Hvidkilde Gods
Foto: Mette Frandsen
Bag fynske bakketoppe ligger Hvidkilde Gods og soler sig. Facaden på hovedhuset er blændende hvid, og hovedtrappen i lyse sandsten vidner om, at her har vigtige folk gennem tiderne gjort deres entre.
Klimaskærmen var det vigtigste
I 1995 overtog Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn hovedhuset på Hvidkilde Gods efter sin far og årtier med svingende økonomi. Hovedbygningen trængte i dén grad til en grundig renovering. Blandt andet var huset tag utæt som en si og trængte til en grundig energirenovering.
Greven kontaktede en arkitekt, og i fællesskab planlagde de den årelange og grundige renovering i etaper:
- Vi ville starte med det vigtigste: husets klimaskærm. For hvad nyttede det, at jeg havde et flot badeværelse, hvis vinduerne var utætte, taget indtog fugt, og det trak fra hoveddøren, forklarer Greven.
Se restaureringen af Hvidkilde Gods
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
4 fakta om Hvidkilde Gods
Hvor:
Hvidkilde Gods ligger ved Ollerup på Sydfyn. Godset omtales allerede som hovedgård i 1374. I 1500-tallet udvidedes Hvidkilde med jord fra Sørup og Skovsbo, og senere inddrages nabohovedgården Søbo.
Beboere:
På godset bor Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, hans kone og deres søn. Hertil kommer private lejere og ansatte, der bor og færdes i de ca. 50 udlejningsejendomme på godset.
Indendørs arealer:
Selve hovedhuset er på ca. 3.000 kvadratmeter. Tagareal: 1.470 m2 Tagrender: 344 meter Hertil kommer de ca. 50 udlejningsejendomme, der hver er fra 120-500 kvadratmeter.
Udendørs arealer:
Fredsskov: 1.530 ha
Gårdspladser, søer, parker: 150 ha
EU-landbrugsareal: 710 ha
Forpagtningsordninger: 620 ha
Grusgrav areal: 50 ha
Besøg:
På Hvidkilde Gods er de i gang med at uddanne personale, som kan give rundvisninger. Der arrangeres pt enkelte rundvisninger for selskaber og foreninger mm.
1.470 m2 tag skulle udskiftes
Et af de største og vigtigste renoveringsprojekter var det 1.470 kvadratmeter store tag. Efter stormen i 1967 fik østfløjen nyt tag. I 1997 fik resten af huset nyt tag, hvilke konkret bestod i nyt undertag, en grundig isolering og nye tagsten, der stammer fra Tyskland og til forveksling ligner de tegl, der blev lagt i 1967.
Greven valgte et fast undertag af brædder med tagpap på, der er dyrere end et blødt undertag, der er en plastdug, alene fordi holdbarheden er en del længere.
Tagrender i kobber holder længere
Det samme gjaldt, da de 344 meter tagrender, skotrender og nedløbsrør, der var utætte og derfor skulle udskiftes. De var opført i forskellige materialer både zink, bly og kobber, hvilket er uhensigtsmæssigt, da kobber får zink til at nedbrydes.
- Selvom kobber var et dyrt materiale, var jeg ikke i tvivl. Prisen på etablering er jo den største, så det gjaldt om at vælge en langtidsholdbar løsning, forklarer greven og nævner også den irgrønne farve som en faktor.
Svær balance mellem historie og funktionalitet
Når et stort, gammelt hus skal renoveres, er beslutningerne ikke kun betinget af, hvad du som privatperson godt kan lide stilmæssigt, hvad der historisk og kulturelt passer til huset, har også stor betydning.
Hertil kommer bevidstheden om, at den beslutning du træffer, ikke bliver ændret de næste mange årtier.
- Vi har brugt virkelig lang tid på at forholde os til fx at få husets historie og stil samt vores moderne krav til funktionalitet til at gå op i en højere enhed, forklarer Greven og fortsætter med et godt råd til alle, der renoverer uanset størrelse:
- Du er nødt til at rådføre dig med nogle rådgivere,, der både kan råde dig på et fagligt og æstetisk grundlag. Kontakt også en dygtig arkitekt. Jeg brugte Niels Truensen, der desværre er gået bort, men han var en virkelig dygtig restaureringsarkitekt og snedker. Han havde en fantastisk forståelse for lys, husets æstetik og kendte godset ud og ind, idet han havde boet her i mange år i en af de mindre ejendomme. Dét var et klogt valg, viste det sig, fortæller Greven.
Riddersalen er blevet renoveret.
Foto: Mette Frandsen
Vendte døren dørhængsler for at undgå træk
I hele Grevens barndom har det trukket koldt fra hoveddøren i den store hall midt i huset. Han husker, hvordan hans forældre lagde tykke tæpper foran døren for at skærme mod kulden.
Den gamle, smukke hoveddør er lavet til huset, selvom alderen er ukendt, og derfor er den ikke sådan lige at erstatte med en ny. Derfor måtte der tænkes kreativt for i fremtiden at holde på varmen.
- Det var faktisk arkitekten fra Kulturstyrelsen, som jeg har haft et givtigt samarbejde med, der fik ideen til at vende hængslerne på den gamle egetræsdør om, så den nu åbner ud ad. Nu bliver døren presset hårdere i, når det blæser kraftigt, modsat før, hvor vinden peb ind omkring dørbladene, forklarer greven.
Inden for hoveddøren etablerede de desuden en ny ekstra inderdør med et moderne låsesystem, der kan bremse vind, der evt. måtte trænge igennem yderdøren. Døren er udformet, så den på indersiden er identisk med de øvrige gamle døre i hall'en.
Grevens 3 råd om renovering
Overvej materialerne og hvornår det kan betale sig at spare på dem. Hvis etableringen er meget dyr, og det er en meget vigtig funktion, der skal holde i mange år, kan det på sigt koste dig dyrt at spare på materialerne nu.
Alliér dig med mennesker, der ved noget om den type hus, du skal renovere. Hos os var det ikke nok med almindelige håndværkere og en moderne arkitekt, det var essentielt, at han kendte godset ud og ind, samt at håndværkerne var specialister i finhåndværk og kender de gamle bygningsskikke og metoder.
Mærk husets sjæl det nytter ikke noget at trumfe en anden tid ned over et hus, hvis æstetik og historie er noget andet. Og brug så tid, tid, tid på at finde en løsning, der både tilgodeser den oprindelige æstetik og dine nutidige brugsbehov.
Sådan blev riddersalen opdateret
Problem: Rystelser i etagedækket
De gamle bjælker under gulvet lå både langt fra hinanden og rakte over et stort spænd fra facade til facade, hvilket gav rystelser i etagedækket og dermed sprækker i stukloftet i stuen.
Løsning: Ekstra bærende bjælker monteret
3 limtræsbjælker monteredes mellem hver af de originale gulvbjælker. Desuden lagde man stenuld i mellemrummene, hvilket både har en høj isoleringsevne og ved brand kan forhindre ilden i at sprede sig. Ovenpå blev limtræsbjælkerne blev der lagt et undergulv i krydsfiner, der også har bridraget til en stivere gulvkonstruktion.
Problem: Slidt gulv var angrebet af borebiller
Gulvet i riddersalen er oprindeligt fra 1745 og er etableret af Johan Lehn. Plankerne er af pommersk fyr, og gulvet er lagt i felter, men med tiden er gulvet blevet meget slidt. Med tiden er stort set alle kanter på alle brædder desuden blevet angrebet af borebiller.
Løsning: Alle planker restaureret enkeltvis
Alle planker blev taget op og forsynet med et nummer for igen at kunne lande på rette plads. Alle planker fik høvlet ½-1 cm af alle kanter, og herefter blev den overskydende plads fyldt ud med tilpassede stykker træ af pommersk fyr fra godsets trælager.
Problem: Kuldebro i vinduessiden
Tidligere var der kun radiatorer på nordsiden i riddersalen, dvs. indersiden ind mod midten af huset, og ingen varmekilde på den modsatte side. Dette betød kuldenedfald og et koldt rum.
Løsning: Cirkulerende varmestrømme
Der er blevet installeret 2 (og gjort klar til 2 ekstra) radiatorer på vinduessiden. Det får varmen til at cirkulere, og det modvirker kulden og følelsen af træk i salen. Radiatorerne er malet i samme grønne, laserende linoliemaling som væggene.
Problem: Falmede vægge
Den grønne metallic-farve på væggene i riddersalen så falmede ud, da alt andet pludselig fremstod istandsat.
Løsning: Ny sølv og maling
Væggene blev beklædt med ny bladsølv i fine lag, der derefter blev malet med linoliemaling efter teknikken lasering ( dvs. at den underliggende shine-effekt får lov at skinne igennem malingen).
Problem: Falmede og slappe gobeliner
Gobelinerne i riddersalen er indkøbt af Johan Lehn i begyndelsen af 1700 tallet. Med mange år på bagen, trængte kunstværkerne også til en grundig restaurering. Mange tråde hang og gjorde motiverne utydelige.
Løsning: Nænsom restaurering i Belgien
3 ud af 6 gobeliner har foreløbig været til restaurering og vask i Belgien, hvilket har kostet over 2,6 millioner kroner. Trådene er blevet strammet op og farverne renset, hvilket er meget dyrere end at købe nye. Men en del af værdien ligger netop i gobelinernes historie.
