Emhætten er mekanisk ventilation, som kræves i et køkken. Foto Torben klint
Hvilke former for ventilation findes der i boliger?
Ventilation er det samme som udskiftning eller flytning af luft. I boliger er ventilation synonymt med, at luften i boligen bliver skiftet ud - og ofte med luft, som kommer udefra.
Ventilation af boliger kan i princippet foregå på 3 forskellige måder, nemlig med:
- Naturlig ventilation.
- Mekanisk ventilation.
- Balanceret mekanisk ventilation.
Naturlig ventilation
Naturlig ventilation er udluftning af boligen, som foregår ved at åbne vinduer og døre eller gennem udeluftsventiler. Udeluftsventiler kan være skyde- og spalteventiler, som normalt er monteret i vinduesrammer, eller tallerken- og klapventiler, som monteres i ydervæggene. Naturlig ventilation kan også ske utilsigtet gennem revner og utætheder i boligen.
Eksempel på mekanisk ventilationsanlæg. Arkivfoto.
Mekanisk
Mekanisk ventilation er ventilering eller udluftning af boligen, som foregår ved hjælp af en eldrevet ventilator. Ventilationsanlægget suger "forurenet" luft ud. Ved simpel mekanisk ventilation er det vigtigt at sørge for, at boligen får tilført ny og frisk luft, som kan komme fra udeluftsventiler i enten vindueskarme eller ydermure. Ligeledes skal der kunne komme luft mellem rummene fx under døre.
Balanceret mekanisk ventilation
Balanceret mekanisk ventilation sørger for udluftning fra bad, bryggers og evt. emhætten, mens der tilføres frisk luft til boligen fra indblæsningsarmaturer i opholdsrum. I nyere boliger vil der ofte være et større mekanisk ventilationsanlæg. Grunden til at det hedder balanceret, er at anlægget sørger for, at der er balance mellem mængden af frisk luft der bliver suget ind, og mængden af brugt luft der blæses ud.
I nye, tætte boliger eller ældre boliger, der er blevet efterisoleret og tætnet, kan du vælge at få et større, balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sørger automatisk for at udskifte luften, så du har et godt indeklima. Samtidig genbruger anlægget varmen i den luft, der suges ud, så du ikke spilder varme på at lufte ud. Der er kun et meget lille varmetab på udskiftningen af luften.
I boliger med balancerede ventilationsanlæg er der i princippet ikke behov for udluftning, da anlægget sørger for den nødvendige udskiftning af luften hele tiden.
Video: Fageksperten forklarer: Bliv klogere på ventilationsanlæg
HVORFOR ER DET VIGTIGT MED VENTILATION?
Du forurener indeluften, når du opholder dig i boligen og foretager dig helt dagligdags ting. Luften forurenes fx med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys. Der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener du luften, da luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger, når du trækker vejret.
Det er vigtigt, at luften i boligen jævnligt skiftes ud med frisk luft. Hvis boligen ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste, koncentrationsbesvær og irriterede øjne.
Hvis luften bliver for fugtig, øges risikoen for, at der opstår vækst af skimmelsvampe. Er indeluften for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på bygningens materialer og i konstruktioner.
Hvor stort er behovet for ventilation?
Mange boliger har et mekanisk udsugningsanlæg på badeværelset og en emhætte i køkkenet, men det er ikke nok til at sikre, at luften i boligen bliver udskiftet tilstrækkeligt. Derfor er det i de fleste boliger nødvendigt at supplere med en eller anden form for naturlig ventilation, fx ved at lufte ud gennem vinduer og døre.
Hvad enten ventilationen af boligen foregår på den ene eller den anden måde, bør du finde ud af, hvor stort behovet for ventilation er. Behovet afhænger af flere forhold, bl.a.:
- Antallet af personer i boligen og boligens størrelse: Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet.
- Beboernes adfærd: Hvis du fx tager lange bade, laver mad i et køkken uden emhætte eller tørrer vasketøj i boligen, er ventilationsbehovet væsentlig større end ellers.
- Boligens tæthed, og hvor godt det er isoleret: En del ældre bygninger har det man kalder utilsigtet ventilation, som er ventilation gennem revner og utætheder.
Utilsigtet ventilation gennem revner og sprækker kan give en række ulemper. Blandt andet mht. opvarmning af huset. Foto: Torben Klint
Utilsigtet ventilation
I ældre utætte og dårligt isolerede boliger sker en stor del af den naturlige ventilation nærmest af sig selv gennem utætheder, så her behøver du ikke tænke så meget på at lufte ud. Men det anbefales alligevel, at du lufter ud med gennemtræk tre gange 5-10 min. om dagen.
Den utilsigtede ventilation, der kommer ind gennem sprækker og revner, har dog nogle klare ulemper:
- Du spilder en masse varme.
- Det kan være svært at varme boligen op, så varmen er jævnt fordelt.
- Der kan være problemer med træk og kulde i boligen.
Nye boliger er tætte og velisolerede, da der i bygningsreglementet stilles strenge energikrav til dem. I sådanne boliger er det derfor vigtigt at sørge for tilstrækkelig ventilation, så indeklimaet er sundt og behageligt. Til gengæld er det her muligt at lufte ud uden at spilde ret meget varme. Her kan et ventilationsanlæg med varmegenvinding være en fordel, da varmen i den luft, der suges ud, genbruges til at opvarme den friske luft, der suges ind. I huse opført fra 2016 og frem er der som regel et ventilationsanlæg med varmegenvinding, da det er nødvendigt for at overholde energikravene. En anden mulighed er at forene ventilationsvinduer med en varmepumpe, som udnytter varmen fra udsugningsluften til at varme det varme vand op med.
Du bør altid indtænke behovet for ekstra ventilation, hvis du efterisolerer og tætner en ældre boliger.
Hvilke love og regler gælder for ventilation i boliger?
Bygningsreglementet stiller krav om, at boliger i nye boliger skal ventileres, så luftskiftet er på 0,30 liter pr. sekund pr. opvarmede etagekvadratmeter. Det svarer til, at al luften i boligen udskiftes mindst en gang hver anden time. Derudover er der en række særlige krav til ventilationen i forskellige rum i boligen. De skrappeste krav er selvfølgelig i de fugtbelastede rum som køkken og badeværelser.
Det er bygherrens ansvar, at bygningsreglementets krav til ventilation bliver overholdt, hvis du bygger nyt.
Opholdsrum
Ventilation skal ske gennem et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør samt gennem en eller flere ventilationsåbninger (friskluftsventiler) eller med et mekanisk ventilationsanlæg.
For at sikre, at opholdsrum får tilført nok luft udefra, skal friskluftsventiler, vinduer og lemme have en samlet åbning til det fri på mindst 60 kvadratcentimeter pr. 25 kvadratmeter gulvareal.
Emhætten i køkkenet skal mindst kunne fjerne 20 liter luft pr. sekund. Foto: Torben Klint
Køkken
For at tilføre nok luft til køkkenet, skal der være et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør. Derudover skal der være en åbning på mindst 100 kvadratcentimeter ud mod et beboelsesrum, en entré el.lign., hvor erstatningsluften kan komme fra.
For at fjerne indeluften skal køkkenet have en mekanisk regulerbar emhætte over komfuret, hvor den udsugede luft ledes ud til det fri. Emhætten skal mindst kunne fjerne 20 liter luft pr. sekund og suge så effektivt, at den fjerner damp og mados fra madlavningen.
En aftrækskanal er en kanal eller en slags skorsten, hvor luften suges ud ved hjælp af termiske kræfter, det betyder, at varm luft er lettere end kold luft, så kold luft vil komme ind et sted, og varm luft vil blive presset/suget ud et andet sted - som regel oppe. Kanalen skal være udformet, så man sikrer, der er aftræk. Dette kan gøres ved at kanalen føres direkte fra rummet og op over taget, uden bøjninger. Tværsnittet på åbningen skal være mindst 100 kvadratcentimeter og kan fx være en åbning på 10 x 10 cm.
Badeværelse, wc-rum og bryggers
For at tilføre ny luft, skal badeværelser og wc-rum have en åbning på minimum 100 kvadratcentimeter ud mod et beboelsesrum, en entré el.lign. Dette kan fx opnå ved at lave en slidse nederst i døren. Hvis badet/wc'et har en ydervæg, skal der desuden være et oplukkeligt vindue, en lem eller en yderdør.
Den forurenede luft skal fjernes enten ved mekanisk udsugning på 15 liter/sekund (volumenstrøm) eller ved naturlig ventilation gennem en aftrækskanal med kanaltværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter.
I særskilte wc-rum (uden bad) er det tilstrækkeligt med en mekanisk udsugning på 10 liter/sekund.
Kælder
Kælderrum skal have tilført frisk luft udefra gennem en eller flere friskluftsventiler. I mindst et af kælderens rum skal den forurenede indeluft fjernes/udsuges enten ved mekanisk udsugning på 10 liter/sekund (volumenstrøm) eller ved naturlig ventilation gennem en aftrækskanal med et tværsnit på mindst 200 kvadratcentimeter.
Har du et ventilationssystem med varmegenvinding, er der ikke behov for frisklufttilførsel i form af åbninger i ydervæggene. Ventilationssystemet sørger for frisklufttilførsel.
Kravene til ventilation er ikke nye. Der har været krav til ventilation i bygninger lige siden det første egentlige bygningsreglement fra 1961.
Etageejendomme
For nyopførte etagebyggerier er regelsættet som i enfamiliehuse, at luftudskiftningen som minimum skal være 0,3 liter/sekund pr. kvadratmeter. Ellers er reglerne en smule anderledes, hvor der fx er supplerende krav om, at der skal være en udsugning på 20 liter/sekund i køkkener og 15 liter/sekund i badeværelser. Det opnås typisk ved en konstant mekanisk ventilation. Desuden er der krav om, at der skal være et ventilationssystem med varmegenvinding, hvor udsugningen sker i køkken, bad og bryggers, og indblæsningen sker i beboelsesrum. Om sommeren kan indblæsning erstattes af naturlig ventilation.
