Da Mikkel Jacobsen for 12 år siden var ude og se på en andelslejlighed på 70 m2 på Vesterbro i København, blev han straks vild med den, selvom der er fælles toilet på bagtrappen og bad i køkkenet.
– Beliggenheden var ideel. Jeg synes, den ligger et af de bedste steder i hele København og bare det at få en andelslejlighed til en nogenlunde pris på Vesterbro er jo helt vildt. Jeg husker, at lige så snart jeg så køkkenet, så var det bare den, jeg ville have. Hvis der havde været bad og toilet i kælderen, havde jeg stadig taget den, erindrer Mikkel Jacobsen.
Hans lejlighed er en treværelses, hvoraf et af værelserne er blevet inddraget til et stort køkkenalrum. Når han eller hans 14-årige datter skal på toilettet, går de ud gennem bagtrappedøren, som er placeret i køkkenet. Ude på bagtrappen ligger toilettet, som han deler med sin nabo.
– Det er det samme i hele andelsforeningen. Vores forening består af to opgange, hvor der er ét toilet til deling per etage, forklarer han.
Så vidt han ved, er der ingen beboere, der har etableret toilet i deres egne lejligheder.
– Og der bor endda to vvs'ere i min opgang. Jeg tænker, at hvis det er muligt, så havde de nok gjort det.
– Det ville medføre en betydelig huslejestigning. Derfor har vi i andelssolidaritet besluttet, at det vil vi ikke.
Nyt toilet vil betyde markant huslejestigning
Der er ingen håndvask på toilettet, og Mikkel Jacobsen skal ind i sin egen lejlighed, før han kan vaske hænder. Selvom det flere gange har været på tale, at foreningen skulle installere toiletter i lejlighederne, er det hver gang blevet opgivet.
Hvis andelsforeningen skulle etablere toilet og bad i lejlighederne, ville de være nødt til at inddrage bagtrappearealet for at få plads nok. Derefter skal de etablere en ny brandtrappe og tilmed brandsikre fortrappen. Det er den slags store projekter, der ikke bare kræver tid og energi, men først og fremmest masser af penge.
– Det ville medføre en betydelig huslejestigning. Derfor har vi i andelssolidaritet besluttet, at det vil vi ikke. Jeg vil godt kunne få råd til det, og det kan flertallet måske også, men der er nogen, der ikke kan. Så vi har besluttet ikke at gøre det. Vi holder andelskronen på et niveau, hvor alle kan være med, forklarer han.
Ingen aftaler om rengøring af fælles toilet
Derfor er der ingen udsigt til, at de sanitære forhold ændrer sig. Han hilser på sin nabo på trappen, men ellers kender de ikke hinanden. De har heller aldrig talt om, hvor ofte toilettet skal gøres rent eller hvordan. Mikkel Jakobsen gør rent, når han synes, det trænger, og indkøber de rengøringsmidler, han selv bruger.
Til gengæld opdagede han en dag, at hans nabo havde sat navn på deres respektive toiletrulleposer.
– Det synes jeg er fair nok, både fordi vi er flere mennesker i husstanden her, og fordi jeg også har på fornemmelsen, at jeg oftere har gæster. Når vi aldrig har talt om rengøringsregler eller hvem, der køber rengøringsmidler, er det nok fordi, det ikke er noget problem, konstaterer han.
Da han i sin tid købte lejligheden, var det ikke et særsyn, at man skulle dele toiletter i beboelsesejendomme i storbyerne, men i 2020 ved han godt, det er specielt. Når han har besøg, smækker hans gæster sig tit ude, når de låner hans toilet.
– Jeg slår bare låsen fra, når jeg skal derud, men det glemmer folk af en eller anden grund, og hvis der er høj musik, så kan de stå derude og banke i lang tid, beretter han med et smil i stemmen.
Badeværelset gemt på bagtrappen
Lejlighedens bad er heller ikke et konventionelt badeværelse, men er bygget ind i den lille gang, der fører ud mod bagtrappen.
– Man kan godt tage bad, selvom køkkenet er fuld af mennesker, forklarer Mikkel Jakobsen.
En stor del af Vesterbros lejligheder blev byfornyet af Københavns Kommune mellem 1991 og 2001, men det omfattede ikke den del af kvarteret, hvor Mikkel Jakobsen bor.
– Den her del af Vesterbro omkring Kødbyen er yderst lukrativt og sindssygt dyrt, det er nogle af de dyreste kvadratmeterpriser i Danmark - og så er der toilet på bagtrappen. Der er jo et paradoks der, siger han.
Selv holder Mikkel Jakobsen meget af den arbejderklasseidyl, der stadig er i kvarteret i de dele, der endnu ikke er blevet gentrificeret.
– Men vi siger selvfølgelig ikke nej, hvis kommunen kommer og vil byforny os, så hvis de læser det her, så synes jeg da bare, de skal komme i gang, pointerer Mikkel Jakobsen.
