- Det er ret vigtigt for os at komme væk fra naturgas og over til en mere miljøvenlig opvarmning af vores hus. Alligevel er vi endt med at købe et nyt naturgasfyr. Økonomi, teknologisk udvikling, vores hustype, de valg vi har taget i fortiden, politiske prioriteringer… Der er mange faktorer, der har spillet ind på beslutningen, og som forbruger i midten af det her ikke et nemt valg.
Sådan fortæller 36-årige Sarah Reifling Dieckmann, der bor med sin mand Daniel og parrets to børn – Anton på 5 og Vera på 2 år – i Hvidovre. Sarah arbejder som konsulent i Dansk Initiativ for Etisk Handel, mens Daniel er projektleder i Uddannelses- og forskningsministeriet.
I 2017 rykkede familien fra en treværelses lejlighed i Valby til en 130 kvadratmeter stor murermestervilla i den sydlige del af Hvidovre. Dengang havde huset et seks år gammelt naturgasfyr installeret i kælderen.
- Vi vidste godt, at vi ville renovere kælderen på et tidspunkt, og i den forbindelse ville vi kigge på, om fyret skulle udskiftes med en anden og mere miljøvenlig varmekilde. I stedet valgte vi dengang at renovere stueetagen, hvor etablering af gulvvarme var på tale. Men der var fine radiatorer og ikke specielt fodkoldt, så det lod vi være med. Dengang tænkte jeg ikke, at det kunne have betydning for vores fremtidige valg af varmekilde, fortæller Sarah Reifling Dieckmann.
Radiatorer gjorde varmepumpe for dyr
I efteråret 2020 gik familiens naturgasfyr så i stykker, og husejerne fik at vide, at det ikke kunne betale sig at reparere det. Derfor gik de i gang med at undersøge, hvordan huset skulle opvarmes fremadrettet.
- Vi ville allerhelst have varmepumpe eller fjernvarme installeret, da det er mest miljøvenligt, og det er ret vigtigt for os. Vi hyrede en energikonsulent til at gennemgå hele huset, hvordan kunne vi renovere kælderen, hvilken varmekilde var mulig osv., siger Sarah Reifling Dieckmann og fortsætter:
- Det viste sig dog, at med den teknologi, som varmepumper har lige nu, ville det blive ret dyrt for vores hus – også med de nye tilskudsordninger. Fordi vi har radiatorer, skal varmere vand ud i dem, end hvis vi havde fået etableret gulvvarme. Det betyder, at en varmepumpe skal arbejde meget hårdere for at opvarme vores hus – det vil sige en dyrere strømregning, men måske også den risiko, at varmepumpen ikke ville kunne holde så længe.
Ville vente på fjernvarme
I stedet satte parret sin lid til, at der inden for en overskuelig fremtid vil komme fjernvarme til deres grund, ligesom på den anden side af vejen. Indtil da var de villige til at fyre med brændeovn et par sæsoner for at vente på den miljøvenlige varmekilde.
- Der har været en del politisk snak frem og tilbage, men vi har netop fået at vide, at der tidligst kommer fjernvarme hos os i 2026. Og så længe kan vi ikke vente med at få en stabil varmekilde. Derfor er vi nu i gang med at købe et nyt naturgasfyr, siger Sarah Reifling Dieckmann.
Miljø eller økonomi
For familien har opvarmning af boligen endt med at blive et svært valg mellem miljø og økonomi, det ukendte og det mere sikre.
- Havde vi nu kunnet spare 500-2.000 kr. på varmeregningen om året, så havde vi valgt varmepumpe. Men at investere 150.000 kr. i en ny varmepumpe uden at vide, om den inden for kort tid vil gå i stykker, fordi den kommer på overarbejde – det er alligevel for risikofyldt. Så vil vi hellere investere 40.000 kr. i en kendt teknologi som naturgas, og så går vi forhåbentlig over til fjernvarme eller en anden miljøvenlig varmekilde om 5-6 år.
- Det har sådan set været nemt at finde en masse information, men tilstrækkelig information der passer til vores situation, det har været svært. Selv med 5.000 kr. brugt på en energikonsulent fik vi ikke et klart svar. Det gjorde vi heller ikke fra vores fjernvarmeselskab, der henviste til politiske beslutninger. Lægger du teknologisk udvikling, vores konkrete hus og de valg, vi har truffet, oven i det – ja, så er det en jungle at navigere i som forbruger, siger Sarah Reifling Dieckmann.