Renovering af fugtig men isoleret kælder - omfangsdræn, ventilation eller hvordan får jeg en tør kælder?

Kære Michael

Tak for dit spørgsmål som stadigvæk og til evig tid nok vil være relevant for mange hus-med-kælder-ejere.

Det lyder som en god plan for kælderen. Det bedste er nu engang at angribe problemerne udefra og stoppe fugten så langt ude som muligt.

Det samme gælder for gulvet, hvor fugten også kommer nedefra.

Der findes flere forskellige metoder, materialevalg og fremgangsmåder. Her kan jeg klart anbefale dig, at starte med en uvildig rådgiver, som kan råde og vejlede dig til den bedste løsning. Frem for en håndværker som gerne vil sælge dig en bestemt løsning. Spørger du nemlig en kloakmester, så handler det altid om dræn, og spørger du en murer så er det noget med puds og deslige. Og tømreren – som skal have forment adgang til en kælder – vil foreslå gipsplader til væggene.

Nå, men du spurgte til de indvendige vægge. De indvendige forsatsvægge skal ned med det samme, og det kan kun gå for langsomt. Der er med stor sandsynlighed en del skimmelsvampevækst i denne konstruktion. Og løsningen er som sagt helt tosset, og skal for alt i verden undgås.

Så alt efter hvordan dine kælderydervægge ser ud, så findes der igen flere løsninger. Er der mange skimmelsvampe og lignende skal du først ud i en sanering. Dette kan klares med nedvaskning med kemikalier, men der findes også mange andre løsninger.
Læs evt. mere her: Afrensning af skimmel
Og her: https://www.bolius.dk/skimmelsvamp/

Men i gamle kældere med slidt og porøs puds, og evt. gammel plastikmalinger og deslige, er den bedste løsning som regel at få slebet/hakket væggene rene for pudslag.

Men i gamle kældere med slidt og porøs puds, og evt. gammel plastikmalinger og deslige, er den bedste løsning som regel at få slebet/hakket væggene rene for pudslag.

På den måde får du:

nulstillet væggene så de er klar til videre behandling

fjernet alle skimmelsporer og lign.

væggen får nemmere ved at tørre ud, når de står åbne og rå

Du får desuden mulighed for at kontrollere væggenes tilstand bedre, for revner og deslige.

Herefter kan du vælge at få pudset væggene op, så de står rene og pæne. Efterfølgende kan de evt. males med diffusionsåbne malerprodukter. Igen findes der et hav af produkter som man kan bruge, ligefra moderne kalkmalinger til biorid og deslige.

Med udvendigt placeret isolering, er det sjældent nødvendigt med indvendig isolering. Men den udvendige isolering stopper ved terræn og dermed kan den øverste del af kælderydervæggen måske mangle isolering.

I dag kan man godt og sikkert isolere indvendigt med såkaldte fugtadaptive plader, hvilket er en form kalciumsilikat plader eller porøs gasbeton. De er kendt som Calsitherm fra byggros, Multipor fra Ytong, SkamoWall fra Skamol, Microtherm og iPor fra Keim.

Udover varmeisoleringen, (her er Multoporen bedst) får man også den gamle fugtige væg lidt på afstand – om man så må sige. Og ens vægge er fremadrettet bedre sikret for saltudblomstringer mv.

I stedet for pladerne kan man også nøjes med at pudse væggene, med pudssystemer som virker på samme måde som pladerne.

Pladerne er typisk 50 eller 100 mm tykke, hvor pudslag oftest kun er 20-30 mm eller mindre. Og dermed er isoleringsevnen at sammenligne med at smide et gulvtæppe på et koldt gulv. Bevares det hjælper, men du ser det ikke på varmeregningen.

Byggros er lige kommet med et nyt produkt, som hedder Hekla Saneringspuds. Denne kan laves med op til 8 cm tykkelse. Isoleringsevnen er ikke fantastisk, men produktet tegner godt hvad angår fugt.

Jeg håber at ovenstående kan bruges. Husk der findes mange forskellige løsninger, og der vil være enkelte produkter og løsninger der passer bedre til netop dit projekt.