Spørg Bolius

Renovering kælder - fugtadaptive plader, drænpuds/saneringspuds eller bare diffusionsåben maling?

Hej Bolius

Nu har jeg læst alt, hvad I har skrevet om isolering af kældre - tusind tak for masser af gode artikler. Nu skal jeg bare vælge, hvad der skal ske med min kælder, der for nylig fik en vandskade (tæret vandrør slog hul i betongulvet kombineret med defekt pumpe i pumpebrønd og alarm). De gamle forsatsvægge med 50 mm mineraluld og fugtspærre er nu pillet ned - det så generelt pænt ud, selv om der et enkelt sted var noget svamp på lægterne. Det er en kælder fra 1977 med omfangsdræn, og den har virket tør i de fire år, vi har boet i huset. Der er to vinduer i 1,6 m højde i den ene side af kælderen, som er et stort rum på 40 m2 under den del af huset, som blev bygget til i 1977. Vi vil gerne have, at kælderen fortsat er tør og god til opbevaring samt som hobbyrum.

Vi overvejer tre ting: A) Multipor, B) drænpuds/saneringspuds, C) ingenting bortset fra diffusionsåben maling. Jeg har i den forbindelse følgende spørgsmål, som jeg håber, andre også kan få gavn af at læse svarene på:

1. Hvad er forskellen på drænpuds og saneringspuds - og hvad er det rigtige valg til en rimelig tør kælder?

2. Der er en enkelt lav og lang radiator under det ene vindue, men den har aldrig været i gang. Fjernvarmen er ført ind gennem kælderen, og de uisolerede rør har holdt en fin temperatur i rummet. Hvis vi bare nøjes med at male kælderen (og altså ikke længere har isolerede vægge), kan man så sige noget klogt om, hvad det vil koste at holde temperaturen på 20 grader? - og kan man efterfølgende montere Multipor oven på den malede væg, hvis vi finder ud af, at vi har brug for isolering?

3. Flere steder på væggene var der hvidt udtræk bag isoleringen - jeg gætter på salpeter. Skyldes det, at der har været fugtigere der, eller kommer det lidt tilfældigt - og skal væggen have særlig behandling der?

4. Et enkelt sted er der et rustfarvet udtræk - hvad er det, og skal man gøre noget ved det?

5. Hvad skal jeg lappe de tidligere borehuller med?

6. Vi lægger et nyt billigt laminatgulv i rummet oven på dampspærre og gålag. Findes der billige radontiltag, jeg skal overveje samtidig - fx en luftsolfanger?

7. Jeg vil aldrig have vand i kælderen igen - hvordan undersøger jeg, om mine omfangsdræn er helt i orden her 42 år efter, de blev lagt?

Mvh Kristian

 

Hej Kristian

Det glæder mig at du fundet god brug af de mange artikler, og tidligere svar. Jeg kan læse mellem linjerne, at du har læst godt op på sagen. Men alligevel har du en del spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på.

Vedr. spørgsmål 1)
Der er ikke den store forskel på drænpuds og saneringspuds. Det er lidt ”same same” og så kalder de forskellige producenter det lidt forskelligt udover selve produktnavnet. Fælles for de to er, at der er tale om en meget diffusionsåben mørtel, som kan håndtere den bagvedliggende fugt- og saltbelastning fra de fugtige kældervægge.
Jeg ville mene, at du kan bruge begge dele.
Jeg sammenligner gerne pudssystemerne med en tynd udgave af de fugtadaptive plader. Pudsen kommer dog kun på i 1-2 cm tykke lag, og kan derfor bedst sammenlignes med at smide et gulvtæppe på et koldt gulv. Det giver ikke varmebesparelser der kan ses på varmeregningen, men det kan give en lidt bedre overfladetemperatur. HEKLA saneringspuds kan dog pudses på i op til 80 mm, hvilket dermed minder om Multiporpladen eller lignende.

Vedr. 2
Det kunne man sikkert godt, men det ville kræve større beregninger, og de ville alle være med en større usikkerhed.
Jeg kan ikke svare på det. En tør og god kælder hænger ikke sammen med en lav varmeregning desværre. Og da slet ikke når vi skal ventilation og udluftning.

Vedr. 3
Fugtbelastningen kan og vil varierer. Det er ikke unormalt. Det afhænger af mange forskellige ting, lige fra højden på området til udvendige forhold såsom fald på terræn, jordsammensætningen mv.

Vedr. 4
Rustfarve kan blot skyldes indhold af jern i betonen/mørtlen, men det kan også skyldes udefra kommende vand, med indhold af jord, jern mv.
Det kan også være en form for skimmelsvampe eller andre svampe/bakterier.
Pudsen skal skrabes af. Se afsluttende bemærkning.

Vedr. 5
En betonpuds. Er borehullerne gennemgående, kan du bruge en decideret boremørtel fra Vandex.

Vedr. 6
Jeg kan ikke anbefale udlægningen af hverken laminatgulve eller plastikfolie. Du kan starte med at klistre/tape en ca. 1x1 meter klar plast på gulvet, og lade det stå nogle dage. Hvis der kommer dug på bagsiden, har du svaret på hvorfor jeg ikke anbefaler dette. Gulvet er formodentlig med fugt i betonen også, og med plast på risikerer du skimmelsvampe og bakterievækst under.
Mht. Radon så er udluftning og ventilation det bedste du kan gøre, og det vil også hjælpe på fugten generelt.
Men ellers findes der forskellige gulvpuds-systemer som du kan ligge på, og så evt. male gulvet med epoxy eller lignende.
Læs eksempelvis her: www.ardex.dk/wp-content/uploads/2018/08/Radon.pdf

Vedr. 7
Du ringer til en kloakmester som er certificeret i at lave tv-inspektioner, til at komme og kontrollere dit omfangsdræn – om muligt! Gå ind på danskekloakmestre.dk og find en tæt på dig. (Klik på linket med tv-inspektion).

Kristian, jeg må nok anbefale dig, at du får en uvildig byggesagkyndig ud for at rådgive dig mere præcist, end hvad jeg kan her over et brevkassesvar. Der skal måles fugt i dine gulve og vægge, for at kunne konkludere bedre.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden