Er det en god idé at lægge gulvvarme i et ældre hus?
Huse fra før 1980 er normalt dårligt isolerede, og jo dårligere huset er isoleret, jo mere energi kræver det for at blive varmet op, og derfor vil gulvvarmen ikke virke lige så godt. Det betyder, at det vil være dyrt at varme huset op med gulvvarme alene. Generelt kan man sige, at jo ældre et hus er, desto dårligere en idé er det at have gulvvarme som den eneste varmekilde.
Først i bygningsreglementet for småhuse fra 1998 kom der krav om et relativt tykt lag isolering i gulvet, hvorfor næsten alle huse opført før dette årstal vil kræve en omfattende renovering og efterisolering af gulvkonstruktionen, hvis der er tale om et terrændæk (gulv støbt mod jord). Det er nemmere at gå til, hvis huset har krybekælder, så man slipper for at grave ud og brække betonpladen op. Eller kælder, hvor man kan komme til at isolere etageadskillelsen nedefra.
I et ældre hus vil en del af varmen forsvinde ud gennem det forholdsvist tynde lag isolering og husets utætheder. Derfor kan det være nødvendigt at supplere gulvvarmen med en eller flere radiatorer for at få det varmt nok i huset. Især foran større vinduespartier og under vinduer er det en god idé med radiatorer for at undgå problemer med træk og kulde fra de kolde overflader (kuldenedfald).
Kuldenedfald er et udtryk, der bruges om luft, der afkøles af kolde overflader i huset, og derfor falder nedad mod gulvet. Kuldenedfaldet gør, at der bliver fodkoldt ved gulvet, og det giver fornemmelsen af, at det trækker fra vinduespartiet eller vinduet, også selvom det ikke er specielt utæt, idet vinduet er den dårligst isolerede del.
For at modvirke kuldenedfald kan man enten montere en radiator under vinduet, renovere vinduet med energiruder og tætning eller udskifte vinduet med et energivindue. Kuldenedfaldet er nemlig værst fra gamle vinduer, der ikke isolerer så godt som nyere energivinduer.
Inden du går i gang med at lægge gulvvarme i et ældre hus, er det i det hele taget en god idé at isolere og tætne huset grundigt. Ud over at renovere de eksisterende vinduer eller skifte til energivinduer, er det fornuftigt at udskifte ældre døre samt efterisolere og tætne boligens øvrige konstruktioner.
Er det dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus end i et nyt hus?
Det er noget dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus end at etablere gulvvarme i et helt nyt hus, i forbindelse med at det bliver opført.
Det er ikke så meget udgifterne til materialerne, altså gulvvarmesystemet, varmeslanger, varmefordeler osv., der gør det dyrere at lægge gulvvarme i et ældre hus. Men udgiften til de håndværkere, der skal lave arbejdet, kan hurtigt løbe op.
Årsagen er, at der er noget ekstra arbejde, når man skal lægge gulvvarme i et ældre hus, og det bliver mere besværligt. Hvis du lægger gulvvarme i et ældre hus er arbejdsgangen overordnet set følgende:
- Den del af huset, der skal have gulvvarme, tømmes for inventar.
- Den gamle gulvbelægning fjernes.
- Eksisterende el-, varme og vandinstallationer under gulvbelægningen demonteres.
- Hvis der ikke er krybekælder i forvejen, dvs. hvis der er terrændæk, skal der graves ud.
- Gulvet skal isoleres, så det lever op til kravene i bygningsreglementet, dvs. ca. 300 mm isolering gerne ovenpå et kapillarbrydende lag.
- Der skal enten etableres en betonplade ovenpå - eller en membran (fugt og radonspærre) ca. 1/3 nede i isoleringslaget afhængigt af, om der ønskes et traditionelt eller et let terrændæk.
- Underlaget skal gøres klar til varmeslangerne. Dvs. at der udlægges enten isolering eller spånplader med udfræsede riller til gulvarmeslangerne samt varmefordelingsplader.
- Gulvvarmeslangerne lægges og trækkes til selve gulvvarmeanlægget i husets bryggers eller teknikrum.
Punkt 5-8 går igen i et nyt hus. Det kan især volde problemer at få det varme vand fra fyret eller varmepumpen frem til gulvvarmeslangerne i et ældre hus.Det kræver ofte, at man fører varmerør, dvs. gulvvarmeslanger, igennem områder af huset, hvor der ikke skal være gulvvarme. I disse områder af huset bliver man derfor nødt til at tage gulvet op for, at man kanlægge rørene under det og føre rørene igennem væggene under gulvene.
I ovenstående er der tænkt et tidligere trægulv, der reetableres som trægulv. Hvis det er et klinkegulv, kan gulvvarmeslangerne lægges ned i betonpladen som i et traditionelt terrændæk.
Vandbaseret gulvvarme eller el-gulvvarme?
El-gulvvarme bruges mest som supplement til vandbaseret radiatorvarme. Det kan f.eks. være i mindre rum typisk toilet eller badeværelse, hvor man ønsker komfortvarme på gulvet, og det er besværligt og dyrt at etablere vandbaseret gulvvarme. Det er normalt dyrere at få etableret vandbaseret gulvvarme end at få en løsning med el-gulvvarme, men ekstraudgiften til etableringen vil hurtigt tjene sig hjem, da vandbaseret gulvvarme er en hel del billigere i drift.
Det er kun lovligt at etablere el-gulvvarme i lavenergihuse og som supplerende komfortvarme i mindre rum i ældre boliger.
Kan man lægge gulvvarme i både betongulve og trægulve?
Der findes to typer gulve, der er typiske i ældre huse:
- Betongulve, der er støbt og som oftest beklædt med klinker eller fliser. Gulvet er ofte støbt direkte på jorden (et såkaldt terrændæk) eller mod leca eller andet fyld mellem jord og beton. Betongulve findes også i rum med klinker eller fliser i badeværelser og køkkener eller lignende over en kælder eller over en stueetage.
- Trægulve, hvor gulvplankerne eller parketgulvet enten er lagt på store, kraftige bjælker eller strøer (lægter eller små bjælker). Typisk ligger strøerne klodset op på en betonplade i et terrændæk.
Man kan lægge gulvvarme i begge typer gulve. Den mest udbredte løsning er at lægge gulvvarme i betongulve, men det kræver ophugning af betonen og etablering af et nyt velisoleret terrændæk. Hvis betongulvet skal etableres over en kælder eller over en stuetage, kræver det, at der regnes på, hvad der skal bære betongulvet både under udførelsen og i fremtiden.
Siden starten af 1990'erne er det også blevet almindeligt at lægge gulvvarme under trægulve. Begge løsninger kan udføres uden problemer, hvis man bare får den rette rådgivning.
Gulvvarme i betongulv
Gulvvarme i et betongulv med klinker eller fliser er en god løsning. Betonen og klinkerne/fliserne kan klare kraftig opvarmning, uden at materialet tager skade.
Ulempen ved gulvvarme i et betongulv er, at det tager længere tid at regulere varmen. Det skyldes, at betongulvet er massivt og tungt, og derfor er det længere tid om at varme op og køle af. Der går ca. 12 timer, fra du skruer op for varmen til, at gulvet er varmt. Og samme tidsrum går, fra du skruer ned for varmen, til gulvet er kølet af.
Du kan godt lægge et trægulv på et betonunderlag med gulvvarme. Hvis du lægger gulvet som et såkaldt svømmende gulv, der ikke er gjort fast til underlaget, kan du undgå, at der kommer revner mellem samlingerne i parketgulvet. Revner kan ellers opstå, når træet på grund af ændringer i luftens temperatur og fugtindhold udvider sig eller trækker sig sammen. Med et svømmende gulv vil der kun komme revner langs kanterne, og de vil være usynlige, så længe de befinder sig under fodpanelet.
Du kan også bruge vinyl eller linoleum som gulvbelægning oven på betonen, som gulvvarmeslangerne ligger i. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at betonen skal tørre væsentligt længere tid, end hvis du lægger trægulv eller klinker/fliser. Ellers trænger der fugt op og ødelægger vinylet/linoleummet.
Tørretiden for et nystøbt betondæk, der 10-15 cm tykt, kan sagtens være 3-6 måneder.
Gulvvarme i trægulv
Trægulve kan sagtens konstrueres, så de ikke tager skade af at blive varmet op af et gulvvarmeanlæg. Man skal vælge et produkt, der er egnet til at lægge, hvor der er gulvvarme, og sikre sig, at garantien også gælder, når gulvet lægges med gulvvarme.
Det er vigtigt, at det varme vand, der sendes rundt i gulvvarmeslangerne under trægulvet, ikke er for varmt. Trægulvets overfladetemperatur må aldrig være højere end 27 grader.
Ulempen ved trægulve med gulvvarme er, at der ofte kommer revner, når træet udvider sig eller trækker sig sammen, afhængigt af luftens fugtighed og temperatur. Det er især et problem, når gulvplankerne er massive og gjort fast til bjælker. I et sådant gulv vil der med stor sandsynlighed komme revner mellem de enkelte gulvbrædder i kolde og tørre perioder om vinteren, mens revnerne normalt vil forsvinde igen om sommeren, når det er mere fugtigt og varmt i vejret.
Det kan undgås ved at lægge gulvet som et svømmende gulv, hvor et mellemlæg gør, at gulvbelægningen kan bevæge sig i forhold til underlaget.
5 gode råd om at lægge gulvvarme i ældre huse
- Det er vigtigt, at gulvvarmeslangerne bliver placeret rigtigt, især når de støbes ned i beton. Slangerne må hverken ligge for dybt eller for tæt på det endelige gulv. En optimal placering er at lægge slangerne 6-8 cm nede i betonlaget, målt fra betonoverfladen.
- Sørg for at lægge gulvvarmeslangene ovenpå betonpladen under trægulve, dvs. i udfræsede riller med varmefordelingsplader. Så kan de regulere varmen lige så hurtigt som en traditionel radiator.
- Undgå at have gulvvarmeslangerne liggende under fast inventar som køkkenelementer og spabadet. Det gør det sværere at styre rumtemperaturen.
- Tag billeder af gulvet og installationen undervejs i arbejdet eller tegn en skitse af, hvor varmeslangerne ligger med angivelse af cirkamål. Det kan være nyttigt at vide, hvor gulvvarmeslangerne ligger, hvis du senere skal bygge om, så du ikke kommer til at bore i dem.
- Læg aldrig mange og tykke tæpper på gulve med gulvvarme, da det gør det svært at regulere varmen ordentligt. Små tæpper kan dog bruges på klinkegulve på steder, hvor du går på bare fødder. Det kan være en billigere løsning end at skrue op for gulvvarmen.