Træet ligger ved Rikke Ulks gård på Samsø, og når hun klatrer op i det, kan hun se vand på begge sider.
Adskillige træer har spillet en rolle i antropolog Rikke Ulks liv. I barndommen tilbragte hun somrene i et feriekollektiv på Bogø, hvor hun klatrede op på plateauet inde i midten af en kæmpe syvstammet blodbøg og læste Anders And-blade og spiste havregryn. Senere i sit liv boede hun i Klampenborg, hvor hun jævnligt gav et kram til en bøg.
Siden 2018 har hun boet i landsbyen Stavns på Samsø på en gård med en stor naturgrund, hvor hun har fået et nyt yndlingstræ: en flere hundrede år gammel ask, der står på skrænten mellem vand og land med synligt rodnet og et støttetræ ved siden af, der gør det muligt for hende at klatre op i træet, selvom det er så højt.
– Det er blevet mit yndlingstræ, fordi det er muligt at komme op i, og fordi det er meget stort og smukt, fortæller hun.
Når man klatrer op i Asketræet, er der udsigt til vand på begge sider.
Træ med lang historie
Rikkes gård ligger det sted på øen, hvor den er smallest, så der er vand til begge sider. Asken har højst sandsynligt flere hundrede år på bagen, baseret på dens størrelse. Det har plantet sig selv på et sted, hvor vikingerne i sin tid holdt til på grund af den lavbundede fjord.
I de fem år Rikke har boet på Samsø, har hun brugt asken som klatretræ.
– Der sker noget stort med en, når man sidder i et gammelt træ. Det er, som om det deler ud af sin ro. Jeg føler, at jeg, ligesom træet, bliver rodfæstet og hører til, når jeg sidder der, siger hun.
Træklatringen er også en aldersindikator for hende. Hun kommer ikke længere lige så hurtigt til tops, som hun gjorde for fem år siden, da hun flyttede til øen, og hun skal have ordentligt fodtøj på – det går ikke med store vinterstøvler. Men så længe det er muligt, vil Rikke blive ved med at klatre op i sin ask og nyde synet af land og fjord.
