Mie Busch valgte i 2012, hvor artiklen er fra, at overdrage sit sommerhus til sine to sønner og svigerdøtre. Og når børnene ejer sommerhuset fuldt ud, kommer turen til hendes husmandssted.
Sønner slipper for arveafgift
- Jeg har betalt skat af mine penge én gang, så jeg kan ikke se, at der er nogen grund til at gøre det igen, siger Mie Busch.
Mie Busch har ikke været i tvivl om, at hun ville overdrage sit sommerhus til sine to sønner, mens hun stadig er i live.
- Hvis man har mulighed for det, synes jeg lige så godt, at drengene kan spare de 15 procent i arveafgift, som de skal betale den dag, jeg er væk, siger 66-årige Mie Busch.
Giver årlig gave gennem sommerhuset
Idéen, som var helt og holdent Mies egen, opstod, da hendes mand døde i 2010. Hun begyndte at tænke i dels at lave testamente, dels at give sine børn nogle gaver.
- Jeg ville gerne give dem det her maksimale beløb (i 2020 er det afgiftsfrie gavebeløb 67.100 kr. pr. barn om året, red.), men det har jeg ikke likvider til, og derfor tænkte jeg, at vi jo kunne begynde med en overdragelse af sommerhuset.
Solgte sommerhuset 15 procent under vurderingsprisen
Kun reelle transaktioner
Metoden med at kombinere familielån med afgiftsfrie gaver er ofte anvendt ved overdragelse af fast ejendom. For at skattevæsenet kan anerkende metoden, skal der være tale om reelle transaktioner mellem parterne.
Det vil sige, at forælderen en gang årligt skal overføre penge til en konto tilhørende barnet, som så nogle dage senere kan afdrage på gælden til forælderen.
Med andre ord vil Skat næppe anerkende et arrangement, hvor et gældsbrev automatisk nedskrives med værdien af den afgiftsfrie gave år.
Mie solgte desuden sommerhuset til sønnerne til 15 procent under den offentlige vurderingspris, som man må, når man sælger til børn eller børnebørn.
En advokat udfærdigede et skøde på boligen, mens hun selv sørgede for at lave et gældsbrev til hver af sønnerne på salgsprisen.
Gælden afdrager sønnerne med det gavebeløb, Mie Busch ifølge loven kan give henholdsvis sine sønner og svigerdøtre hvert år, i 2012 var det 58.700 kr. til hver af sønnerne og 20.800 kr. til hver af svigerdøtrene (I 2018 er det 64.300 og 22.500 kr.).
På den måde nedskrives gælden langsomt, uden at sønnerne og deres familie skal betale en krone oven i at de slipper for at betale arveafgiften på 15 procent af sommerhusets værdi, den dag Mie Busch dør, fordi sommerhuset så står i deres navn.
Beholdt noget af sommerhuset selv
Mie Busch har valgt at beholde en tredjedel af sommerhuset selv og overdrage en tredjedel til hver af sønnerne.
Det gjorde hun, fordi sommerhuset ligger på en udstykket grund kun 10 meter væk fra hendes husmandssted i Dyreborg på det yderste af Fyn. Og da det er hendes plan på et tidspunkt at renovere husmandsstedet, vil hun gerne kunne bo i sommerhuset imens.
- Det virkede smart at beholde en andel i sommerhuset, da jeg gjorde det, men egentlig har jeg fortrudt, at jeg ikke bare overdrog det hele til dem fra starten, så når de har fået afdraget hver deres tredjedel om godt 5 år, så får de også overdraget min andel, så de kommer til at eje 50 procent af sommerhuset hver.
Husmandsstedet bliver næste overdragelse
For Mie Busch er ikke bange for, at hun ikke får lov til at bruge sommerhuset i fremtiden.
Hun og sønnerne har lavet en skriftlig aftale, der siger, at ingen af dem kan sælge deres del af huset til en fjerdemand, hvis nogen skulle komme i økonomiske vanskeligheder. I den situation skal Mie, eller den søn der ikke ønsker at sælge, have mulighed for at købe andelen.
Og hvis det bliver nødvendigt med en lignende eller andre typer aftaler, vil det også blive lavet, når sønnerne en dag ejer hele sommerhuset, og Mie Busch derefter går i gang med at overdrage dem sit husmandssted. For hun mener, det er det eneste rigtige at få skippet så meget som muligt af hendes formue videre, inden hun dør.
- Jeg vil gerne forsøge at gøre det så godt som muligt for mine efterladte. Ikke sådan at forstå, at der skal være en masse på kistebunden, men jeg kan ikke se nogen grund til, at de ligefrem skal til at betale for at arve. Derfor er det eneste fornuftige i mine øjne at overdrage så meget som muligt til dem af de værdier, jeg har.
Fortryder hun ikke startede familieoverdragelsen før
Det eneste, Mie Busch fortryder, er, at hun ikke gik i gang med at overdrage sine værdier noget før.
- Selvom jeg agter at blive meget gammel, så er der jo ingen af os, der ved, hvornår vores tid kommer, så det gælder bare om at komme i gang. Der er ingen grund til at udskyde den slags til i morgen, mener Mie Busch.
Mie Busch er ikke bange for at risikere at sidde tilbage uden noget.
- Nej det er jeg bestemt ikke. Den slags bygger selvfølgelig på tillid i en familie, men for mit vedkommende er jeg overhovedet ikke nervøs. Det kan jeg sige helt ærligt.