Hvorfor bør du vedligeholde og reparere husets yderdøre?
Ligesom andre steder i boligen er der flere gode grunde til at vedligeholde og reparere husets yderdøre. Dørene holder i mange flere år, hvis de jævnligt vedligeholdes med tætningslister, justering af hængsler, lås mv., samt ny maling, olie eller lak.
Når du vedligeholder dine døre, forlænger du levetiden på dørene. En velholdt hoveddør er også vigtig for, hvordan huset tager sig ud. Hoveddøren er jo en af de allerførste ting, du ser, når du ankommer til huset.
Hvis du ikke vedligeholder husets yderdøre, kan der i værste fald opstå følgeskader, som kan være dyre at udbedre. Under et defekt dørtrin kan der trænge fugt ind, og det kan måske medføre andre skader, såsom råd eller svampeskader. Defekte eller nedslidte tætningslister kan medføre kulde og træk og dermed forringe komforten.
Hvilke skader får yderdøre typisk, og hvordan reparerer du dem?
Følgende skader opstår typisk på yderdøre:
- Skader på træværket som følge af manglende eller ringe overfladebehandling.
- Løse hængsler
- Et løst dørhåndtag
- Døren binder
- Dørtrinet trænger til udskiftning
- En nedbrudt vandnæse.
- Skader på træværket
- Defekte eller nedslidte tætningslister.
Manglende eller ringe overfladebehandling kan føre til både opfugtning og udtørring af træet, hvilket kan medføre råd og eller revnedannelser, hvorved træet ødelægges. Det er derfor vigtigt, at du hvert år kontrollerer om overfladebehandlingen er i orden - også på dørens kanter. Hvis der er tegn på slid, skal du rette på hængslerne, så døren sidder frit i hullet, og se efter at tætningslisterne virker som de skal.
Løse hængsler
En af de mest almindelige skader på yderdøre er løse hængsler. Yderdøre er som regel tunge og kan med tiden trække så meget i hængslerne, at skruerne bliver trukket ud af træet, eller bliver løse. Hvis døren er lidt løs i hængslet, eller hængslet er en anelse bukket, kan det mærkes, når døren åbnes og lukkes. Der skal som regel ikke så meget til, før en dør støder på karmen eller dørtrinet.
Heldigvis er det også enkelt at løse problemet. Normalt kan man relativt nemt skrue hængslerne fast igen, hvis de er blevet løse. Hvis skruerne er trukket ud af træet, skal der mere til. Du skal tage døren og hængslerne af. Du skal bore de gamle skruehuller ud og lime træpropper i hullerne. Til opgaven kan du benytte et propbor med en passende dimension. Herefter kan du skrue hængslet fast igen, da der nu er fast træ at skrue i.
Det er en god idé at vælge en skrue, der er noget længere end den gamle, så hængslet sidder lidt bedre fast og ikke for hurtigt bliver løst igen.
Hvis døren hænger, kan det måske løses med hængselringe. Hængselringe er, som navet siger, ringe der lægges ned over stablen i hængslet. Ringene fås i forskellige tykkelser. Hvis døren hænger, kan ringene løfte døren lidt. Det er dog langt fra altid, at hængselringe kan løse problemet.
Måske er hængslerne blevet bukkede eller vredet. Så kan du rette hængsler op med en såkaldt hængselbukker, som griber fat om hængslet, så det kan vrides på plads. Du skal være lidt forsigtig, når du bruger hængselbukkeren, så du ikke får vredet hængslet helt ud af form. Og du skal være sikker på at hængslet sidder godt fast i karmen. Ellers kan du vride hængslet ud af karmen. Derfor bør du starte med at spænde hængselskruerne.
Et løst dørhåndtag
Et løst dørhåndtag kan være let og hurtigt at reparere. Enten ved at stramme de skruer, som dørhåndtaget er sat fast med, eller ved at montere et nyt dørhåndtag.
Døren binder
En anden klassisk skade er, at yderdøren binder, fordi den støder mod karmen. Det oplever man oftest i de kolde måneder, hvor høj luftfugtighed får døren til at udvide sig (karmen udvider sig som regel ikke).
For at reparere en dør, der binder, er du nødt til at finde ud af nøjagtig, hvor den går på. Som regel er det let at se, hvor den støder på, men ellers kan du male på karmen med en fed blyant eller kridt, som døren vil sætte mærke i, når den støder på. Marker området med blyant, læg døren op på et arbejdsbord, og sæt den fast med skruetvinger, så den sidder forsvarligt fast, når du skærer eller høvler i den.
Derefter fjerner du det markerede område af døren med en høvl eller rundsav. En stiksav dur ikke, da det er meget svært at skære lige i tykke materialer med den. En almindelig håndsav kan også bruges, men det kan være svært at få ordentligt fat, da der oftest kun skal fjernes en lille del af døren. En lille el høvl er faktisk det bedste stykke værktøj. Men sørg for at få den indstillet til let høvling, så der ikke tages for meget af. Og pas på, du ikke kommer for tæt på tætningslisterne med høvlen.
Det er bedst at tage lidt ad gangen og sætte døren på plads for at tjekke, om det har hjulpet. Der skal helst være ca. 4-6 mm mellem karm og dør. Hvis døren skal males, skal du beregne 1-2 mm ekstra, så der er "plads" til malingen
Når døren er høvlet eller skåret til, bør kanterne lige pudses med sandpapir, så de bliver runde og bløde. Dermed holder malingen også længere, idet den let slides af på en skarp kant.
Det er vigtigt at male eller lakere det sted, hvor du har høvlet/skåret i døren, så der ikke trænger fugt ind her.
Dørtrinet trænger til udskiftning
Et dørtrin bliver udsat for meget slid og fugt. Derfor er det ofte udført i egetræ. Det er en god idé at udskifte det, hvis det er medtaget af slid eller råd.
Når du skal måle op til det nye dørtrin, skal du måle dørens fulde bredde, altså fra karmens yderside i højre side til karmens yderside i venstre side. Dørtrinet skal nemlig ind under selve karmen for at holde bedst muligt.
Du skal også måle dørtrinets bredde (dybde). Normalt køber man dørtrin i den korrekte bredde og i en længde på ca. 1,20 meter. Derefter skærer man det til i længden, så det går ind under karmen i begge sider.
I en trælast eller et byggemarked kan du købe et nyt dørtrin. Vælg altid ædeltræsorter som mahogni, bøg, eg eller ask. Det er en fordel, hvis dørtrinet er lakeret fra fabrikken, da lakken så holder længere, brug evt. skibslak, hvis du selv lakerer.
En rådden vandnæse/bundglasliste
Er der en rude i din yderdør, sidder der nederst i ruden en bundglasliste, som kan være af træ. Nederst på nogle yderdøre sidder også en liste, som kaldes en vandnæse eller et vejrbræt. Begge lister skal være intakte for at undgå fugtskader. Vandnæsen leder vandet ud over dørtrinet, så der ikke kommer vand ind i huset eller på dørtrinnet. Hvis vandnæsen ikke fungerer ordentligt, kan der opstå fugt- og rådskader ved og omkring bundstykket.
Vandnæser og bundglaslister har tendens til at rådne, hvis de ikke bliver vedligeholdt tilstrækkeligt. Du kan tjekke træets tilstand ved at stikke en lille skruetrækker ned i træet. Hvis træet føles hårdt, behøver du ikke gøre noget. Men hvis træet er blødt, er det tegn på, at vandnæsen eller bundglaslisten er ved at rådne og evt. skal udskiftes. Du kan også få en tømrer til at vurdere, om vandnæsen eller bundglaslisten bør udskiftes.
Det er ikke sikkert, at du kan få fat i en ny vandnæse eller bundglasliste magen til den, der sidder på døren, især ikke, hvis du har en ældre yderdør. Dette er dog ikke så vigtigt, så længe du vælger en, der matcher dørens stil, og som kan lede vandet væk.
Defekte eller nedslidte tætningslister
Tætningslister skal forhindre utætheder ved døren, da det kan medføre varmetab og træk. Effektive tætningslister begrænser udstrømningen af varm luft og sikrer en god komfort, idet kuldeindtrængning, dvs. træk, mindskes væsentligt.
Som med andre materialer vil tætningslister blive nedslidt, fordi de ældes, og døren bliver brugt. Det er derfor vigtigt, at du med jævne mellemrum undersøger, at tætningslisterne er intakte.
Skal der udskiftes en tætningsliste, er det vigtigt at anvende den rette profil, for der findes mange forskellige typer. Et velassorteret byggemarked har ofte et bredt udvalg af tætningslister, og skal du bruge en mere speciel tætningsliste til din gør, kan de normalt skaffe den hjem.
Hvordan vedligeholder du husets yderdøre?
- En yderdør skal vedligeholdes, hvis du vil have den til at holde i mange år.
- En oliebehandlet yderdør af træ skal normalt vedligeholdes hvert tredje-fjerde år.
- En lakeret eller malet dør skal normalt vedligeholdes hvert femte-sjette år.
Nogle døre skal vedligeholdes oftere end andre. Det gælder fx, hvis døren sidder et sted, hvor den er meget udsat for sol og regn. På syd- og vestsiden af huset skal døren måske have maling eller olie hvert år, fordi solen udtørrer træet.
Til gengæld behøver døre, der sidder under udhæng eller lignende beskyttede steder, måske ikke at blive vedligeholdt helt så ofte.
Hvis yderdøren er helt ny, kan du regne med, at den overfladebehandling, den har fået fra fabrikken, holder i ca. 8-10 år, før den skal vedligeholdes.
Det bedste tidspunkt at male eller lakere døren på er i sommerhalvåret. Om sommeren tørrer lakken eller malingen hurtigere, og du slipper for problemer med kulde og træk, når døren skal stå åben, mens den tørrer.
Før døren kan males eller lakeres, skal den slibes og renses af.
Hvor længe kan en yderdør holde?
En yderdør har normalt en forventet levetid på 20-30 år. Men hvis du vedligeholder den jævnligt, kan du få den til at holde meget længere.
Hvis en yderdør først har slået sig, er det et problem, som er svært at er reparere. Nyere yderdøre har indbygget tilholdere, som skyder ud både for oven og for neden i låsesiden af døren og griber fat i karmen, når det aktiveres af dørhåndtaget. Det har ældre døre ikke, og derfor kan døren med tiden blive skæv. Det er særdeles svært at rette op, så hvis det sker, og derfor må du nok forvente at skulle skifte dørbladet eller hele døren, hvis det sker. En eftermontering af en tilholderlås er ofte ikke mulig.
Til ældre huse kan det være svært at finde en ny yderdør, som passer lige så godt til huset som den oprindelige. Derfor er det altid en god idé at undersøge, om det er muligt at istandsætte den gamle dør i stedet for at udskifte den.
Ofte udskiftes gamle døre med en ny og mere energivenlig type. Man kan godt istandsætte en gammel dør og montere tætningslister, så den bliver mere energivenlig, selvom det er svært at få den op på samme energiniveau som en helt ny dør. Du kan derfor blive nødt til at vælge mellem æstetik og energivenlighed.