Hvilke skader opstår typisk på vinduer af træ?
Vinduer af træ rammes typisk af disse fire skader:
- Råd i glaslister.
- Råd i bundstykket.
- Løse eller rustne hængsler.
- Skævt vinduesblad.
Andre skader på vinduer og døre
Vinduer og døre kan også få problemer med løse beslag, dårlige tætningslister og låse, som ikke fungerer.
Skaderne kan skyldes både almen slitage, manglende vedligeholdelse eller forkert udførelse. Jo oftere du vedligeholder dine vinduer, jo mindre er sandsynligheden for skader.
Glaslister med råd
Glaslister sidder på alle vinduer, der ikke er kittede, dvs. vinduer med termoruder eller energiruder. Listerne sidder rundt om ruden udvendigt og holder den på plads, og særligt er bundstykket af vinduet udsat for meget fugt, da al regnvand og sne, ender hernede. Det gør, at der ofte kan gå råd i glaslisten nederst på ruden og bundstykket.
Du kan selv skifte glaslisterne på dine vinduer.
- Fjern glaslisten. Brug evt. et stemmejern til forsigtigt at lirke søm eller skruer op ved at lægge den ind imellem glasliste og ramme Er glaslisten meget rådden kan du måske bare fjerne den med hænderne. Men pas på sømmene, så du ikke river dig.
- Tag glaslisten med til tømmerhandlen, så du kan finde en ny og identisk liste. Du kan også vælge at skifte glaslisten ud med en af aluminium eller plast og på den måde undgå, at problemet med råd opstår igen.
- Læg tætningsbånd imellem glaslisten og ruden. Dog kun, hvis det er en termorude. Enkeltlagsglas lægges i stedet i kit og afsluttes udvendigt med en skrå kitfals.
- Søm eller skru forsigtigt listen på. Vælger du en træliste, er det en god idé at give den træbeskyttelse, inden du sætter den op. Du kan benytte en stiftpistol, som gør arbejdet lettere.
Råd i bundstykke
En anden almindelig skade på et trævindue er, at underramstykket rådner. Det er den del af vinduets ramme, der er mest udsat for regn, da dråberne løber ned ad ruden og ender ved bunden af vinduet. Desuden kan regn trykkes op under underkamstykket af vinden via sålbænken.
Er vinduet ikke vedligeholdt ordentligt med olie eller maling, eller er fugen under vinduet udført forkert, suger træet fugt. Og gør du ikke noget ved det, vil først bundstykket og sidenhen resten af karmen og rammen rådne. Du bør derfor udbedre skaden, hvis du vil undgå at skulle udskifte vinduet på sigt.
I langt de fleste tilfælde kan karm eller ramme repareres ved at skifte det ud med en ny del. Brug altid træ af en god kvalitet uden knaster, da det holder længst og er mere modstandsdygtigt over for fugt.
At udskifte etramme- eller karmstykke kræver en del håndværksmæssig snilde. Hvis du ikke har det, bør du kontakte en snedker eller tømrer.
Kontakt evt. dit forsikringsselskab, inden du får repareret skaden, for at høre om din forsikring dækker råd og svamp.
Når det beskadigede stykke er skiftet, er det overordentligt vigtigt at få fugen under vinduet udført korrekt, så drypnæsen i bundstykket fungerer efter hensigten. Det vil sige at fugen skal ligge bag drypnæsen.
Skævt hængselsblad
Hængselsblade gør, at vinduet kan åbne og lukke, og de kan blive skubbet skæve. Det sker ofte, hvis de er blevet rustne.
Når du så forsøger at åbne vinduet, vil du vride hængselsbladene fra hinanden, så de bøjer, eller skruerne går løs.
Hængselsbladene kan også blive skæve, hvis vinduet har stået åbent i stærk blæst. Det kan vride selv de bedste vinduer fra hinanden.
Skæve hængselsblade skal udskiftes, og der skal evt. bores nyt træ ned i de eksisterende skruehuller. Denne metode kaldes ”at proppe".
Løst hjørnebånd
Hjørnebåndene er de beslag, der sidder i hjørnerne af vinduesrammen på ældre vinduer med etlagsglas. De holder selve vinduesrammen på plads og sørger for, at vinduet ikke vrider sig, fx ved et kraftigt vindstød.
Manglende vedligeholdelse kan få hjørnebåndet løsne sig. Det kan fx ske, hvis træet på en sydvendt facade ”krympler” lidt, fordi solen står på i mange timer.
Alt afhængigt af hvor godt træet har det inde under hjørnebåndene, bør du skrue båndene af og skrabe begge dele rene, inden du skruer dem fast igen. Hvis hjørnebåndene ikke kan skrues i de eksisterende huller, må du "proppe" de eksisterende huller og bore nye huller (se, hvordan i billedserien ovenfor).
Ofte vil galvaniseringen på hjørnebåndene i disse tilfælde være forsvundet. Og så bør du enten skifte dem eller rense dem helt af ind til forzinkningen/jernet for herefter at give dem et lag rustbeskyttende maling, før de males i den ønskede farve og monteres igen
Hvilke skader opstår typisk på yderdøre af træ?
En dør skal hverken binde eller være skæv, så den er svær at åbne og lukke. Det kan du undgå ved at vedligeholde dine døre omhyggeligt.
Rådne dørtrin og døre der binder, hører til de hyppigste skader på døre.
Råd i dørtrin (bundstykket)
Råd i et dørtrin skyldes, at der kommer for meget vand til dørtrinnet (bundstykket).
For at undgå skaden, skal du løbende vedligeholde træet med overfladebehandling, men du bør også være opmærksom på, om bundstykket er hævet tilstrækkeligt over underlaget, og om fugen under døren er udført korrekt.
Normalt er dørtrinnet/bundstykket hævet 1,5-2 cm over selve dørhullet i væggen, så der er plads til en tæt elastisk fuge mellem bundstykket og murstenene under. Fugen skal forhindre fugt og vand i at trænge ind under bundstykket. Fugen skal ligge så langt tilbage, at drypnæsen fungerer, så slagregn ikke gør skade.
Er bundstykket derimod for tæt på underlaget, kan det stå og soppe i vand, når det regner. Det gør, at der kan komme råd og svamp i bundstykket på længere sigt. Afhængigt af hvor slem skaden er, skal det angrebne dørtrin udskiftes.
At udskifte et dørtrin kan være besværligt. Dørtrinnet er bygget ind i hele dørens karm. Derfor er det nødvendigt at skille dørtrinnet fra karmen og sikre sig, at det nye ligger godt og stabilt.
Døren binder
Et andet hyppigt problem er døre, der binder. Afhængigt af hvor døren binder, kan det som regel ordnes forholdsvis enkelt.
Hvis døren binder i bunden, kan du lægge et par dørringe på hængslerne. Dørringe er små messingringe, som lægges ned over tappen på dørhængslet. De fungerer som små løftestykker og vil kunne hæve døren mellem 0,5 mm og 3 mm. Det er ofte nok til, at døren holder op med at binde.
Et andet problem kan være, at døren hænger, så den støder på dørtrinet modsat hængselsiden. Det kan ofte rettes med en hængselbukker. Inden du bukker hængslerne, skal du dog lige sikre dig, at skruerne til hængslet er spændt korrekt. Se i øvrigt nedenfor.
Det er simpelt at fikse døren med dørringe:
- Tag dørbladet af.
- Læg dørringene ned over tappen på hængslet.
- Sæt dørbladet på igen.
Binder døren i toppen, kan det være nødvendigt at høvle den del af døren væk, som går på karmen. Typisk kan man med det blotte øje se, hvor døren går på. Er der tale om mere end 1-2 mm, kan det også skæres væk med en rundsav, som laver et helt præcist og rent snit. Dette kan dog give problemer, hvis det er en nyere dør, der har fastmonterede tætningslister. Tjek derfor efter og vær sikker på, det er den rette løsning, inden du begynder at høvle.
Hvis døren binder ved anslaget, dvs. der, hvor håndtaget sidder, kan der som regel høvles en anelse på denne side. Det kan være svært og bør gøres af en fagmand, fx en tømrer eller snedker.
Binder døren "i nakken" (dørens bagkant), skal der bruges andre metoder. Normalt kan problemet løses ved at bruge en hængselbukker. Dette redskab kan bukke hængslerne en anelse, så dørbladet bliver løftet lidt væk fra karmens fals, og døren igen kan lukke uden problemer.
Det kræver forsigtighed at bruge en hængselbukker. Bukker du hængslet for meget, kan døren binde i forsiden eller på siderne. Buk derfor meget lidt ad gangen.