Du kan i stor udstrækning selv bestemme, hvilket plankeværk du vil sætte op om din grund, men er det et hegn i skel, skal du være enig med naboen. Foto: Torben Klint
Hvilke typer plankeværk og andre faste hegn findes der?
Der findes utallige muligheder for at sætte dit personlige præg på indhegningen af din grund, hvis du ønsker at etablere et plankeværk eller andet fast hegn. De traditionelle plankeværker fås færdiglavet i mange træsorter, udseender og størrelse. Og er du fiks på fingrene, kan du selv bygge et.
Ønsker du et knap så stringent look, kan du overveje, om et lægtehegn, raftehegn eller et hegn lavet af pileflet passer til dit hus. Et stakit vil være en oplagt løsning, hvis du ønsker indkig til din have.
Plankeværker og andre hegnstyper kan både leveres som færdige moduler, der er helt klar til at blive sat op, eller du kan få det leveret i løse dele, som du så selv skal samle på stedet.
Udvalget af færdigproducerede plankeværker og hegn er stort. Du kan både købe dem på nettet og i diverse byggemarkeder.
Hvilke fordele og ulemper er der ved et plankeværk eller andre typer faste hegn?
Inden du køber et plankeværk eller en anden type fast hegn, såsom et raftehegn, et træhegn eller stakit, bør du overveje, om det er den rigtige løsning til din grund, eller om du med fordel kan vælge en anden form for indhegning, fx en hæk eller en anden form for levende hegn. De faste hegnstyper har sine fordele, men de kræver vedligeholdelse og kan også hurtigt komme til at se lidt kedelige ud.
Fordele ved et plankeværk:
- Det er hurtigt at sætte op.
- Det har med det samme den ønskede højde og tæthed.
- Det bliver ved med at se ud, som du ønsker det i mange år.
- Det kræver ikke lige så meget plads som et levende hegn eller en hæk.
Ulemper ved et plankeværk:
- Et boligkvarter med mange plankeværker kan virke goldt og kedeligt.
- Det viser ikke årstidernes skiften.
- Det kræver reparation og vedligeholdelse.
Hvad skal du tænke på, inden du sætter et plankeværk op?
Inden du begynder at undersøge de forskellige muligheder for at etablere et plankeværk, bør du undersøge, om det overhovedet er tilladt at sætte et plankeværk op på din grund, eller om der er specifikke krav til højden på det.
Der er flere steder, hvor der i lokalplanerne er restriktioner på, hvilke former for hegn der må anvendes.
Der kan også være retningslinjer i grundejerforeningens bestemmelse.
Skal du placere et plankeværk i skel til naboen, skal I være enige, og naboen skal betale halvdelen af plankeværket. Det er udgangspunktet, men der kan være andre forhold som gør sig gældende.
Et eksempel på et plankeværk, der skærmer udsynet til naboens grund. Foto: Arkiv
Dette plankeværk fungerer derimod blot som indhegning af haven. Foto: Arkiv
Begynd hernæst at se på, hvad det primære formål med plankeværket er:
- Skal det skærme for støj eller folk der kigger ind på din grund?
- Er plankeværket blot en indhegning rundt om din grund?
- Skal det holde hund eller andre husdyr inde på din grund?
Derefter skal du se på, hvordan forholdene er, der hvor plankeværket skal sættes op:
- Hvor langt og højt skal plankeværket være?
- Hvilke materialer skal plankeværket laves af?
- Hvordan skal plankeværket konstrueres?
I denne fase er det en rigtig god idé at søge inspiration til, hvordan plankeværket skal se ud. Søg på nettet, se i bolig- og gør-det-selv-magasiner og gå evt. en tur rundt i dit nabolag og lad dig inspirere.
Hvor højt og langt skal plankeværket være?
Mål op, hvor langt plankeværket skal være, og regn ud, om det skal deles op i flere moduler. Er længden fx 12 meter, kan du lave et plankeværk med 10 moduler på 120 cm. Et plankeværk med lige lange moduler bliver mest vellykket at se på.
Undersøg også, om der er forhindringer på strækningen. Kan du lave hegnet lige, eller skal det gå omkring nogle forhindringer, så du skal bruge flere moduler? Det kan også være, at grunden skråner, så hegnet skal være højere nogle steder, for at det ser lige højt ud i hele sin længde. Måske skal hegnet bygges sammen med carporten, eller der skal være plads til en havelåge.
En højde på 180 cm er passende og hindrer indkig. Ifølge hegnsloven må et plankeværk sat i fælleshegn ikke overstige 2 meter uden naboens samtykke. Vælger du at sætte et plankeværk som ”eget hegn” – altså et hegn, som ikke står i skellet, men ved siden af dit og naboens fælleshegn, må plankeværket ikke være højere end 1,8 meter + afstanden til skel. Det vil sige, at du må have et plankeværk, der er 2,2 meter højt, hvis du placerer det 40 cm fra skel.
Er du i tvivl om, hvor højt du må bygge dit plankeværk, er det en god idé at undersøge nærmere, hvad der står i hegnsloven.
Undersøg, hvad der står i lokalplanen, og nå til enighed med din nabo, hvis plankeværket skal fungere som fælles hegn mellem din og naboens grund.
Skal det være hegnsbrædder eller hvilke materialer egner sig til plankeværk?
Et plankeværk kan være lavet af flere forskellige materialer, fx kan det have stolper af beton. De fleste plankeværker er dog lavet helt af træ. De mest almindelige træsorter til et plankeværk er:
Typisk er plankeværk lavet af træmaterialer. Foto: Arkiv
Pileflet er en mulighed. Dog er dette materiale en forholdsvis dyr løsning. Foto: Arkiv
- Gran
- Fyr
- Eg
- Lærk
- Robinie
- Pil
Derudover kan det træ, du anvender til beklædning af plankeværket, være bearbejdet og skåret på flere forskellige måder til:
- Bræddehegn
- Lægtehegn
- Rafter med og uden bark
- Pileflet
Du har mulighed for at vælge tilbehør til dit plankeværk. Der findes fx afslutninger til at sætte øverst på plankeværket af fletværk og zinktoppe til stolperne, der både kan være dekorative og samtidig beskytte dem mod vand.
Du kan også vælge at lade planter vokse op ad hegnet. Bl.a. vildvin, efeu, arkitektens trøst eller blomstrende planter som kaprifolie, klematis og klatrerose er velegnet til formålet.
Hvordan får du plankeværket stabilt?
Hvis dit plankeværk skal modstå vind og vejr og ikke mindst holde i mange år, er det vigtigt, at konstruktionen er i orden, og at stolperne står stabilt. Der er flere måder at sikre stabiliteten af stolperne:
- Grav stolperne ca. 90 cm ned til frostfri dybde. Grav hullerne ud med et pælebor eller stolpegraver, og fyld stabilgrus omkring stolperne. Fordelen er et meget stabilt hegn. Ulempen er, at der kan gå råd i stolperne, når de er i direkte kontakt med jorden. En måde at forlænge stolpernes levetid er at vælge en modstandsdygtig træsort som fx eg eller robinie. Stolper sat direkte i jord bør også få en grundig gang træbeskyttelse. Dyp enderne i en spand med træbeskyttelse, lad dem stå i spanden i et par minutter så træbeskyttelsen kan trænge ind. Lad stolperne tørre, før du graver dem ned
- Du kan også grave ud i jorden til ca. 70 cm dybde med et pælebor eller stolpegraver. I hullet fylder du beton og sætter et søjlebeslag (stolpefod) i jern, som skal holde stolpen. Fordelen er at stolpen ikke er i direkte kontakt med jorden og derfor nedsættes risikoen for råd. Desuden forbliver den stabil. Ulempen er at det kan være noget besværligt at få placeret stolpefoden lige og i vater.
- Grav et hul, der er ca. dobbelt så stort som stolpen og ca. 70 cm i dybden. Sæt stolpen i og fyld op med beton omkring stolpen. Fordelen er, at stolpen er stabil og ikke i direkte kontakt med jorden. Ulempen er, at det er et meget stort stykke arbejde – også når plankeværket en dag skal udskiftes. Et plankeværk kan også være sat fast til huset eller en garage med beslag. I bunden skal der være et drænlag, fx 5 cm lecanødder, så stolpen ikke står direkte på betonen. Det kan give råd, at træet står i vand på betonen.
Ved selve opbygningen af plankeværket er det vigtigt, at brædder, lægter eller rafter er gjort korrekt fast til stolperne med skruer eller søm. Beklædningen kan enten være en forholdsvis åben konstruktion eller være helt tæt, så man slet ikke kan se igennem den.
Du skal også tage stilling til, om der skal være beklædning på begge sider af plankeværket eller kun på den ene side. Det afhænger af, om plankeværket skal ses fra begge sider, eller om der skal være en for- og en bagside.
Eksempel på plankeværk, der ligger "1 på 2", hvor beklædningen er monteret lodret. Foto: Arkiv
Eksempel på plankeværk der er monteret "på klink". Her ligger brædderne vandret. Foto: Arkiv
Brædderne kan monteres som vandret eller lodret beklædning. Beklædningen kan "ligge plant", "1 på 2" (skal altid være lodret) eller "på klink" (altid vandret).
Brædder til et plankeværk er typisk ca. 16-19 mm tykke og 100 mm bredde. Du kan også vælge lidt smallere brædder, hvis du vil have et mere elegant udtryk. Du skal dog huske på, at bræddernes størrelse skal passe til afstanden mellem stolperne. Rafter kan fås både høvlede, ru og med bark. Rafter har typisk en diameter fra 5 til 12 cm.
Hvad koster et plankeværk?
Prisen for et plankeværk afhænger både af længde, højde, materialer og ikke mindst, om du selv sætter det op eller får en håndværker til det. Der er stor forskel på priserne på de forskellige træsorter.
Billigere træsorter:
- Fyr
- Gran (herunder trykimprægneret træ)
Dyrere træsorter:
- Eg
- Robinie
- Teak
- Cedertræ
Priserne varierer noget, og det kan anbefales at kigge på nettet for at finde de bedste priser. Herunder kan du se cirka priser for plankeværk og andre faste hegn, der er 180 cm høje. Prisen er pr. meter inkl. moms (2023):
- Plankeværk af brædder med ’1 på 2'-beklædning: Materialeprisen er ca. 600 kr. Den samlede pris på levering og opsætning ligger på omkring 1.200 kr.. kr. pr. meter.
- Hegn af rafter: Materialeprisen er ca. 700 kr. Den samlede pris med levering og opsætning ligger på omkring 1.100 kr. pr. meter.
- Hegn af pileflet: Priserne varierer meget og kan ligge mellem 500 - 1500 kr. pr. meter.
For at holde plankeværket i god stand kræver det vedligeholdelse. Arkivfoto.
Hvordan vedligeholder du dit plankeværk?
Et plankeværk af træ kræver vedligeholdelse. Du kan beskytte træet ved hjælp af den måde, plankeværket udføres på - konstruktiv træbeskyttelse, og ved at vedligeholde det med overfladebehandling, maling, olie, eller lign.
Konstruktiv træbeskyttelse
Når du bygger et plankeværk - uanset om du selv gør det eller får andre til det - er det værd at tænke over, at regnvand skal kunne løbe ned og væk. Det øger plankeværkets holdbarhed.
Det kan bl.a. sikres, ved at alt lodret træ skæres skråt, så vandet kan løbe af og træet derved tørrer hurtigere. En lidt åben beklædning sørger også for, at der kommer ventilation rundt om trækonstruktionen og træbeklædningen.
Sørg under alle omstændigheder for, at der ikke opstår vandfælder, dvs. steder i plankeværket, hvor vandet kan lægge sig og holde træet vådt i en længere periode.
Træ, der er i kontakt med jord, er særligt udsat og vil typisk holde mindre end 10 år alt efter hvilken træsort, du vælger. Det gælder både stolper, der er gravet ned i jorden, og beklædningen tæt på jorden.
Lad træbeklædningen slutte ca. 10-15 cm over jordoverfladen. Så vil den ikke lide overlast på grund af den fugtige jord.
Trykimprægneret træ vil kunne forlænge plankeværkets levetid. Træsorter som eg og robinie klarer sig også forholdsvis godt i jord, men du skal være forberedt på, at stolperne vil kunne rådne op i løbet af 10-20 år.
Du kan overveje at støbe stolpesko, som stolperne monteres på. Det er et større arbejde, men det vil forlænge plankeværkets levetid.
Skal dit hegn sikre, at dine husdyr ikke løber ud, vil det være en fordel at sætte et dyrehegn op mellem jorden og hegnet.
Hver tredje til femte år skal træet helst have træbeskyttelse. Foto: Arkiv
Overfladebehandling
Du kan beskytte plankeværket ved at overfladebehandle det med træbeskyttelse. Dermed beskytter du det mod vejrliget og mod råd og svampeangreb. Du kan få træbeskyttelse med eller uden farve (pigment). Behandler du træet med træbeskyttelse uden farve (klar eller transparent), vil træets struktur stadig tydeligt kunne ses.
Behandler du plankeværket med træbeskyttelse med pigment (heldækkende), vil du ikke kunne se træets struktur så tydeligt. Et plankeværk skal overfladebehandles cirka hvert tredje til femte år afhængigt af, hvor udsat det står, og hvilken type træbeskyttelse du bruger.
Træbeskyttelse med pigment giver større beskyttelse mod solens UV-stråler.
Når du får materialerne til plankeværket hjem, og før du sætter det op, er det en god idé at give træet træbeskyttelse. På det tidspunkt har du mulighed for at behandle alle sider af træet.
Vær særlig omhyggelig med træets ender. Endetræ suger 100 gange mere vand og fugt til sig end træets sider. Du kan fx behandle træet med klar træbeskyttelse. Så kan du altid senere give plankeværket en farve, hvis du vil det.
Plankeværk kan være kilde til nabostrid. Går uoverensstemmelserne i hårdknude, indeholder hegnsloven regler og retningslinjer, men prøv at tale med naboen, inden det bliver en konflikt. Foto: Arkiv
Hvilke love og regler gælder for plankeværker?
Hvis du skal sætte et plankeværk op i skel, skal du som udgangspunkt være enig med din nabo om udformningen, Som udgangspunkt deler du og din nabo udgifterne til et plankeværk imellem jeres grunde, men ønsker den ene part et dyrere hegn end den anden, kan I lave en aftale om, at den ene part betaler en større andel end den anden part.
Din grundejerforening kan have vedtaget bestemmelser for, hvilke hegnstyper grundejerne kan sætte op. Kommunen kan også have beskrevet retningslinjer i lokalplanen for at sikre æstetikken og arkitekturen i området. Der kan også være tinglyst servitutter på din grund, som angiver tilladte højder og afstande til vej. Det kan fx være gjort, for at sikre udsyn på veje.
Hvilke forsikringsregler gælder for plankeværk?
Din husforsikring vil typisk dække stormskader på dit hegn. Der er dog visse betingelser, som kan variere fra selskab til selskab. Fælles er, at stolperne skal være stabile. Dette kan være i form af nedgravning eller i form af støbt fundament til stolperne. Desuden må stolperne ikke være angrebet af råd eller svamp, hvis forsikringen skal dække for stormstader. Du kan se i din police fra forsikringsselskabet, hvad de dækker ved evt. skade.
