
Når du anlægger et staudebed er det en god idé at planterne kombineres, så farverne og tonerne komplementerer hinanden. Foto: iStock
Græsser som fx byg, hvede og majs har altid været vigtige fødekilder både for vi mennesker og for vores husdyr. Men også resten af klodens dyr er afhængige af græsserne. Derfor kan det, som mange anser for at være ren ukrudt i haven – på nær når samtalen falder på græsplænen – i virkeligheden anskues som en de mest betydningsfulde plantegrupper.
Først i nyere tid har prydgræsser fundet vej ind i haverne, og i dag er de et af grundelementerne i den moderne haves opbygning. De ornamentale græsser kan nemlig både anvendes i den naturalistiske have og i den mere formelle og minimalistiske have.
Prydgræsset findes i mange forskellige udgaver. Planterne varierer i størrelse, form og farve, så der er gode chancer for, at du kan finde frem til en type prydgræs, der passer til lige netop din have og smag.
Brug prydgræs som overgang og inddeling
Prydgræsser passer fantastisk ind i en moderne have - og fungerer især godt til at danne overgange eller inddelinger i din have. De danner transparente vægge og kulisser og portaler, de giver florlette volumener mellem de mere bastante stauder, de giver lyd og farve, og de indfanger og viser årstiden i både bedet og i krukkerne.
De kan med fordel også bruges steder, hvor du gerne vil undgå ukrudt som skvalderkål og kvikgræs.
Sådan planter du prydgræsser
- Træk potterne af rodklumpen, og spred forsigtigt rødderne ud, så de løsnes fra pottejorden.
- Sæt prydgræssernes rødder i en spand med vand i en times tid. Så kan rødder og pottejord suge vandet til sig.
- Grav hullerne, som også skal have et godt skvæt vand. Hullet bør være lidt større end rodklumpen.
- Placér dine prydgræsser i hvert sit plantehul, og fyld op med muld. Tryk let efter, og tilfør evt. kompost.
- Vand godt efter som afslutning.
Prydgræs er flot året rundt
Græssernes struktur og linjer gør dem anderledes, og deres ofte yndefulde lethed bevirker, at de nemt opfanger dagslysets toner ved fx solopgang og solnedgang. De indfanger lyset, ligesom bregner ofte kan. På den måde kan du lege med lyset i din have.
Deres farver kan variere fra grønne til lakrøde, gyldne, jord-og sølvfarvede toner og til nærmest sorte. Dette gør, at du kan tilføre nye lag af farver i dine have, der understøtter de andre blomster og bladfarver.
De kan plantes alene, i samspil med blomster, på terrassen eller altanen.
Nogle arter er vintergrønne, men de fleste græsser visner og står med gyldne aks i tuer eller flader vinteren igennem. På den måde kan græsserne være med til at give din have en vinterdragt, der trods alt er smukkere end den bare, brune jord, som vi til enhver tid bør undgå. Om foråret efter soignering og evt. tilbageklipning skyder de tidligt frem med grønne spirer, og enkelte blomstrer allerede her. Om sommeren udfylder de huller og skaber det samlende maleri, der giver haven tidlige og sene sommerudtryk. Og i efteråret sætter de nye rekorder og sætter din have i den rette stemning.
Inspiration: Dekorative prydgræsser til din have
Kombination af slanke og runde former
En kombination af græsser og stauder giver smukke kontraster i bedet med græssernes ranke og slanke form kombineret med staudernes mere runde facon.
En god idé er at vælge blomster i farver, der underbygger græsserne. Her ses en flot pink Purpur solhat.
På de følgende billeder kan du se flere planter, der er velegnede i staudebedet.Lammeøre
En Lammeøre med sine bløde, lodne blade. Denne staude bliver 30-40 cm. høj og trives i sol.
Prydløg
Prydløgets lilla blomster på lyser flot op i staudebedet. De trives både i sol og halvskygge og kan blive op til 90 cm. høje.
Engelsk græs
Engelsk græs er en god bunddækkende plante, der bliver 20-30 cm. De pomponformede blomster findes i flere forskellige farver fra rosa til hvid.
Blåaks
Blåaks er en meget hårdfør græs med dekorative sorte aks allerede i slutningen af februar. Flot bladtue med grønne blade, der er blålige på undersiden.
Elefantgræs
Denne sort af elefantgræs er typen "München". Den har aks i en meget speciel farve og kan blive over to meter høj.
Elefantgræs i flere afskygninger
Elefantgræs findes i flere afskygninger. Til venstre ses sorten "München" igen, mens billedet til højre er af typen "Maleparutus" med sine røde aks og oprette vækst.
Japansk star
Stedsegrøn græs, der normalt ikke skal klippes ned. Japansk star er god som bunddække og kan med fordel plantes sammen med den flotte løvefod "Alchemilla".
Kæmpefjergræs
Til venstre kæmpefjergræs. En fantastisk græs, der får en bladtue på ca. 50 cm. I juni måned kommer de flotte aks, der hæver sig op til to meters højde.
Til højre ses "Hermann Müssel", en anden type elefantgræs. Den har en kompakt tue, der beholder bladene grønne længere end de andre type græsser.Lampepudsergræs og brogetbladet havesandrør
Til venstre ses lampepudsergræs med de meget dekorative aks, som kommer i september og står flot resten af vinteren.
De brogetbladede havesandrør ved siden af grønnes tidligt og allerede omkring Sankt Hans er planten udvokset. Dens aks er først rødlige og bliver derefter gyldne.Overdam
Calamagrostis acutiflora 'Overdam' skaber både farverig levende kullisse samt giver ro imellem stauderne som her imellem tidselkugle og staudesalvie.
Vilde græsser
De vilde græsser forvandler landskabet til prærielignende stepper langs vore veje.
Everygold
japansk star 'Everygold' andvend som bund imellem søvfarvede planter.
Mosebunke
Mosebunke, Deschamsia bringe det gyldne vindlette ind i staudebedet giver solbruden et elegantudtryk.
Star
Star 'Prairie Fire' tåler halvskygge og understreger her skovbedets gyldne toner sammen med bregner og letter de tunge bladmasser.
Bud på et staudebed
Når du anlægger et staudebed er det en god idé at planterne kombineres, så farverne og tonerne komplementerer hinanden. Vælg samtidig planter med forskellig blomstringstid, så der er farve på bedet hele sommeren. Og tænk samtidig over at skabe variation i bladenes struktur, former og farver.
I bedet på skitsen er der forsøgt at komme frem til en kombination af stauder og græsser, der tager højde for disse 3 ting.