykler min kæreste rigtig meget og har fem- seks cykler. Så de har deres eget rum. Det er jo det med lejligheder, at man skal have alt inden for de kvadratmeter, lejligheden rummer. Man har ikke lige et skur eller en carport eller en have, hvor man kan opbevare ting. Desuden bor al vores familie langt væk, mange i udlandet, nogle i Nordjylland, og jeg insisterer på, at de skal kunne bo her, når de kommer på besøg, så vi vågner op sammen og laver mad sammen. 

Hvor længe bliver du boende her? 

- Jeg kan godt lide at slå rod. Jeg har en hektisk hverdag og rejser meget rundt, så det er vigtigt for mig, at når jeg kommer hjem, så er der fred og ro. Det er noget, man oparbejder over tid, så jeg forestiller mig, at vi skal bo her i mange, mange år. 

Hvad vil du aldrig bo i ­- eller hvor? 

- Jeg har svært ved at se mig selv i et nedlagt landbrug ude på landet, for jeg har ikke for fem øre gør- det- selv-  talent. Så sådan noget, hvor man selv skal sætte i stand og renovere, det vil vi begge være totalt uegnede til.