Marie Kondo: Japansk guru rydder op i rod og følelser

I Danmark er den 36-årige mor til to og tidligere sociologistuderende især sparket i gang af en serie på Netflix, hvor hun rydder op i amerikanske hjem, der er vokset beboerne over hovedet. Mens oprydningen står på, oplever seerne alle de følelser, der går gennem folk, for det er nemlig dem, der hindrer os i at rydde op, mener Kondo.

Hun blev allerede verdenskendt i 2014, og året efter var hun placeret blandt de 100 mest indflydelsesrige personer ifølge Time Magazine. Forklaringen kan bl.a. findes i en undersøgelse fra 2016 med titlen ”The Dark Side of Home”, der viste, at folks livskvalitet faldt i takt med deres rod.  Marie Kondos indtil videre fire bøger er bestsellere og oversat til mange sprog –  den første fra 2011 er udgivet i mere end 30 lande. 

Også Instagram, hvor hun har 4 millioner følgere, er oversvømmet med billeder, hvor folk viser deres resultater i form af ordnede skuffer og skabe. Og man kan også blive inspireret af Marie Kondi på hendes YouTube-kanal, der i skrivende stund har 630.000 abonnenter, og hvor hendes mest sete afsnit har 2,2 millioner visninger.

Marie Kondos oprydningsmetode, som hun kalder KonMari, går bl.a. ud på at sige farvel til sine ting på en ordentlig måde. Tankegangen bunder i Japans oprindelige religion, shinto, hvor alle objekter – selv en grydeske – har en ånd, kami. 

Et andet begreb, som Kondo tager udgangspunkt i, er mottainai, der betyder ”hvilket spild”, for som øsamfund har japanerne altid været meget bevidste om deres ressourcer. Det er en mentalitet, der passer godt ind i vor tids fokus på genbrug. Derfor taler Marie Kondo ind i manges hjerter, når hun vil have, at vi skal behandle ting med respekt og reparere og genbruge. For vores ejendele arbejder hårdt for os, og det skal vi påskønne. 

Marie Kondos teori er, at hjemlig orden skaber orden i livet, fordi man får overblik over, hvad man har brug for, og bliver klar over sine sande værdier. 

Oveni er organiseringen bevidstgørende, fordi man skal tage sine vaner op til revision. Formålet med at rydde op er, at vores hjem og ting skal vække glæde. Ting, som ikke tænder en gnist, skal ud med tak for, hvad de har bibragt ens liv. Det lyder let, men ofte finder vi på mange undskyldninger for ikke at smide ud. Årsagen er, at ud over den fysiske værdi har vi svært ved at kassere ting med nytte- og affektionsværdi samt ting, der indeholder information. 

Ifølge Marie Kondo er menneskets dømmekraft baseret på det rationelle og intuitive. Vi ved intuitivt, hvad der ikke passer os, men det rationelle siger, at vi kan få brug for det senere. Derfor skal man overveje, hvorfor man har en bestemt ting, og hvorfor den ikke bliver brugt. Måske var dens sande formål at vise, hvad der ikke klæder en, eller at man kun kan læse en type bøger halvt færdigt. 

Når man har besluttet sig for, hvad man vil beholde, skal alt have en fast plads, for ting uden hjem mangedobler sandsynligheden for rod igen. Opbevaringen skal være så enkel som muligt, hvor ting af samme type skal være sammen, ligesom alt skal stilles lodret og ikke stables, fordi det fjerner bevidstheden om dem. 

Faste pladser til ting for at undgå rod er noget, Kamille Sommer, der står bag oprydningskonsulenten.dk , kan tilslutte sig. Hendes princip er, at folk skal rydde op efter, hvad de kan undvære, og ikke hvad de kan bruge, og det minder om Marie Kondos metode.

Derimod praktiserer hun ikke at takke ting, som hun mener ligger langt fra vestlige metoder – det samme gælder Kondos specielle foldesystem og rækkefølgen at rydde op på. Når Kamille Sommer rydder op, arbejder hun med tre trin: at formindske ting i hjemmet, fremtidig organisering og at vedligeholde daglig oprydning. 

Hjemmet ryddes op rum for rum, men folk bestemmer selv rækkefølgen. Har personen svært ved at sove i sit soveværelse på grund af rod, er det der, de starter. I processen arbejder hun med et kassesystem, som personen skal sortere ud fra for at få overblik. En kasse er eksempelvis til at samle projekter i, som Kamille Sommer fortæller kan være lidt af en ahaoplevelse i forhold til det antal, man har gang i, og hvilke der er realistiske at få gjort. 

– Jeg forsøger altid at fastholde mine klienter i at arbejde koncentreret i ét rum, fordi det hurtigt giver resultater. Men da ting ofte flyder mellem rum, bruger jeg en transitkasse, hvor ting til andre rum lægges i. Kassen tømmes, når den er fuld, eller man har brug for en pause. Det fungerer fantastisk godt, fordi der ellers er en tendens til at rydde op hist og pist. 

Langtidsholdbar oprydning indebærer, at man tager stilling til alt, hvad man ejer, én gang om året. Ting, der ikke er i brug, skal løbende fjernes. Og nye ting, skal med det samme have en plads. At lukke cirkler er et begreb inden for oprydning. Ved visuelt at forestille sig, at man skal lukke oprydningscirkler, har mange lettere ved at rydde op i hverdagen, så der ikke står opvask, poser, der skal tømmes, eller bunker af vasketøj, der skal lægges sammen, fortæller Kamille Sommer.

Selvom verden lige nu er grebet af Marie Kondos idéer, mener Kamille Sommer, at vi skal se oprydningsteknikker lidt som slankekure, hvor nogle har glæde af én type, og andre af en anden. Derfor anbefaler hun, at vi plukker lidt fra forskellige oprydningseksperter og bruger de metoder, der passer bedst til os. 

Lena Bentsen har skrevet flere bøger om oprydning og rydder op under farvelrod.dk . Ligesom Marie Kondo mener hun, at oprydning er vejen til at få et bedre og gladere liv. Vores hjem skal være en energikilde, hvor vi slapper af. Derfor skal vi se på ting, der giver god fornemmelse og ikke dræner os. 

At det kan være svært at rydde op, mener hun, kan skyldes følelser af afmagt og vrede. Det bunder i, at mange i deres barndom er blevet truet, skældt ud og tvunget til at rydde op. 

– Oprydning virker kun, hvis det ikke er en sur pligt, men vi ser det som at drage omsorg for os selv. Betragter vi vores ting som samarbejdspartnere i et dagligt liv, giver al oprydning mening. Især, hvis vi også accepterer, at alt har en udløbsdato. Derfor anbefaler jeg altid fem leveråd: Alt har en udløbsdato, alt skal bo et fast sted, alt skal hjælpe dig med noget, hav ikke mere, end du har brug for og luk cirkler og vær glad, siger Lena Bentsen.

Marie Kondo rydder ikke op i ét rum ad gangen, men opdeler oprydning i fem kategorier: tøj, bøger, papirer, køkkenting og diverse (komono) og ting med affektionsværdi. Begynd ikke med den sværeste kategori som fx breve og fotos med stor affektionsværdi. Saml alt inden for en kategori, fx tøj eller bøger, i én stor bunke og gennemgå tingene en efter en. De ting, der giver en gnist af glæde, skal man beholde, ellers skal de kasseres.

Efter sorteringen skal tøjet foldes på en pladsbesparende måde, hvor tingene skal stå kompakt på højkant. 

Fold tingenes to lange sider mod hinanden. Er der ærmer, skal de lægges, så de får en rektangulær form. Fold den ene ende af rektanglet mod den anden, og fold igen halvt eller i tredjedele. Antallet af folder skal tilpasses skuffens højde, når tøjet står på højkant. Er det for løst, har du ikke foldet rigtigt. 

Metoden skal justeres efter hver enkel beklædningsgenstand, som har sit eget balancepunkt afhængigt af materialet og størrelsen. Tynde, bløde stoffer skal foldes mere stramt, så bredden og højden bliver mindre, og tykke, lodne stoffer løsere. 

Strømper skal også foldes for ikke at ødelægge elastikken

Frakker, jakker, nederdele og kjoler er bedst på bøjler. Hæng tøj i samme kategori side om side. Lette ting skal hænge til venstre, og tunge, lange, mørke ting til højre.

Se, hvordan Marie Kondo folder tøj i denne YouTube-video:

Inddel bøgerne i kategorier: almindelige bøger, som du læser for din fornøjelse. praktiske bøger, som er opslagsværker, kogebøger, visuelle bøger, som er fotobøger, og tidsskrifter. Da fornemmelsen skal være intuitiv, må du endelig ikke begynde at læse i dem under sorteringen, for ellers vil du tænke på, om du har brug for dem.

Smid alt ud, som ikke kan inddeles, under:

1. Breve i brug nu, som kræver svar.
2. Breve, der er nødvendige i en begrænset periode, fx forsikringspapirer, lejekontrakter og garantibeviser.
3. Breve, der skal gemmes permanent, fx personlige attester. 

Start med papirer, der ikke har affektionsværdi, og slut af med dem, der har, fx gamle kærestebreve og dagbøger. Kassér manualer og arbejdspapirer, de skal kun bruges én gang, og informationerne findes alligevel på nettet.

Det japanske begreb komono dækker over alt fra køkken og badeværelse samt uidentificerbare ledninger og knapper, som de færreste gider at sy på, når de er faldet af. Gaver hører også til her.

Formålet med en gave er at blive modtaget og ikke, at den skal bruges af pligt eller give skyldfølelse — derfor kan du sagtens kassere den med tak for den glæde, den vakte, da du modtog den. Gratis vareprøver fra magasiner og kosmetikprøver, som du ville tage med på rejsen, men som aldrig er kommet med i kufferten, skal også ud. 

Til komono hører også helsediller, fx en juicer, som aldrig kom i brug. Glæd dig over at have prøvet den, og at du har lært, at du ikke er en, der laver juice.

Dette er den sværeste kategori, for den dækker enestående minder. 

Når du skal gennemgå ting i denne kategori, skal du tænke på, at virkelig gode minder ikke forsvinder, selvom du kasserer ting, der er forbundet med dem. Vi lever i nuet og kan ikke leve i fortiden. 

Fotos er taget for at vise en bestemt begivenhed. Vælg derfor nogle få karakteristiske fra oplevelsen og smid resten ud. På samme måde med børnetegninger, præmier, og hvad du ellers har. Det er ikke dine minder, du skal skatte, ifølge Marie Kondo, men den person, du er blevet af dine erfaringer og oplevelser.