Da energikrisen kom rullende i starten af 2022, eksploderede vores interesse for elpriserne, og de fleste danskere tjekkede elpriserne dagligt, ugentligt eller månedligt. 

Men siden er interessen faldet, og ifølge en måling fra december 2024 tjekker kun hver fjerde elpriserne dagligt. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Videncentret Bolius. 

Samme undersøgelse har været lavet tidligere, og den viser, at 37 procent tjekkede elprisen dagligt i 2022. Før energikrisens indtog i 2022 tjekkede blot ca. 7 procent elpriserne hver dag, og mere end halvdelen af de adspurgte tjekkede aldrig elpriserne.

LÆS OGSÅ: Hvem kom bedst ud af energikrisen? Få det store overblik her

Både i 2022 og 2023 tjekkede danskerne elpriserne oftere end i 2024. Men der er god grund til stadig at følge elpriserne. 

– Selvom energikrisen ikke er så aktuel længere, oplever vi stadig svingende elpriser. I løbet af efteråret og vinteren 2024 har der været eksempler på historisk høje elpriser, når der hverken har været sol eller vind til at sikre en grøn og billig produktion af strømmen, siger Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius. 

Dunkelflaute påvirker elprisen

Dunkelflaute er et tysk begreb, som beskriver vejrforhold uden vind og sol.

I en periode med dunkelflaute er der meget lav produktion af strøm fra vindmøller og solceller.

Det påvirker elprisen, fordi strømmen i stedet bliver produceret fra kraftværker med fossile brændstoffer som kul og naturgas, hvilket er dyrere. 

Når strømmen bliver produceret med fossile brændstoffer, er elprisen nemlig højere. Og derudover er der i vinterhalvåret fra oktober til april en højere afgift på transport af strøm – særligt i kogespidsen fra 17-21. 

– Så der kan godt være penge at spare hen over døgnet ved at tænde vaskemaskinen om natten, droppe tørretumbleren eller forberede aftensmaden om eftermiddagen, hvis det er muligt, siger Tue Patursson.

Elprisen kan fx svinge med helt op til 7-8 kroner hen over et døgn på grund af både vejrforhold, det samlede strømforbrug samt afgiften på transport af strøm. 

Pengene er vigtigere end klimaet, når vi sparer på strøm

Den helt store motivationsfaktor for at kende elpriserne er, ikke overraskende, at spare penge. I 2023 svarede hele 87 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de gerne vil spare på strømmen for at spare penge. 

43 procent siger, at det, der motiverer dem til at bruge mindre strøm, er, at det gavner klimaet. 

Da energikrisen var på sit højeste i 2022, var der 43 procent af danskerne, der var motiveret til at bruge mindre strøm, fordi det gavner samfundet, så der er strøm nok til alle. I 2023 faldt denne andel til 27 procent. 

LÆS OGSÅ: Variabel eller fast elpris – hvad skal jeg vælge?

Klima er uden for vores kontrol  

At pengene betyder mest, når vi gerne vil spare på strømmen er der ifølge livsstilscoach og forfatter Sofia Manning en god grund til.

Ifølge hende er vi mennesker generelt hverken uengagerede i klimaudfordringerne eller uempatiske på de kommende generationers vegne, når penge er en større motivationsfaktor for at spare på strømmen end klima. 

Der er noget helt andet på spil. 

– Den vigtigste årsag er, at klimaproblematikken føles ude af vores kontrol. Vi tænker automatisk, at nogle andre må have ansvaret, og det er ikke, fordi vi er uengagerede, supernærige eller superfokuserede på penge. Det er fordi, klimaet føles uden for vores kontrol, hvorimod vi kan kontrollere vores økonomi, siger hun.

– Når vi er pressede, bliver denne impuls mod at have kontrol større. Og vi har været under pres af både corona og nu også energikrise og klimaudfordringer. Økonomien er ikke nødvendigvis den vigtigste faktor for os at påvirke, men det andet bliver simpelthen for langsigtet, og vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre hver især.

– Vi skal have en sikkerhed for, at det, vi gør, vil gavne os, før vi handler på det, siger Sofia Manning.

LÆS OGSÅ: Forstå din elregning

Vi sparer ikke på strømmen, når resultatet er for langt væk

En anden vigtig årsag til, at økonomi er en større motivationsfaktor for os end klima, når vi skal spare på strømmen, er det, som Sofia Manning kalder ’nærhedsprincippet’.

– Det at gavne klimaet ved at spare på strømmen er langt væk. Vi mennesker er meget orienteret mod, hvordan vi kan overleve i dag. Det, der gør ondt i dag, gør jeg noget ved. Og det er jo på grund af nærhedsprincippet, at vi har overlevet som art. 

– Det er det samme med fysisk træning – hvis din træner siger, at du kommer til at stå superskarpt om 10 år, så er træningen svær at overskue. Men hvis vi får små, effektive råd og kan se de små forandringer hurtigt, så er vi mere motiverede for at gøre noget.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det billigst at bruge strøm?

Vi bruger væsentligt mindre el i de dyre timer

Energinet udgiver en gang om måneden en oversigt over danskernes elforbrug, og den viser en stor forandring i vores elforbrug fra januar 2021 til oktober 2023.

Her kan man se en væsentlig ændring i elforbruget over døgnet i løbet af 2022 og 2023 sammenlignet med 2021. Elforbruget er faldet i en del i løbet af de dyre dagtimer, mens det er faldet mindre i de billige dagtimer, om eftermiddagen samt om natten, hvor elprisen også historisk har været lavere i gennemsnit.

Forklaringen kan ifølge Jesper Kronborg Jensen, seniorforretningsudvikler hos Energinet. bl.a. være, at det høje elprisniveau har givet forbrugerne øget økonomisk incitament til at spare på strømmen og bruge el i perioder med lavere elpriser.

Ifølge Energinet, er der sket en væsentlig nedgang i elforbruget i de dyre dagtimer sammenlignet med tidligere år. Foto: Energinet.

LÆS OGSÅ: Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie

Tjek elpriserne time for time

Hvis du har en variabel prisaftale på el, så kan du bruge el, når det er billigst ved her at tjekke elprisen helt ned til nærmeste time.