Både samfundet og den enkelte kan være med til at gøre vores samfund mere bæredygtigt. Foto: Leif Tuxen
Du låser dig ind ad hoveddøren og tænder lyset på kontakten. Du mødes af et køligt rum og griber ud efter termostaten på radiatoren, som får et lille vrid. Poserne med indkøbsvarer stiller du på det nylagte køkkengulv og leder efter slikposen, der skal akkompagnere dig i sofaen, mens du streamer den nyeste episode af dit favoritprogram på tv’et.
Det er ikke et urealistisk scenarie i et helt almindeligt dansk hjem. Få tænker dog over, at alt i denne scene har en effekt på vores klima. De fysiske ting i vores hjem, produkterne og fødevarer, vi køber, energien i stikkontakterne og internetforbindelsen, der transporterer levende billeder på tværs af verden, efterlader alle et CO2-aftryk og kan gøres op i det store klimaregnskab.
Men der er grund til at tænke over det. For ved at tænke over det – ikke kun når vi tænder lyset, skruer op for varmen og streamer i sofaen, men også når vi går i gang med de store renoveringsprojekter – kan vi alle være med til at bo mere bæredygtigt. Og på den måde kan vi alle være med til at løfte vores del af ansvaret, påpeger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania. Foreningen har fokus på bæredygtighed i en lang række af de projekter, den støtter, herunder en stor, ny indsats med titlen ”Bo Bæredygtigt”, som er et samarbejde mellem Videncentret Bolius og Realdania.
– Klimaforandringerne har gjort, at vi er nødt til at omstille vores adfærd og vores måde at bo på denne jordklode. Det gælder helt op til de store nationale og internationale beslutninger om, hvordan vi skruer vores samfund sammen. Og det gælder helt ned i det daglige valg og den enkeltes adfærd, siger Nina Kovsted Helk.
Så meget skal vores CO2-aftryk reduceres
Det er nemt at kigge ud ad vinduet og se, at vi de senere år har fået mere ekstremt vejr her i landet. Men er det virkelig noget, vi behøver at ændre mit liv for? Svaret er, at det ikke kun er din livskvalitet, der er på spil, men derimod de kommende generationers – dine børn, børnebørn og den del af dit stamtræ, du endnu ikke har mødt.
I Danmark har hver dansker ifølge beregninger fra den grønne tænketank CONCITO et gennemsnitligt CO2-aftryk på 13 tons hvert år. Det er en uhåndgribelig størrelse at vurdere for de fleste. Men ifølge forskere skal det tal reduceres til 3 tons i 2050 for at holde klimaforandringerne for døren.
I 2014 var det gennemsnitlige CO2-aftryk ca. 17 tons om året. Faldet skyldes overordnet set, at der er kommet mere vedvarende energi i Danmark, men ikke en ændring i vores forbrugeradfærd.
Ud af de 13 tons er der en del, vi hver især ikke selv kan ændre på. Det er fx den CO2-udledning, der er forbundet med sundhedsvæsnet, undervisning og offentlige tjenester. Alligevel kan vi godt være med til at gøre en forskel – og her handler det ikke kun om at skære ned på flyrejser og røde oksestegsbøffer, men også om, at bæredygtighed bliver en del af vores liv i boligen.
– Boligen har utrolig stor betydning for vores liv og vores oplevede livskvalitet, fordi vi tilbringer rigtig meget af vores tid der. Derfor har boligen også afgørende betydning for selve omstillingen af vores adfærd, siger Nina Kovsted Helk og peger på, at det fx ikke nytter noget at producere bæredygtige materialer, hvis ingen køber dem.
– Undersøgelser viser, at rigtig mange danskere gerne vil omstille sig og leve mere bæredygtigt, men de ved ikke hvordan. Der mangler viden om, hvad der egentlig er bæredygtigt. En af grundene er, at vores viden hele tiden ændrer sig. En anden grund er, at det kan være komplekst at finde ud af, hvad der er mest bæredygtigt. Men hvis valget stopper ved, at det er komplekst, kommer vi ikke videre, siger Nina Kovsted Helk.
Bæredygtige valg behøver ikke at ruinere dig
Vi hører hver dag om et grønnere Danmark i medierne, store politiske mål for den grønne omstilling præsenteres, og alle virksomheder prøver at få en bæredygtig profil. Alligevel findes der endnu ikke en komplet manual på hylderne for forbrugere, som kan guide os gennem de udfordringer, vi står midt i. Men det skal ikke forhindre os i at gøre noget. Vi kan gøre bæredygtige ting på både stor og lille skala – og det behøver ikke at være handlinger eller investeringer, der forringer din livskvalitet eller ruinerer dig.
Du kan starte med at sætte fokus på de valg, du træffer i din bolig.
– Ved at tænke over de valg, vi træffer, kan vi leve mere bæredygtigt. Måske kan du vente nogle år med at skifte dit køkken? Eller du kan sikre dig, at træet til din nye carport er bæredygtigt træ? Eller du kan spare lidt på strømmen og varmen? Bæredygtighed handler grundlæggende om, at vi skal være bevidste om vores forbrug af ressourcer og energi, siger Henrik Bisp, fagekspert i bæredygtighed i Videncentret Bolius.
Det har kostet både ressourcer og energi at producere alle ting og sager – uanset om det er noget, vi bygger med, eller noget, vi bruger i boligen. En mere bæredygtig vej er derfor at bruge mindre – eller måske endda helt lade være med at købe eller gøre noget.
Et bæredygtigt liv kan give trivsel
Betyder det så, at vi skal opgive en hel masse – et nyt køkken, ferien til Thailand eller bare streaming af favoritserien? Både ja og nej, mener Simon Elsborg Nygaard, der er bæredygtighedskonsulent og ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
– Der er nogle, der mener, at det bæredygtige liv handler om at gøre mindre af det, vi godt kan lide at gøre, fx ikke at flyve på den ferie, man har lyst til, eller ikke spise det kød, man har lyst til, og at bæredygtighed dermed bliver associeret med et dårligt liv. Men der er også en anden tendens, nemlig at det gode liv handler om at leve i overensstemmelse med sine værdier, herunder at man ikke ødelægger planeten, og at man skærer det overflødige væk og i stedet overvejer, hvad det virkelig er i mit liv, der giver mig trivsel, forklarer Simon Elsborg Nygaard.
Da velstand og forbrug har gået hånd i hånd sammen op og ned gennem årtierne, er der et dominerende billede af, at det gode liv er forbundet med at have et stort hus med to biler, et nyt køkken og et stort forbrug. Men når man først har opnået et grundlæggende materielt niveau, kommer følelsen af et godt liv først og fremmest fra ikkematerielle faktorer. I stedet kan det for eksempel handle om, at man oplever mening i livet, at man føler sig som en del af nogle fællesskaber, og at man lever i overensstemmelse med sine værdier.
– Trivsel kommer ikke automatisk af alle de ekstra ting, man køber. Ofte føler folk endda et pres for at se ud eller bo på en særlig måde. Men alene det at sætte sig ud over det pres gør, at man kan forbruge mindre og opleve en højere grad af trivsel. Når du forbruger, giver det altså kun trivsel, hvis du køber ting, der for eksempel passer til dine værdier og til det, der giver dit liv mening, forklarer Simon Elsborg Nygaard.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Forbrug lidt mindre
Det rigtige at gøre nu, ude i de danske hjem, er at være opmærksom på at tænke bæredygtigt så mange steder, det giver mening. Selvom det kan være svært at se, man gør en forskel ved at vælge at beholde køkkenet lidt længere, så gør det en forskel.
Udfordringen er, at det ikke nytter noget at vente med at udskifte køkkenet og så i stedet bruge opsparingen på en tur til Thailand, ligesom det også belaster miljøet, når vi bruger de udbetalte feriepenge på nyt tøj, da tøjproduktionen står for 10 procent af verdens samlede CO2-udledning. Men hvis du forbruger lidt mindre, behøver belønningen ikke kun at være en renere samvittighed, men måske også et renere hjem.
– I stedet for at købe et nyt fjernsyn eller et nyt køkken kan du overveje at bruge pengene på en barnepige eller hjælp til rengøring. Så får du ekstra tid til at være sammen med din familie, samtidig med at du er bæredygtig, og på den måde kan trivsel og et godt liv hænge sammen med bæredygtighed, siger Simon Elsborg Nygaard og peger på, at oplevelser som at tage i biografen eller teateret også både er bæredygtigt og kan løfte trivslen.
Det betyder ikke, at du aldrig må købe nye T-shirts eller udskifte dit køkken – men at du altid bør overveje, om du kan undvære eller vente lidt. Derudover bør du gå efter kvalitet og huske vedligeholdelse, så du sikrer, at dine nye ting ikke skal skiftes igen om få år, påpeger Henrik Bisp fra Videncentret Bolius.
Kan du reparere i stedet for at udskifte?
Hvis vi skal kunne leve et liv, der i fremtiden ikke bliver truet af klimaforandringer, så kommer det til at kræve handling fra os alle på både store og små områder.
Der vil være meget, der bliver vendt og drejet frem mod 2050. Og centralt for at nå målet er, at der skal foretages nogle valg. Rigtig mange gør allerede rigtig meget. De sorterer affald, sparer på vandet og maler deres træværk, så det holder længere og ikke skal skiftes. At bo mere bæredygtigt handler i virkeligheden om, at vi skal vænne os til at tænke os om en ekstra gang i alt, hvad vi gør.
– Nogle gange er vi for hurtige til at springe over, hvor gærdet er lavest. Vi gør, som vi plejer, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.
Fremstår gavlbeklædningen i træ på huset en smule slidt, er vores første tanke at skifte det. Men det kan være, vi i stedet kan rense og slibe det og give det en frisk gang maling. Måske giver det gavlen nogle år ekstra i levetid, men i mellemtiden sparer vi indkøbet af træ til en ny gavlbeklædning, og dermed sparer vi på CO2-udledningen, fordi vi forbruger mindre, forklarer Henrik Bisp.
Det kan også være, at vi bliver fristet til at lave en gavl beklædt med fx brædder i fibercement for at slippe for vedligeholdelsen. Men sådanne brædder koster markant mere CO2-udledning at producere end træbrædder, og vi kan skifte en gavl i træ flere gange for samme CO2-udledning.
Små handlinger smitter af
Det handler altså om at tænke os om og gøre alt det, vi i forvejen gør, bare et lille nyk mere bæredygtigt, når det er muligt. Det kan måske virke ligegyldigt, men for det første gør det faktisk en forskel, hvis alle gør det. Og for det andet er selv de små handlinger med til at smitte af på resten af vores adfærd.
I dag sorterer mange danskere deres affald i flere forskellige beholdere til gavn for miljøet, og til sommer skal vi over hele landet sortere i ti forskellige typer af affald. Ikke alle tiltag gør lige stor forskel i det store CO2-regnskab, men det nytter alligevel noget.
– Når de brugte aviser fx bliver indsamlet og genbrugt i stedet for at blive afbrændt i vores fjernvarmesystem, er der kun en lille miljømæssig fordel. Men det er med til at skabe en holdning til, at selvfølgelig sorterer og indsamler vi vores affald, og den positive holdning til genbrug kan smitte af på en række andre områder, forklarer Søren Dyck-Madsen, seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO.
Samme funktion – to en halv gang bedre
At leve mere bæredygtigt handler nemlig om at træffe en masse små beslutninger, men også at træffe smartere beslutninger.
Det smarte valg kan også eksemplificeres ved at tænke bæredygtigt et af de steder, hvor det virkelig kan betale sig: ved husbyggerier. Det er ofte bedst for miljøet at renovere et gammelt hus fremfor at rive det ned, men er det ikke en mulighed, kan man stadig foretage et grønnere valg.
Selvom langtfra alle opfører en ny bolig, bygges der hvert år tusindvis af nye hjem i Danmark. De færreste vælger at bygge dårlige huse, men alligevel kan klimapåvirkningen på nybyggeri være vidt forskellig. Det forklarer Harpa Birgisdottir, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet (BUILD) og medforfatter til en rapport om 60 bygningers livscyklus, også kaldet LCA.
– Ofte er nybyggede huse lige gode at bo i uanset byggematerialer, der er anvendt i konstruktion og på facaderne. Men vi ved fra vores studier, at hvis du bygger den mindst CO2-belastende bolig, så kan du bygge den to en halv gang for det samme CO2-forbrug, det koster at bygge det mest klimabelastende hus. Det viser, at hvis du tænker dig om, kan du reducere din klimabelastning betydeligt, siger Harpa Birgisdottir.
Her kan du gøre en bæredygtig forskel
Alle andre, der ikke skal bygge et nyt hus, kan også være med til at gøre en større forskel i hjemmet. Her handler det om at kigge på dine energikilder – altså varmeforsyningen og strømmen i stikkontakterne. Sådan lyder det fra Morten Birkved, professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet.
– Det er vigtigt at kigge på, hvordan vi bruger energi i vores boliger. Især energien til varme står for en stor del af vores klimapåvirkning. Hvis man kan skifte fra olie- eller naturgasfyr til eksempelvis jordvarme, gør det en stor forskel, siger Morten Birkved og uddyber, at klimaproblemerne ikke behøver at være så komplicerede, hvis der tænkes i store løsninger.
Grafik: Pernille Munk Bandholst
– Det mest effektive vil være centrale løsninger. Store solfangeranlæg på marker er bedre end på folks tage. Og studier viser, at vi med en central løsning kunne gøre energiforsyningen for alle i Danmark klimaneutral for en pris på kun 150 kr. om måneden for hver dansker, forklarer Morten Birkved.
Selvom der endnu er mange hjem, der ikke har en grøn varmeløsning og solceller på taget, ser han dog et faresignal ved vores adfærd, når vi får grønnere energiløsninger i vores hjem.
– Vi ser desværre en tendens til, at når forbrugerne agerer grønt, så bruger de også mere energi. Man giver sig selv en bonus på andre områder, hvis man har taget et grønt valg. Det kan fx være, at fordi man har valgt bilen fra, så synes man, det er okay at tage et længere bad. Og det er ikke smart, siger Morten Birkved.
Grafik: Pernille Munk Bandholst
– Det mest effektive vil være centrale løsninger. Store solfangeranlæg på marker er bedre end på folks tage. Og studier viser, at vi med en central løsning kunne gøre energiforsyningen for alle i Danmark klimaneutral for en pris på kun 150 kr. om måneden for hver dansker, forklarer Morten Birkved.
Selvom der endnu er mange hjem, der ikke har en grøn varmeløsning og solceller på taget, ser han dog et faresignal ved vores adfærd, når vi får grønnere energiløsninger i vores hjem.
– Vi ser desværre en tendens til, at når forbrugerne agerer grønt, så bruger de også mere energi. Man giver sig selv en bonus på andre områder, hvis man har taget et grønt valg. Det kan fx være, at fordi man har valgt bilen fra, så synes man, det er okay at tage et længere bad. Og det er ikke smart, siger Morten Birkved.
Kan bæredygtighed betale sig?
Selvom det mest bæredygtige i bund og grund på mange områder handler om at gøre ingenting, så er det heller ikke et realistisk scenarie. Vi skal fx væk fra at købe for købets skyld, men vi kommer ikke til at stoppe med at købe nye ting, fordi vi skal tænke på klimaet. Nogle ting kan ikke findes brugt, ligesom den teknologiske udvikling gør, at der også i fremtiden vil blive købt nye produkter til hjemmet.
Men alt for meget ender med at blive kasseret, selvom det rent faktisk kunne repareres. De fleste har nok set en overfyldt container på genbrugspladsen med vaskemaskiner, køleskabe og tv-apparater, der ikke ser ud til at være udtjent.
Ingeniørforeningen IDA har i 2019 undersøgt, hvad der gør, at danskerne ikke får repareret produkter, men blot køber nyt. Her svarer 53 procent, at prisen på et nyt produkt kontra reparationsprisen har stor eller meget stor betydning for, hvad de vælger.
Produkter af dårlig kvalitet
Det er en observation, som lektor i bæredygtig innovation på Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen også har gjort. Han forklarer, at der er flere udfordringer til den bæredygtige livsstil med de produkter, vi køber til hjemmet.
I stedet for at smide ting ud, når de går i stykker, kan du reparere dem. Har du brug for hjælp, kan du fx henvende dig på en Repair Cafe 47 steder i landet. Foto: LB Forsikring
– En del produkter bliver i dag fremstillet i en dårligere kvalitet end tidligere, ligesom de bliver designet på en måde, der gør dem sværere at reparere. Der er ikke nok fokus på, at ting skal kunne repareres, siger han og uddyber, at forbrugerne også har et ansvar for at få ting til at holde længere.
– I dag har vi en rigdom, som gør, at det ikke fylder så meget i vores lønbudget, hvis fx stavblenderen går i stykker. Så køber vi bare en ny. Men hvis man køber en ny uden at klage, får industrien ikke besked om, at de rent faktisk ikke laver produkter, der er gode nok, siger Michael Søgaard Jørgensen.
Start, når noget går i stykker
Vi kan ikke reparere på fortidens fejl, men vi kan forsøge at ændre måden, vi lever og forbruger på fremadrettet. Selv med al den viden, der findes i dag, kan det virke som en umulig opgave at identificere, hvor man skal sætte ind for at få den klimamæssige besparelse. Men et råd går på tværs af det hele ifølge eksperterne: Køb kun det nødvendige, og køb kvalitet. Brug tingene, så længe du kan, og tænk så bæredygtighed ind, når de har aftjent deres værnepligt, og du skal investere i nyt gulv, køleskab eller varmekilde.
Ifølge bæredygtighedskonsulent Simon Elsborg Nygaard fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet er en af de store barrierer for at leve mere bæredygtigt, at mange af os allerede har en bolig. Det er på mange måder et større projekt at gøre boligen mere bæredygtig, end det er at købe en bæredygtig bolig.
I stedet giver det mening at have det i tankerne, når noget går i stykker, forklarer Søren Dyck-Madsen fra tænketanken CONCITO:
– Det er absolut billigst at tænke miljømæssig bæredygtighed og klima ind, når ting går i stykker eller bliver nedslidt. Det gælder også reparationer af vores bolig. Det er der, vi billigst kan gøre den største forskel, hvis vi tænker os om.
Vælg de ting, der giver mening for dig
I en travl hverdag kan det være svært at stå i supermarkedet og veje hvert et produkt på klimavægten. Men kan du starte et sted og indtænke den bæredygtige løsning, kan det med tiden sprede sig til flere områder.
– Det her handler ikke om, at vi skal leve i en kedelig, grå verden. Men vi skal tænke over bæredygtighed i alt det, vi foretager os. Og så ligger livskvaliteten i det, der er på den anden side, nemlig at vi gør det her for at sikre, at vores liv på kloden kan eksistere lang tid endnu. Du skal ikke nødvendigvis rydde bordet og gøre alt, men det handler om at være bevidst om alle de bæredygtige valg, du kan træffe i forbindelse med boligen, og så gøre de ting, der giver mening for dig, forklarer Henrik Bisp fra Videncentret Bolius og tilføjer:
– Gør det, du kan nu, og væn dig til det. Og gør så noget mere senere.
Når vi at gøre en forskel?
Der er ni år til, at politikernes første store mål har sit udløb. I 2030 skal vi have reduceret vores CO2-udledning med 70 procent i forhold til den udledning, vi havde i 1990. Det er et ambitiøst mål, men ifølge den grønne tænketank CONCITO er det realistisk. Her påpeger Søren Dyck-Madsen, at der politisk skal træffes nogle svære beslutninger og laves reguleringer, som fører danskerne frem til at vælge den bæredygtige vej.
– Med de virkemidler, der er lagt frem nu, når vi ikke i nærheden af en reduktion på 70 procent. Men med det, der kan ske fra industrien og virksomhederne med de rette politiske beslutninger, så tror jeg, vi når i nærheden af 70 procents reduktion – formentlig et eller andet sted omkring 60 procent. Hvis vi slet ikke gør noget, når vi et sted i 40’erne, siger Søren Dyck-Madsen og uddyber.
– Hvis man selv gør en bæredygtig indsats, så forventer man også, at politikerne sikrer, at der bliver opstillet nogle rammer og krav, som gør, at andre også gør det. Og at virksomhederne herved kan se et marked for bæredygtige produkter. Moral er godt, men økonomiske fordele ved at gøre det rigtige er nødvendigt.
Det rigtige at gøre nu ude i hjemmene er at tænke bæredygtigt så mange steder, det giver mening. Selvom det kan være svært at se, man gør en forskel ved at beholde køkkenet lidt længere, så gør det en forskel. Og hvis vi fremover skal kunne leve et liv, der ikke bliver styret af klimaforandringer, så vil det kræve handling fra os alle på både store og små områder.
