Spørg Bolius

Opstigende grundfugt og derfor skimmelsvamp i murværk og lejligheden - hvad er bedste løsning?

Spørgsmål om skimmelsvamp og sanering.

Kære Bolius

Vi står i den uheldige situation, at der er blevet konstateret problemer med fugt og skimmelsvamp i murværket i vores lejlighed (og resten af ejendommen vi bor i). Årsagen til problem er opstigende grundfugt, der

er forårsaget af et manglende kapillarbrydende lag / manglende fugtspærre under terrændæk.

I den forbindelse har vi haft to individuelle rådgivere ude og lave fugtmålinger og taget prøver for skimmelsvamp.

Fugtmålinger viste at murværket flere steder i gulvhøjde er vådt (150-170 digits) og at forekomsten af skimmelsvamp er for høj.

Begge prøver kunne konstatere, at der er behov for at foretage en sanering, der indebærer en nedbrydning af indervæggene, der er lavet i gips, så ydermuren/murværket kan renses og tørres.

De to rådgivere kommer i forlængelse heraf med to forslag til hvordan problemet afhjælpes fremadrettet.

Det ene forslag går på, at der skydes en plade/membran ind over soklen og at indervæggen opbygges igen i gips og/eller gasbeton.

Det andet forslag går på, at indervæggene reetables som kalciumsilikatplader med diffusionsåben overfladebehandling. Dette skulle - uden en horisontal membran - sikre at problemet afhjælpes.

Mit spørgsmål er derfor: Kender I til brugen af kalciumsilikatplader og har I gode/dårlige erfaringer?

Jeg håber I kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Anders

Hej Anders

Jeg er ked af at høre om jeres historie. Det lyder ikke godt. Men det er godt, at det er blevet opdaget.

Lige inden jeg kommenterer på kalciumsilikatpladerne, så vil jeg gerne slå fast med syvtommer søm, at der IKKE skal gipsplader op igen på de vægge. De er formodentlig den væsentligste årsag til skimmelforekomsterne.

Det bringer mig til kalciumsilikatpladerne. Disse plader er pt. ”vores” bedste bud på en indvendig efterisolering, men der findes desværre ikke mange års erfaring med produkterne. Det bliver testet i stor stil hos både anerkendte forskere i det meste af norden, og så er der en række testforsøg i gang flere steder i landet for den ene og anden virksomhed.

Det tegner bestemt lovende. Og det primære gode ved disse plader er, at 1) de er uorganiske, så der er ikke noget der rådn og skimle til. Og 2) de er fugtadaptive, hvilket betyder at de langt bedre kan ”håndtere” fugten, både indefra og udefra.

Nogle af testresultater som jeg kender til, viser at opfugten faktisk er relativt høj bag ved pladerne, men at det ikke betyder det store på disse vægge. Pladerne kan håndtere det. Hvor ”almindelige” forsatsvægge med dampspærre holder fugten bedre væk fra konstruktionen, men når de så først er blevet våde, så går det galt.

Idéen i kalciumsilikatpladerne er, at de skal diffusionsåbne. Det betyder, at fugten fra indeklimaet kan trænge igennem væggene, og skulle der så dannes kondens mellem KaSi-pladerne og den eksisterende væg, så kan pladerne suge det og trække fugten tilbage. På samme måde kan ydervæggene også være våde pga. opstigende grundfugt og slagregn; men igen pladerne kan tåle det, i modsætning til en klassisk forsatsvæg med dampspærre, gipsplader mv.

Når det så er sagt, så er der selvfølgelig grænser, selv for disse. Og er der derfor massiv opstigende grundfugt eller dårligt murværk, som gør at slagregn mv. vælter ind i murværket, så skal man have styr på dette først.
Og her skal man også have et kritisk blik på terrænet. Dette er ofte en meget undervurderet størrelse hvordan regnvandet afledes væk fra huset. Alt for mange huse ligger for lavt i forhold til terrænet, og der er bagfald ind imod huset. Og DET kan virkelig give væsentlige fugtproblemer. Så start lige der.

Og ellers, så kan det være en rigtig god idé at få kigget på den opstigende grundfugt. Det med indsavning eller indbankning af stålplader er dog en voldsom omgang – både for huset, (vibrationer etc.) og for jeres pengepung. Ofte kan man komme langt med injicering af imprægnering af murværket, i kombination med KaSi-pladerne.

Jeg håber svaret kan bruges Anders.
Tag evt. fat på Bøgh & Helstrup (biologer og byggesagkyndige). De har et projekt som de følger, med disse plader.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden