Navnene ''Ottos hus'' og ''Johannes hus'' kom først op efter, at forældrene var døde, og Lene arvede sommerhuset.
Minderne er stærke i Ottos hus. Det var her:
- Lene Lauridsen som barn læste stakkevis af bøger, når hun kedede sig, fordi der ikke var andre børn at lege med.
- Huset blev fyldt af gæster om lørdagen, når alle naboerne kom forbi, og der blev skrællet kartofler i fællesskab omkring en spand ude i solen.
- Hun havde gode stunder med sin mor, sin far, sin bror og sin søster, som alle er døde nu.
Og det er det, der gør, at den i dag 56-årige Lene Lauridsen ikke kan få sig selv til at sælge sommerhuset, selvom hun reelt ikke har tid til at opholde i sig i det.
Vigtigt for min far, at jeg beholdt sommerhuset
– Det var vigtigt for min far, at han vidste, jeg ville beholde det. Jeg sagde allerede til ham dengang, at det her hus aldrig bliver solgt, erindrer hun.
– Måske sagde jeg det for at berolige ham, men inderst inde vidste jeg godt, at jeg aldrig ville af med det, selvom jeg ikke lige kunne overskue, hvad jeg skulle bruge det til, forklarer hun.
Arvede og 'købte' forældres sommerhus
Da faderen Otto døde i 2011, var han den sidste fra Lenes barndomsfamilie, der døde. Hendes bror og mor døde tidligt, søsteren Anne døde uventet i 2009, og Lene stod derfor først i testamentet til at arve huset, hvis hun ville.
Hun købte sine søskendebørn ud, betalte arveafgiften og overtog huset i januar 2012, hvor hun og hendes mand gik i gang med et større renoveringsprojekt.
I starten boede Lenes familie i et telt, når de var på sommerhusgrunden. De første fem, år lejede de den bare; bagefter bad bonden, der ejede jorden, dem om at købe den. De købte den på afdrag - Lene har stadig talonerne fra afbetalingerne.
Fra telt til sommerhus
I dag er Stillinge Strand et populært sommerhusområde med restauranter og kiosker langs det, der flere steder bliver kaldt den bedste badestrand på Vestsjælland.
Men i 1950’erne var det ubeboet sandjord. Det var dengang, pengene var små, husene blev bygget af genbrugsmaterialer, og naboparret formåede på et tidspunkt at transportere et stort vitrineskab med offentligt transport hele vejen fra Amager til Stillinge. Konen havde glaslågerne under armen, manden bar selve skabet.
I starten havde Lenes familie et klaptelt stående på grunden. Det var af lærred, men havde træbrædder på gulvet, og masonitplader stillet op af teltdugen som vægge. Senere byggede familien det første lille hus på otte kvadratmeter, som i dag udgør husets soveværelse. Sådan blev sommerhuset gradvis udbygget gennem årene. Først kom to små kamre til og et udendørs grovkøkken.
Arvet sommerhus nu med anneks
I dag består Ottos hus af et soveværelse, gæsteværelse, stue, udestue, fadebur, køkken og bad. Lige over for Ottos hus i haven ligger nu ’Johannes hus’, opkaldt efter Lenes mor. Det er et anneks, som Lene byggede efter, hun havde overtaget huset, fordi der manglede sengepladser, hvis hun skulle leje huset ud.
– Da vi overtog det, syntes min mand bare, det var noget gammelt lort. Fordi det var ikke hans familiehus, så han så på det med helt andre øjne, fortæller hun.
Selvom hendes mand med tiden er kommet til at holde af huset, var aftalen alligevel, at huset skulle lejes ud, hvis de skulle beholde det, og det var Lene ikke i tvivl om, at hun ville.
– Jeg kan slet ikke forestille mig, at huset skal ud til andre, for det er jo et eller andet sted mit hjem, forklarer hun.
Lene Lauridsen har ikke selv tid til at bruge sommerhuset, men lejer det ud i stedet. Hun gør dog sommerhuset rent efter udlejning.
Klar til udlejning
Efter fem måneders renovering stod huset klar til udlejning og har været booket lige siden. Flere af de besøgende familier er kommet i Ottos hus i over ti år.
Det var vigtigt for min far, at han vidste, jeg ville beholde det
Selvom Lene Lauridsen og hendes mand kun bor 10 minutter væk, har de sjældent tid til selv at holde ferie i sommerhuset.
– Vi bor på en gammel skole, hvor vi har butikken ’Livstilsboheme’ og en kæmpestor have, som er en besøgshave, der skal passes, så vi har ikke tid, forklarer Lene Lauridsen.
Hun kommer dog forbi huset en gang om ugen for at gøre rent og opleve lidt sommerhusstemning på nær i højsæsonen om sommeren, hvor de besøgende selv må stå for det.
Hellere udlejning, end at huset står tomt
Det er først og fremmest for, at huset ikke skal stå tomt, at det bliver lejet ud.
– Vi udlejer det for at kunne beholde huset og for, at det skal blive brugt. Et hus har ikke godt af at stå tomt, siger hun.
Hun står selv for at finde udlejere gennem sin egen hjemmeside i stedet for at bruge bureau på trods af, at fradraget for udlejning er meget højere ved bureaubrug.
– Regnskabet går i nul, så udlejningen har intet med det økonomiske at gøre. Vores mål fra start var at betale lånet ud. Jeg lånte i sin tid 200.000 inkl. penge til renovation, fortæller Lene Lauridsen.
Sommerhuset skal aldrig sælges
Hun og hendes mand har tre voksne sønner. Selvom de har været i sommerhuset som små børn, har de ikke samme forhold til huset, som Lene har, og hun har aldrig spurgt dem, om de en dag vil overtage det. Lene Lauridsen håber til gengæld, at hun engang i fremtiden selv vil få tid til at bruge huset som sit sommerhus.
– Når vi bliver pensionister en gang og ikke skal arbejde så meget, så er det muligt, at vi kommer til at bruge det meget. Jeg kunne aldrig drømme om at sælge mit hus.
