Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden sætter i en rapport tyk streg under, hvad der skal til for at forebygge indbrud i Danmark. Foto: Torben Klint.
Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden har udgivet rapporten ’Hvad virker? Viden om indbrud’, der sammenfatter den tilgængelige viden om, hvad der virker på indbrudsområdet.
Ifølge rapporten er er sikring af boliger, nabohjælp samt tiltag mod hæleri blandt de mest effektive indsatsområder.
Det kan næppe overraske Videncentret Bolius’ trofaste læsere. Men tilbage står, at Danmark fortsat er et af de mest indbrudsplagede lande i Europa, kun overgået af Grækenland, selvom antallet af indbrud er faldet de seneste år.
I andet kvartal 2016 blev der eksempelvis sat rekord, da der for første gang i 20 år var blevet anmeldt færre end 15.000 indbrud i perioden efter sæsonkorrigering.
Flere bør sikre mod indbrud
Men med 31.885 indbrudsanmeldelser i 2016 kvalificerer vi os fortsat til en podieplads, så der er mere arbejde forude. Først og fremmest kan vi forstærke døre, vinduer og låse i vores hjem, så de bedre kan modstå indbrudsforsøg. Det er et yderst effektivt middel mod indbrud.
- Det er noget, vi som borgere desværre kun får gjort i begrænset omfang. I Holland og England har man i en årrække haft lovkrav om indbrudssikring i nybyggeri af boliger, og det har betydet, at antallet af indbrud i de to lande er reduceret markant. I begge lande er indbrudsraten halveret.
- Indbrudssikrede hjem smitter samtidig positivt af på ikke indbrudssikrede hjem i lokalområdet. Indbruddet flytter altså ikke over til naboen, tværtimod, siger Merete Konnerup, analysechef i TrygFonden.
De fem indsatsområder, rapporten fremhæver
- Det, vi kan gøre selv: Beskyttelse af egen bolig med "skalsikring"
- Det, naboen kan hjælpe os med: Nabohjælp og involvering af nærmiljøet
- Det, vi kan få hjælp til i foreningen: Initiativer i f.eks. ejerforening med ændring af stisystemer m.m.
- Det nationale plan gennem fx lovkrav om indbrudssikring
- Ødelæggelse af tyvens forretning: F.eks. brug af mobile betalingsløsninger eller NemID ved køb af brugte varer
Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, TrygFonden
foto: Colourbox
Indbrudssikring kan skabe problemer
Bolius’ fagekspert med speciale i indbrudssikring, Tine R. Sode, medgiver, at mange boligejere reagerer for sent på trods af, at de er bekendt med fordelene ved at investere i løsninger, som kan forpurre indbrudstyvens ærinde.
- Mange får først gjort alvor af det, når de selv har været udsat for indbrud, eller hvis der er udsigt til at skulle betale mindre præmie til forsikringen, vurderer Tine R. Sode.
Derudover kan nogle typer indbrudssikring ifølge Tine R. Sode skabe dilemmaer, der gør det svært at sammensætte et overbevisende argument for, at indsatsen er pengene værd.
- En af sikringsmetoderne på vinduer og døre er at have en indvendig lås. Men det giver et andet problem, for så skal du hele tiden sikre, at der sidder nøgler i alle låse, mens du er hjemme.
- Hvis der opstår brand, skal du kunne komme ud af dørene, på samme måde som du skal kunne åbne vinduerne, fastslår fageksperten.
Ifølge en undersøgelse, YouGov lavede for Bolius i 2016, har 89 procent af boligejerne sikret deres boliger mod indbrud. Samme undersøgelse viste, at 99 procent af de boligejere, der har haft indbrud, efterfølgende har investeret i indbrudssikring.
Ikke udsigt til lovpligtig indbrudssikring
Fra politisk hold er der en erkendelse af, at der skal gøres noget, selvom der i folketingssalen er uenighed om, hvad der konkret kan og skal gøres. Socialdemokraterne og Enhedslisten har tidligere luftet forslag om at lovgive om tyverisikring af døre og vinduer.
Forslaget mødte modstand fra industrien, hvor virksomheder som Velfac og Eurodan påpegede, at deres produkter allerede er tyverisikret efter paneuropæiske standarder, ligesom der dengang heller ikke var støtte at hente hos den ansvarlige minister på området.
- Det er min opfattelse, at den enkelte borger selv er bedst til at vurdere, om det er relevant at gennemføre særlige sikringer mod indbrud i hjemmet som supplement til den politimæssige kriminalpræventive indsats, skrev transport- og bygningsminister Hans Christian Smidt dengang som svar på et paragraf 20-spørgsmål fra Trine Bramsen (S).
Trine Bramsen og kollegerne i oppositionen holder fortsat på, at ændringer i bygningsreglementet kan bane vejen for færre indbrud.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Bekæmpelse ikke kun boligejeres ansvar
At bekæmpe indbrud i private boliger har længe været en konservativ mærkesag, og i slutningen af februar i år fik problematikken igen justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til tasterne med løfter om øget fokus på indbrud frem til 2020.
- Hjemmet skal være det sted, hvor man altid skal kunne føle sig tryg. Hvor man kan lukke døren bag sig og slappe af. Derfor er et indbrud i mine øjne en meget alvorlig krænkelse. Med tre nye initiativer vil jeg sørge for, at denne alvor i højere grad bliver afspejlet både i lovgivningen og i politiets efterforskning, skrev Søren Pape Poulsen i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
De tre initiativer, Søren Pape Poulsen henviste til, omfattede bl.a. at indsætte en selvstændig indbrudsparagraf i straffeloven, så indbrud ikke længere straffes efter tyveriparagraffen. Justitsministeren foreslog også at skærpe straffen, hvis indbruddet begås, mens der er nogen hjemme.
Slutteligt lagde Søren Pape Poulsen op til at give politiet flere ressourcer til at håndtere indbrud og omrejsende kriminelle, idet udlændinge fra fx Litauen og Rumænien tegner sig for cirka en tredjedel – og i nogle egne op til halvdelen – af sigtelserne.
I rapporten Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden fremhæver eksperterne desuden, at en øget indsats mod hæleri og dermed tyvenes omsætning kan bidrage til at reducere antallet af indbrud yderligere.
