Førstegangskøbere i tre årtier: Sådan var vores økonomi

Da parret købte huset, havde de lånt 285.000 kr. til udbetalingen til en rente på 8 procent. I løbet af de kommende år steg renten til på et tidspunkt at være helt oppe over 18 procent.

– Huslejen steg mere, end vores løn steg. Vi måtte købe en bil til 4.000-5.000 kr. og så få den til at fungere, så man kunne komme på arbejde til tiden. Det var smalhals. I rigtig lang tid. Det er hårdt at skylde så meget og vide, at intet må gå i stykker. Bilen må ikke gå i stykker, og den skulle ikke have vinterdæk på, for det havde vi ikke råd til, fortæller Niels, der brugte sin uddannelse som pladesmed til selv at reparere den gamle bil, de havde købt. 

Ekstraindtægt var ikke nok

For at få økonomien til at hænge sammen, måtte Niels og kæresten tage et ekstra job som plejefamilie for en psykisk syg kvinde, der flyttede ind i huset. Men forholdet mellem Niels og kæresten gik i stykker, og Niels måtte leje endnu et værelse ud for at beholde sin plejestatus.

– Det har været virkelig hårdt, og jeg ville ikke gøre det om igen. Jeg fortrød mange gange. Vi kunne godt have solgt huset og delt underskuddet. Men min stædighed gjorde, at jeg blev. Jeg kunne simpelthen ikke have, at jeg skulle få en gæld og betale af på noget, jeg ikke havde mere, siger Niels, der føler sig snydt af Schlüterregeringen.

– Jeg synes, det er usmageligt at lave rentefradraget om. Du har lavet et regnestykke, når du har sat dig i gæld, ud fra nogle betingelser i lovgivningen. Så må man ændre det fremadrettet i stedet. For det vælter hele familier, og det er ikke i orden.

Kort efter bruddet med sin kæreste mødte Niels Susanne, som han i dag er gift med. Hun flyttede hurtigt ind og hjalp med udgifter til kost og lignende, og efter et år købte hun sig ind i huset og overtog noget af gælden. 

– Det var lidt af et sats, men det holdt jo, siger Niels og griner. 

Gælden var steget efter fem år

Men økonomien var stadig stram i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Niels betalte 30.000 kr. om året af på det lån, han havde fået til udbetalingen til huset, men på grund af rentens himmelflugt var lånet steget fra 285.000 til 295.000 kr. 

– På det tidspunkt hverken magtede jeg eller havde forstand på, hvad der skete på min årsopgørelse. Jeg troede, jeg havde rentesikret lånet. Men banken sagde nej. Jeg havde afdragssikret det. Og da renten var steget til 18 procent, skyldte jeg nu 10.000 mere efter fem år. Jeg var rasende, fortæller Niels. 

Men Susanne havde sat nogle penge til side fra salget af sin lejlighed, og Niels havde fået en erstatning fra forsikringen efter at have brækket ryggen i en vandskiulykke. Endelig fik de hjælp fra Susannes far, så de indfriede lånet. 

– Så vendte det. Det lån havde kvalt os, og det skulle simpelthen væk. Så kunne vi stoppe med at være plejefamilie og udleje et ekstraværelse. Vi fik en økonomi, vi selv kunne overskue og styre uden at være afhængige af noget, fortæller Niels. 

Derefter samlede de deres lån, og siden 2008 har de været gældfri. 

– Nu har vi hver sin bil, og der er ikke nogen problemer med økonomien. Men det er jo ikke nogen trøst. Trøsten skulle have været dengang, det var hårdt, siger Niels.  

Selvom han måske har noget at indhente nu efter mange hårde år, ødsler han ikke pengene væk, men sætter hver måned penge til side i banken. 

– Jeg tog sparsommeligheden med mig. Det er, som om jeg har fået en skræk i livet, siger han.

Der var stor forskel på det beløb, forskellige realkreditinstitutter mente, at Peter og Julie kunne købe hus for, da de i 2015 var klar til at rykke fra ejerlejligheden på Nørrebro i København til deres første hus.

Men da de begge var enige om, at det var bedre at have økonomisk frihed frem for økonomisk smalhals, endte de med et hus til 3,25 millioner kr. i Allerød.

– Der er ingen grund til at give 5 millioner for noget, hvis man kan få det for 3. Så selvom vi i teorien godt kunne sidde i et hus, der kostede en million mere, betyder det, at vi nu har et par tusinde kroner mere om måneden, fortæller 38-årige Peter. 

De vidste, at de ville komme ud af lejligheden med et tab, og efter forhandlinger med Danske Bank fik de tilbudt et banklån til 8 procent og et tabslån til næsten 10 procent.

Men Peter tænkte, at det var lige krast nok, så de kiggede sig omkring. De endte hos Lån & Spar Bank, der tilbød dem en rente på 4,75 procent for begge lån.

– Det er jo relativt mange tusinde kroner, vi sparer om året, fordi vi lavede det stunt, siger Peter. 

Økonomi tvang forældre til at flytte

Peter og Julie var helt enige om, at der skulle være en økonomisk buffer, efter de havde købt hus.

– Jeg er jyde, og Julie er sparsommelig, og vi har det begge sådan, at pengene helst skal være der, før vi bruger dem, siger Peter og fortæller, at en begivenhed fra opvæksten i Odder også har præget hans forsigtighed.

– Da jeg var teenager, måtte vi på grund af økonomiske omstændigheder flytte fra vores hus til et mindre, hvilket påvirkede mine forældre meget hårdt. De er siden kommet på fode igen, men jeg tror, det har medført, at jeg har været mere påpasselig, så jeg ikke kommer til at stå i en lignende situation, hvis jeg kan undgå det, fortæller Peter.

Han lærte sig selv at finde rundt i junglen af låntyper, da han havde sin ejerlejlighed, og da Peter og Julie købte huset, valgte de et 30-årigt fastforrentet lån med 10 års afdragsfrihed, fordi det er det ”økonomisk mest fornuftige”, som Peter siger. 

Ikke klar til flekslån

Med hjælp fra et rådgivningsfirma holder han øje med kurserne, så når kursen på lånet falder, kan de barbere penge af restgælden, mens de, når kursen stiger, er klar til at konvertere lånet til en lavere rente – hvilket de har gjort for nylig med 10 års afdragsfrihed på ny.

Parret var dog ikke klar til at satse på et flekslån, der godt nok har været billigere de seneste 10 år – men som dog indebærer en usikkerhed.

– Det kan godt være, at flekslånene har været gode de sidste 10 år, og det kan også være, at de er det de næste 10 år. Men man ved det simpelthen ikke. Og det ville være så bittert, hvis ens flekslån gik fra 0,5 til 5 procent i rente, hvis der skete noget vildt, og vi så var nødt til at sige, at vi ikke havde råd til at bo her længere, siger han.

Målet med at vælge det afdragsfrie lån har også været at barbere meget af gælden væk. Og det er lykkedes, for i dag har parret kun huslånet tilbage.

– Samtidig er huset blevet lidt mere værd, så reelt set er vi ikke teknisk insolvente. For første gang i 10 år er jeg ikke teknisk insolvent, siger Peter. 

Der skulle både være plads og penge til et barn, da Peter og Julie flyttede i hus. I foråret 2016 blev Freja født.

– Der skulle være råd til institution, tøj, mad og barselsdagpenge det første år, der gør, at indtægten falder ret drastisk. Det var også vigtigt for os, at vi ikke skulle sidde i et hus, der gjorde, at hvis og såfremt den ene af os mistede et arbejde i en kortere eller længere periode, så skulle vi gå fra hus og hjem med det samme, siger Peter.

De sparer penge op, og det gør, at de kan gøre det, de har lyst til, uden at skulle bruge et halvt år på at sætte penge til side først.

– Vi kan skifte køleskabet, hvis det går. I sommerferien skiftede vi toiletterne, og det har vi friheden til at gøre. Vi har lige været på bryllupsrejse til Rom, og selvom vi sagtens kunne have taget en tur til Prag for den halve pris, ville vi gerne til Rom, siger Peter, men tilføjer, at de ikke bruger pengene bare for at bruge dem.

– Det er jo ikke sådan, at vi tager til Rom hver anden uge. Vi er fornuftige, og når noget skal gøres, så skal det gøres ordentligt, men vi gør det ikke bare for at gøre det, siger han.