Luftrensere – kan de rense luften i dit hjem, eller er de overflødige?

En luftrenser kan trække forskellige partikler ud af luften – fx støv, pollen og røg. Der findes overordnet fem måder at rense luften på – og disse kombineres så med forskellige typer af filtre. Det kan fx være højeffektive partikelfiltre (HEPA-filtre) eller kulfiltre:

1. Mekanisk ved at presse luft gennem filtre.
2. Elektrostatisk ionisering.
3. Fysisk/kemisk ved adsorption på aktivt kul.
4. Fotokemisk reaktion med UV-stråler.
5. Ikke-termisk plasmareaktion med stærk strøm.

Kilder: Videncentret Bolius og Lars Gunnarsen, professor, BUILD
 

Det er meget nemt at finde reklamer og annoncer, der lovpriser luftrensere. Det er dog lidt sværere at finde ordentligt dokumentation for, hvor godt de virker, og hvad de egentlig renser. 

Sådan lyder det samstemmende fra en række eksperter, som Videncentret Bolius har talt med. 

Så hvis du planlægger at købe en luftrenser til dit hjem, skal du kraftigt overveje, hvilket behov du har, og hvilke fordele og ulemper, der er ved de forskellige typer af luftrensere. Og så skal du huske, at uanset, hvor kedeligt det lyder, så er god, gammeldags udluftning med gennemtræk oftest den bedste løsning i forhold til alt fra støv, mados og pollen til fugt og smitte med bakterier og virus i luften.

Luft ud med gennemtræk i stedet for luftrenser

- Der er rigtig mange, der henvender sig til os, fordi de gerne vil have renset luften i deres hjem og vil have gode råd om luftrensere. Men ofte har de slet ikke gjort sig klart, hvad det er de vil have renset luften for, siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius og fortsætter:

- Der findes forskellige typer af luftrensere til at rense for henholdsvis partikler, gasser og virus, og ingen kan det hele. Og vores svar er stort set altid, at en luftrenser meget sjældent giver mening i private hjem. Udluftning med gennemtræk tre gange om dagen vil altid være det bedste. Det er måske kedeligt, men det virker.

Luftrensere mangler dokumentation for effekt

Tue Patursson, fagekspert i indeklima i Videncentret Bolius, mener, at det især er et problem, at der er så lidt dokumentation for de enkelte luftrensertypers effekt. For det gør markedet meget uoverskueligt.

- Vi oplever en stigende opmærksomhed på hygiejne, partikler, og hvad der blæser rundt i luften. Derfor er det meget naturligt, at flere og flere leder efter nemme og gode løsninger. Men jeg synes virkelig, der mangler noget dokumentation på området, og derfor har folk svært ved at skille skidt fra kanel. Der dukker hele tiden annoncer op, hvor luftrenserfirmaer fortæller, hvor meget deres luftrensere kan efter vellykkede tests. Desværre er meget af det altså utrolig uvidenskabeligt og baseret på enkelte forsøg hos en onkel i en kælder, forklarer han.

Ekspert: Se på, hvor meget af boligens luft, der kører gennem luftrenseren

Heller ikke Lars Gunnarsen, professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) ved Aalborg Universitet, der har forsket i indeklima i mange år, mener, at luftrensermarkedet er nemt at gennemskue. 

- Når jeg går igennem annoncer, tænker jeg altid: Er det her nu dokumenteret ordentligt? Er de store nok? Der kan for eksempel stå, at en luftrenser renser 99,9 procent af luften. Men det kan jo være lige meget, hvis det kun er en tiendedel af luften i en bolig på 100 m2, som hver time bliver kørt igennem luftrenseren. Det centrale at se på er, hvor mange kubikmeter luf, der kan komme igennem luftrenserens system i timen. Og så skal det matche ens boligs størrelse, for at det batter noget, siger han. 

Han tilføjer, at luftrenserens luftstrøm også skal være en del over det naturlige grundluftskifte på 0,3 l/s eller 0,5 gange i timen for, at det vil give mening at bruge den. 

Tre typer luftrensere

Der findes mange forskellige luftrensere og mange forskellige teknologier. Men især tre hovedgrupper fylder på markedet:

• En meget stor del af luftrenserne kører med partikelfilter (et såkaldt HEPA-filter), som filtrerer luften for partikler fra fx trafikos, brændeovnsrøg, stearinlys osv. 
• En gruppe luftrensere med kulfilter, der er lavet til at opfange skadelige gasarter som afdampning fra møbler, maling og rengøringsartikler. 
• Luftrensere med nyere teknologier som UV-lys og elektrostatisk ionisering, der også skulle kunne slå mikroorganismer virus og bakterier ihjel.

Fordele og ulemper ved luftrensere

Fordele

• Kan fjerne indendørs partikler som støv- og røgpartikler.
• Kan fjerne pollen.
• Nogle kan fjerne lugt.
• Renser automatisk luften - men kræver, at du vælger rette størrelse for, at den skal passe til størrelsen af dit hjem. Se efter, hvor mange kubikmeter ren luft, den kan levere per time – det såkaldte Clean Air Delivery Rate (CADR)-tal.)

Ulemper

• Fjerner ikke CO2 og luftfugtighed.
• Har ikke dokumenteret effekt på allergikere.
• Har ikke dokumenteret effekt på smittespredning med bakterier og virus.
• Kan forurene med ozon.
• Bruger strøm og støjer.
• Kræver vedligehold og/eller filterskift.

Luftrensere kan gøre mere skade end gavn 

Luftrenserne med partikelfiltre er de mest gennemtestede og bruges ofte i forbindelse med større ventilationsanlæg på fx sygehuse og plejehjem. Derimod er mange forskere bekymret for både UV-teknologien og de elektrostatiske filtre, fordi der er en risiko for, at de kan udsende ozon og andre skadelige stoffer, som bl.a. kan give åndedrætsbesvær.

- Så i bedste fald kan en luftrenser være et okay supplement i dit hjem, men i værste fald kan dit indeklima blive værre og direkte sundhedsskadeligt, lyder det samstemmende fra Tue Patursson og Tine Sode.

Både gode og dårlige luftrensere

Lars Gunnarsen er helt enig i, at det er vigtigt at se sig for i mængden af nye luftrenserteknologier.

- Der findes både gode og dårlige luftrensere, men grundlæggende er jeg positiv over for, at de traditionelle luftrensere med partikelfiltre, der bliver vedligeholdt og får skiftet filter regelmæssigt, er gode til at cirkulere luft og fange partikler, der kan være sundhedsskadelige og forårsage bl.a. hjertekarsygdomme. Det er der forskningsmæssigt belæg for at sige. 

- Men jeg er skeptisk over for elektrostatiske filtre og UV-stråling og andre nye teknologier, hvor man tilfører højenergi, så man hakker partikler i luften op til noget, der potentielt kan være endnu mere farligt, siger han.
Han mener bestemt, at der kan være et potentiale i at opfange virus, der svæver i luften. Men det kræver mere forskning og flere test for at sikre, at der ikke er uheldige bieffekter ved teknologierne. 

- Jeg tror, vi i fremtiden kommer til at se meget mere på, hvordan vi ventilerer bygninger, hvor mange samles – i alt fra folkeskoler til biografer. Men i private hjem mener jeg fortsat, at de traditionelle råd om udluftning holder til hver en tid, siger han.

Nyt forskningsprojekt med test af 28 luftrensere

Den dokumentation, som både Lars Gunnarsen, Tine Sode og Tue Patursson efterspørger på området, kan dog være på vej. Teknologisk Institut, Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling har fået 2 millioner kr. fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond til at undersøge effektiviteten af luftrensere. 

De skal derfor i løbet af 2022 teste cirka 28 forskellige luftrensere – både i laboratorier og i boliger. For der er helt klart brug for mere indsigt i et mere og mere broget marked, mener Christel  Søgaard Kirkeby, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

- Overordnet skal man være lidt kritisk over for, om en luftrenser opfylder det behov, man har. Det er vigtigt at sørge for at få noget dokumentation for, hvad den luftrenser, man er interesseret i, kan. Og man skal være skeptisk, hvis man får at vide, at en luftrenser kan filtrere 99,9 procent af luften. For det er jo under givne vilkår, siger hun og advarer også mod, at man tror, en luftrenser er et quickfix til et godt indeklima. I de fleste tilfælde vil udluftning med gennemtræk løse problemet:

- En luftrenser med partikelfilter kan godt tage nogle partikler ud af luften, men så tager den ikke gasserne. Sidder man mange mennesker på lidt plads, hvor der kommer meget udåndingsluft og CO2, giver luftrenseren heller ikke et godt indeklima i sig selv. Og høj luftfugtighed kan luftrenseren ligeledes ikke afhjælpe. Derudover bruger den en del strøm og kan også støje en del afhængig af type og størrelse, siger hun.

Hun glæder sig meget til at se resultaterne af de nye test. Hendes håb er, at de kan gøre det nemmere for forbrugerne at forholde sig til, om de overhovedet har brug for en luftrenser – og i så fald, hvilken de skal vælge.
 

Forebygger luftrensere astma og corona?

”Astma-Allergi Danmark følger med i den videnskabelige litteratur på området, men på nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til videnskabelig dokumentation for, at luftrensere kan afhjælpe symptomerne på astma eller allergi.”

Sundhedsstyrelsen hverken til- eller fraråder brugen af luftrensere i private hjem. I forbindelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til at forebygge spredning af corona-smitte, indgår regelmæssig udluftning og udskiftning af luften. Det gør det også i deres almindelige anbefalinger i forhold til et godt indeklima.

Ingen standarder eller lovkrav for, hvor meget luftrensere skal rense

Stig Koust Hansen, forretningsleder hos Teknologisk Institut, der laver test af luftrensere og rådgiver både producenter og myndigheder om luftrenser-teknologier, mener også, det er vigtigt, der kommer større, uafhængige undersøgelser af luftrensere på banen. For p.t. er der ingen mærkningsordninger eller lovkrav, der kan gøre luftrenserjunglen nemmere at finde rundt i.

- Vi ser desværre produkter på markedet, som ikke lever op til de anprisninger, de selv laver. Problemet er, at der ikke er lovkrav eller standarder for, hvor meget en luftrenser skal rense, for at den kan kaldes en luftrenser, siger Stig Koust Hansen og fortsætter:

- Mit råd er, at man først skal finde ud af, hvilket behov man har og så gå efter den type luftrenser, der matcher det. Altså om det fx er pollen, røggener eller gasser, man har problemer med. Og så skal man gå efter en luftrenser, der har en dokumenteret effekt, som er blevet testet af en uvildig tredje part. For producenterne er frie til at teste, som de har lyst til. Man kan rense luften i en skotøjsæske og sige, at 99 procent af luften i den her skotøjsæske er blevet ren, siger han.

Tjek Clean Air Delivery Rate (CADR)

Stig Koust Hansen forklarer ligesom Lars Gunnarsen, at et godt pejlemærke, når man ser på luftrensere, også er, hvor mange kubikmeter ren luft, den kan levere pr. time – det såkaldte Clean Air Delivery Rate (CADR)-tal.

- Det er det tal, vi rådgiver kommunerne til at se på, når de skal sammenligne produkter, der kan rense luft for partikler i bred forstand. Når det kommer til private hjem, synes jeg stadig, det er svært at sige, hvor meget luftrensere giver mening. Det kan måske være en god idé, hvis man ryger i sit eget hjem eller generes af brændeovnsrøg eller trafikos og har svært ved at få luftet ud i klassisk forstand af en eller anden grund. Men det håber jeg, vores nye undersøgelser kommer nærmere et svar på, siger han.