Spørg Bolius

Revner ml. væg og loft

Hej.

I vores 3 år gamle hus er der her i vinteren opstået revner mellem loft (gips) og væg (beton). Mellem de 2 er der en fuge, der har sluppet.

Jf. entreprenøren er det noget vi må forvente. Det sker som følge af tør luft i kulden.

Er det rimeligt at forvente i et relativt nyt hus (tilsvarende revner blev repareret ved 1 års gennemgang) at sådanne revner vil opstå? - og i givet fald nærmest hver vinter?

Michael Mortensen

Hej Michael

Det  e r  helt normalt, og det har været en ganske tør tid her på det seneste med en masse kulde og ingen "våd" nedbør. Og ja det betyder at gulvbrædderne trækker sig sammen, fuger løsner sig, og at der opstår revner mellem væg og lofter.

Man kan sige at det her ved 3 års alderen ikke burde være så voldsomt mere. Man ser typisk mest det første år efter aflevering idet huset tørrer ud, (efter byggefugt).

Man kan som regel godt bede entreprenørerne om at udbedre det, men hvis jeg var entreprenør ville jeg så svarer - og med rette - at man måtte vente til 5 års gennemgangen.

Og hvis I ikke gider/kan vente på det, så er det en meget simpel opgave. Man tager en gang malbar akryl, (IKKE silikone) og så trækker man en lille fuge i revnen, og glatter den ud med en rund malerpensel, som man har dyppet i sæbevand.
Dagen efter bruger den samme pensel og maler en så lille stribe som muligt oven på fugen, og så er den klaret. Et lille godt Påskeferie-projekt! :o)

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden