PFAS – hvor bekymrede skal vi være?

I 2021 blev der fundet høje koncentrationer af PFOS (perfluoroctansulfonsyre) – et stof i PFAS-gruppen – i spildevand fra Korsør Renseanlæg. Undersøgelser viste, at forureningen med PFOS stammede fra tidligere anvendelse af brandslukningsskum på den lokale brandskole. 

Forureningen har betydet, at borgere er blevet udsat for PFOS, da medlemmerne af en lokal kogræsserforening har spist kød fra kvæg, der har græsset på et areal, som var påvirket af PFOS. 

Kolonihaveforeningen Rundingen grænser op til brandskolens område, og haverne blev derfor også undersøgt for PFAS-forurening, som viste sig i 16 ud af 81 haver.

Gurli Svensson skal snart i gang med sin 45. sæson som kolonihaveejer. Og selvom hun er på vej mod de 89 år, glæder hun sig til at få spaden i brug i sin køkkenhave på flere hundrede kvadratmeter. 

Udsigten fra hendes hus, der ligger lidt højt, fejler ikke noget – hun kan både se ud over de andre kolonihaver og Storebælt i det fjerne. Gurli har dog tilbragt mere tid mellem kartofler, porrer, bønner og jordbær end på bænken, og gennem årene har haven været holdt så flot, at hun på væggen i huset har seks diplomer hængende for ”flotteste have” i foreningen.

Men for andet år i træk er Gurli Svensson bekymret for jorden og haven. Så meget, at hun denne vinter har brugt mange søvnløse nætter på at spekulere. Kan jorden blive til køkkenhave igen?

PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. Stofferne er stabile, vand- og fedtskyende og blev derfor brugt i alt fra fødevareemballage, maling og brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil og tæpper.

PFAS-flourstoffer kan måles i lave koncentrationer i blodet på befolkningen overalt i verden. 

Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret, forøge kolesterolniveauet, skade leveren og reducere fødselsvægt. Det kan tage flere år for mennesker at halvere deres indhold af PFAS i kroppen.

Fra 1. juli 2020 er tilsætning af fluorerede stoffer til fødevarekontaktmaterialer af papir og pap forbudt i Danmark. 

EU’s kemikalieagentur har for nylig fremlagt et forslag, der kan betyde et forbud mod mere end 10.000 PFAS-stoffer. Lovforslaget kommer efter, at Danmark tidligere på året sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige sendte et forslag til EU.

Kilde: Sundhedsstyrelsen/sst.dk

15.000 grunde mistænkt for PFAS-forurening

Indtil videre må haveejerne i Korsør vente på at få besked på, hvad de skal stille op med deres haver fremover. Ganske som de 15.000 andre grundejere på adresser, der figurerer på regionernes lister over grunde med mistænkt PFAS-forurening. 

Der findes endnu ingen nationale anbefalinger for, hvordan man skal agere som haveejer, hvis ens grund enten er under mistanke for PFAS-forurening, eller hvis det allerede er konstateret. 

– Det er en individuel vurdering fra sag til sag, for der kan være vidt forskellige forhold, der gør sig gældende. Hvis man har en stor forurening et sted som brandskolen i Korsør, kan man jo godt grave jorden væk i kolonihaverne, men i værste fald kan et område være forurenet til samme niveau, fordi forureningen i dette tilfælde kommer med grundvandet, forklarer miljøplanlægger Martin Poulsen, der har været sagsbehandler i Slagelse Kommune i Korsør-sagen, siden de første prøver blev taget. 

– En anden forurening kan for eksempel være registreret på en grund, hvor der har været en brand for 20 år siden, som blev slukket med PFAS-holdig væske, og der er forureningen måske for længst på vej med vandet væk til et andet område, fortsætter han.

Høns hakker i jorden, og hvis de spiser foder strøet direkte på jorden, viser undersøgelser fra Belgien og Holland, at mange høns har høje koncentrationer af PFAS i sig, hvilket går i æggene.

En hønsegård skal derfor også være anlagt på et fast underlag af fx beton eller mindst en halv meter ren jord, mener Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.  

Henrik Dammand Nielsen, chef i kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, anbefaler også, at man anlægger sin hønsegård på et lag ’rent’ jord, hvis jorden er forurenet.

Undgå PFAS: Dyrk i højbed

Det vil derfor ifølge Martin Poulsen skabe unødig bekymring hos tusinder af borgere, hvis myndighederne går ud med meget restriktive anbefalinger om, hvordan man skal dyrke jorden på potentielt forurenede grunde.  
Personligt ville han vælge at dyrke grøntsager i højbede, hvis det var hans egen jord, der var forurenet. 

– Man kan bruge en masse penge på at få analyseret haven, hvorefter man sandsynligvis ville finde et eller andet, og hvor farligt er det så? Det er en proportionalitetsbetragtning, økonomisk i hvert fald, mener han.

Xenia Trier, der er lektor i miljøkemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, foretrækker også at forholde sig til, hvad hun selv ville gøre. 

– Ligesom i andre sammenhænge med jordforurening handler det om at minimere risikoen. Denne type forurening ligger ofte i overfladen af jorden, så man kan indkapsle det ved at lægge en halv meter jord ovenpå. Eller man kan dyrke sine grøntsager i højbede, siger hun.

PFAS kan trænge ind i æbler

En anden ting er dog frugttræerne. 

– Med frugttræer går rødderne længere ned, og man ved, at PFAS kan komme ind i æbler, så dem ville jeg nok ikke selv spise, hvis det er fra en forurenet grund. Men det handler også om, hvor meget man spiser af grøntsagerne. Hvis man er selvforsynende for fuld skala, er der selvfølgelig en risiko ved det, men man behøver ikke at være bekymret for en gang imellem at spise noget, der måske er lidt forurenet, forklarer Xenia Trier.

PFAS i kød og fisk – børn og kvinder, der ammer, skal være forsigtige

Hun understreger, at man generelt får tilført mere PFAS gennem kød og fisk end gennem grøntsager, og det vigtigste ifølge lektoren er at være opmærksom på kvinder, der ammer, og børn. At de for eksempel ikke leger i forurenet jord. 

– Undersøgelser har vist, at stor eksponering for PFAS især kan påvirke børn i udviklingsalderen, både når de er fostre, og når de er mindre børn. Det kan svække deres immunforsvar, og hvis det sker, er der jo mange ting, man kan blive syg af, siger Xenia Trier.

Generelt er der ikke grund til bekymring over at dyrke grøntsager, medmindre der er påvist forurening i jorden, mener chef i kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen. 

– Ofte er det jo sådan, at man spiser flere grøntsager fra samme lokalitet, hvis man selv dyrker dem, sammenlignet med, når man køber det hos en købmand. Og dermed løber man selvfølgelig en risiko, hvis jorden er forurenet, siger han.

Er du er bekymret for, om din have er forurenet, men vil ikke ofre penge på at få det undersøgt, anbefaler Region Hovedstaden, at man følger vejledningen for byhaver, der er ”lettere forurenede”. Det indebærer blandt andet:

• Dæk bar jord med fliser, sand eller grus. Lav plantedække eller udlæg/så græs, og læg flis i bede (20 cm). Flisen skal fyldes op en gang om året, og huller i græsplænen eftersås. 
• Brug arbejdstøj, handsker og fodtøj ved havearbejde. Tøm bukseopslag for jord og sand, før du går inden døre.
• Vask grøntsager grundigt og skræl rodfrugter. Frugt fra frugttræer og bær fra høje buske skal også skylles, før de spises. Spis ikke jordbær fra haven. Dyrk, hvor børn ikke har adgang.
• Dyrk gerne i potter, plantesække og højbede med en halv meter ren jord. 
• Læg fast bund i sandkassen, og udskift sandet en gang om året. Husk, at børn skal vaske hænder, når de har været ude at lege.

Kilder: Region Hovedstaden og Fødevarestyrelsen
 

Prøver: Ingen forhøjet PFAS i grøntsager i haver i haveforening Rundingen i Korsør

I starten var den almindelige opfattelse, at PFAS-problemet var isoleret til Korsør og andre lignende steder med industri eller brandskoler, så Slagelse Kommune, der ejer brandskolen og udlejer jorden til haveforeningen, valgte ud over at tage prøver af jorden i haverne at sende et udvalg af grøntsager dyrket i haverne til test hos Fødevarestyrelsen. Konklusionen var her, at der ikke var forhøjede PFAS-værdier i de testede grøntsager. 

– Det var positivt, men det undrede os meget, at der ikke engang var noget i rabarber fra den mest forurenede have herude. De står lige ved jorden og består af vand i hele stilken, siger haveforeningens formand Stig Theede.

Politikerne i Slagelse Kommune var hurtige til at love kolonihaveejerne, at deres jord nok skal blive renset, men i mellemtiden har debatten om PFAS-forureningen været godt rundt i mediemøllen, og løbende er mange nye oplysninger kommet til.

PFAS i havskum og i drikkevand

Der er for eksempel målt PFAS i havskum i Thy og drikkevand på Fanø, og i løbet af 2022 stod det klart, at man kunne måle forhøjede værdier over hele landet, ja, mange steder i verden, og at PFAS er en miljøforurening, der er yderst kompleks og bevæger sig på tværs af landegrænser. 

Diskussionen er rykket mange niveauer op, og eksperter har løbende diskuteret, om sagen er kommet ud af proportioner og har skabt unødig bekymring. De fleste er enige om, at et totalforbud mod PFAS-stoffer er vejen frem, og det er da også nu blevet foreslået af EU’s kemikalieagentur.

Det løser dog ikke problemet for de berørte haveejere, og noget tyder på, at kolonihaveejerne i Korsør ligesom grundejere over hele landet må væbne sig med tålmodighed.

Dyrt at fjerne jord med PFAS

Generelt har det nemlig vist sig at være en noget uoverskuelig opgave at bortskaffe PFAS-forurenet jord, fortæller Søren Dyreborg, der er civilingeniør og ph.d. og ansat som seniorkonsulent i Niras, som blandt andet arbejder intensivt med PFAS-problematikken, herunder jordforureninger. 

– Hvis der findes høje koncentrationer af PFAS i jorden, kan man vælge at få gravet jorden væk og få noget nyt, uforurenet jord kørt på. Men det koster mange penge at bortskaffe jorden, og det er ikke bare noget, man kan gøre selv. Det skal godkendes af kommunen, hvis man kører rundt med forurenet jord, siger han. 

– Det eneste sted, der i øjeblikket modtager forurenet PFAS-holdig jord, er firmaet Fortum, det tidligere Kommunekemi, i Nyborg. De kan kun modtage begrænsede mængder om ugen. Selve bortskaffelsen af jorden vil typisk koste 3.000-6.000 kr. pr. ton jord, hvortil der så kommer omkostninger til at grave jorden op, transportere den til jordmodtageren samt få tilkørt ny jord. Så det er ikke en helt billig løsning, fastslår han. 

I Slagelse Kommune venter miljøplanlægger Martin Poulsen på ét bestemt tal – nemlig, hvad det vil koste at rense jorden i kolonihaverne. Det bliver, som han siger, ”et tocifret millionbeløb”, og på den baggrund kan politikerne i sidste ende blive nødt til at prioritere.

Haveforening håber på højbede fra Slagelse Kommune

Der er med tiden kommet mere ro på i haveforeningen Rundingen, og formand Stig Theede blev næsten lettet, da han læste om, at der er fundet PFAS på både Svalbard og i Alaska. 

– Jeg er selvfølgelig ked af, at forureningen er der, men det er ikke kun her i kolonihaverne. I begyndelsen var jeg optaget af, at den forurenede jord skulle fjernes og erstattes, som det også var blevet lovet fra kommunen, men den tanke har jeg opgivet. Kommunen har jo ikke nogen penge, så jeg tror, det ender med, at man siger okay, det er bare ærgerligt, siger han.

Stig Theede håber, at kommunen som en nødløsning vil tilbyde kolonihaveejerne højbede, så haverne fortsat kan dyrkes. 

– Der er PFAS og andre forureninger allevegne, og det må vi altså bare leve med. Og så må vi trøste os med, at udledningen fra brandskolen er stoppet, siger han. 

Sidste år offentliggjorde regionerne en oversigt over 15.000 grunde, der er potentielt forurenede med PFAS. Listen er baseret på arkiver over, hvad der tidligere har ligget på grunden. Nogle boligejere blev chokerede over at finde deres egen adresse på listen, for hvad så?

En grund bliver klassificeret som ”måske PFAS-forurenet”, hvis der tidligere har ligget virksomheder i disse kategorier: losse- og fyldpladser, forkromningsindustri, brandøvelsespladser, brancher relateret til brand, træ- og møbelindustri, kemisk industri, jern- og metalvareindustri, tæppeindustri, malingsindustri, gummi- og plastindustri, tekstil- og læderindustri, pap- og papirindustri, renserier, elektronikvirksomheder, trykkerier og betonvarefabrikker.

Hvordan kan jeg få tjekket, om min grund er forurenet?

I københavnsområdet har myndighederne ikke ressourcer til at melde ud, hvilke 5.000 grunde der er på listen. Her kan man kontakte Region Hovedstaden via en blanket og få svar tilbage på mail.

Hvis du ikke vil vente på, at myndighederne måske/måske ikke prioriterer at tage prøver af netop din grund, kan du selv udtage jordprøver og få dem analyseret eller bestille en miljørådgiver, som ved, hvordan det skal gøres. Afhængigt af omfanget og antal jordprøver vil det typisk koste 5.000-20.000 kr.
Det er også muligt at få lavet test af sine afgrøder hos Fødevarestyrelsen eller et privat laboratorium.

Hvis min grund er forurenet, hvad kan jeg så gøre?

Den eneste måde at komme af med PFAS-forurenet jord på er at bortskaffe den. Det koster mellem 3.000 og 6.000 kr. pr. ton plus forsegling i tønder og kørsel, og opgaven skal varetages af professionelle. Ud over Fortum er der i øjeblikket ikke firmaer, som modtager PFAS-forurenet jord over jordkvalitetskriterierne.