Vi indtager mange tusinde liter luft i døgnet. Derfor er ren og frisk luft så vigtig for vores velvære og sundhed. Arkivfoto

Måske er du en af de mange, som fx juleaften har prøvet at få en lille smule hovedpine. I så fald kan der sagtens være en helt naturlig forklaring: Din krop reagerede højst sandsynligt bare på det dårlige indeklima i din bolig.

Andesteg i ovnen, massevis af stearinlys og måske et knitrende bål i brændeovnen er i hvert fald en heftig kombination, når det gælder partikelforurening. Og man behøver hverken være astmatiker eller allergiker for at mærke, at det gør noget ved kroppen at være udsat for sådan en cocktail.

Vi mennesker indtager mange tusinde liter luft i døgnet, og derfor kan ren lufts betydning for vores velvære og sundhed, ifølge indemiljørådgiver og tidl. professor ved Aalborg Universitet, Lars Gunnarsen, nærmest ikke overvurderes:

- Tænk på, at der ikke er noget, vi indtager mere af end luft, og vi suger det jo konstant ind over hele døgnet. Det meste af tiden er vi tilmed indenfor i bygninger, så det er virkelig oplagt at have fokus på, at luften i vores boliger ikke er forurenet, forklarer Lars Gunnarsen.

Frisk luft er sund fornuft

At der er en klar sammenhæng mellem indeklima og vores sundhed, har forskningen dokumenteret igen og igen. I den lidt mindre alvorlige afdeling, står det klart, at dårligt indeklima gør noget ved vores generelle velbefindende. Vi bliver dårligere til at lære nye ting, og vi bliver mindre produktive, når vi skal arbejde. Mange har nok også oplevet, at beklumret luft gør en lidt tung i hovedet, træt og uoplagt.

- I den mere alvorlige afdeling ved vi efterhånden også rigtigt meget om sammenhængen mellem fx partikelforurening og hjertekarsygdomme. Den luft vi indånder, har simpelthen indflydelse på, hvor længe vi lever, hvor tit vi er syge, og hvilke kroniske sygdomme vi får. Så der er altså al mulig grund til at tage vores luftindtag virkelig seriøst, understreger Lars Gunnarsen.

Det anslås, at ca. 4000 danskere hvert år dør for tidligt på baggrund af partikelforurening i udeluften. Men man har faktisk ikke den samme solide viden om betydningen af partikelforureningen i luften indendørs. Ifølge den tidl. professor handler det nok mest om, at det både er mere besværligt og dyrt at skulle måle partikelforurening i hvert eneste rum i en bolig sammenlignet med at skulle opstille en målestation ved en trafikeret vej.

Stegning og bagning udleder masser af partikler, som er usunde at indånde. Arkivfoto

Vi laver selv forureningen

Det ændrer dog ikke ved, at for langt de fleste mennesker, vil de partikler som er generet indendørs være den største udfordring for deres sundhed. Og vi har faktisk i dag en ret stor viden om omfanget af de indendørs forureningskilder, og ikke mindst hvordan man kan reducere dem.

- Madlavning er jo en klassiker. Stegning og bagning udleder masser af partikler, som er usunde at indånde. Og stearinlys har jo snart i mange år været i søgelyset, fordi der praktisk talt sættes gang i en eksplosion af skadelige partikel, når de tændes og brænder, forklarer Lars Gunnarsen.

I det hele taget skal man ifølge indemiljørådgiveren være meget opmærksom på alle de meget varme overflader i ens bolig, hvis man vil undgå indendørs partikelforurening. Alle overflader, som har en temperatur noget over 100 grader danner nemlig usunde partikler, når luft og støv rammer dem. Det kan være strygejern, hårtørrere eller el-radiatorer. Mens brændeovne i denne sammenhæng nærmest er et kapitel for sig selv, fordi den brandvarme overflade typisk er meget stor.  

- Selvom man fyrer rigtigt op i sin brændeovn, holder lågen lukket, har den optimale ilttilførsel og det rigtige træk i skorstenen, forurener den altså stadig boligen. Det støv, der lå på den, laves om til mobile partikler, og det støv, der konstant kommer til, bliver til spaltede mobile partikler, når det kommer i berøring med den brandvarme overflade, forklarer Lars Gunnarsen.

Alle overflader, som har en temperatur noget over 100 grader danner usunde partikler, når luft og støv rammer dem. Specielt brændeovne giver dårligt indeklima, fordi den brandvarme overflade er så stor. Arkivfoto

Sug ud og luft ud

Efterhånden er det nok gået op for de fleste, at det er en god ide at få luftet godt ud i sin bolig, det har i hvert fald ikke skortet på oplysningskampagner. Alligevel er det nok de færreste, som lever helt op til anbefalingerne om at lufte ud med gennemtræk tre gange om dagen i 10-15 minutter. For lad os være ærlige, det er faktisk temmelig lang tid, når først den iskolde luft udefra stryger hen over stuegulvet.

Men ifølge Bolius’ rengøringsekspert Michael Rene, er der faktisk ikke rigtig nogen vej udenom.

- Udluftning med gennemtræk er det eneste, der rigtig virker i forhold til at reducere partikelforureningen. Og så skal man naturligvis også have sin emhætte tændt, mens man laver mad. Jeg lader den selv kører i noget tid efter, at jeg har slukket komfuret, simpelthen for at få fjernet så mange partikler som muligt, fortæller fageksperten med speciale indenfor rengøring, rengøringskemi og hygiejne.

Når det gælder udluftning, har indemiljørådgiver Lars Gunnarsen også et godt råd, som han selv benytter i forhold til at huske den friske luft hjemme hos sig selv.  

- Du kan ikke stole på, at din næse fortæller dig, hvornår det er tid til gennemtræk, så du er nødt til at lave huskeregler eller faste rutiner.

Pludselige opståede lugte kan vores næse nemt registrere, men over kort tid vænner vi os til lugten. Derfor er det en god ide bare at gøre det til en vane, at lave gennemtræk før man tager på arbejde, når man kommer hjem igen og så igen efter madlavningen, foreslår Lars Gunnarsen.

Kan en bolig give allergi?

I de seneste årtier er antallet af mennesker med allergier vokset kraftigt, og det samme er selvsagt interessen for, hvad man selv kan gøre i sin bolig i forhold til at forbygge eller mildne generne. Allergi er defineret som en slags overreaktion fra kroppens immunforsvar over for helt almindelige stoffer, som egentligt burde være ufarlige for kroppen. Det er allergener som fx pollen, parfumestoffer, farvestoffer eller husstøvmider, som immunforsvaret reagerer på. Men man ved faktisk ikke, hvorfor nogle mennesker er mere disponeret end andre i forhold til at udvikle allergi.

Det man med sikkerhed ved er dog, at jo mere man udsættes for allergener, jo større er risikoen for at udvikle allergi, som måske endda i sidste ende kan gå hen og udvikler sig til astma.

Derfor giver det god mening, at man i alle boliger, også selvom der ikke bor allergikere, prøver at undgå allergener, og det er noget, som optager rengøringsekspert Michael René. Han anbefaler fx altid, at man vælger rengøringsmidler uden parfume og farve, fordi disse stoffer ofte er allergene og på ingen måder bidrager til ”renheden”.

- Miljøstyrelsen har lavet en liste med de stoffer, som vi i dag ved eller mistænker for at være allergene. Det er nærmest skræmmende, hvor mange af de stoffer, som man også kan finde i rengøringsmidler. Jeg har fx lavet min egen lille undersøgelse af opvaskemidler, og her var 15 ud af 23 produkter tilsat en eller anden form for parfume. Min pointe er simpel: Parfume og farve i rengøringsmidler er helt unødvendige, så derfor kan man lige så godt fravælge det, siger Michael René.

Selvom man måske ikke er decideret allergiske, er det alligevel en god grund til at minimere støvet i boligen. Arkivfoto

Støv er usundt for alle

En anden stor allergene, som findes i alle boliger, i større eller mindre omfang, er selvfølgelig husstøvmider. Tusindvis af danskere døjer med tæt næse og snøfte nærmest året rundt pga. husstøvmideallergi, men for alle der ikke er decideret allergiske, er der faktisk også god grund til at minimere støvet i boligen.

- Mange er ikke opmærksomme på, at husstøv faktisk udgør en sundhedsrisiko for os allesammen. Støvet vil altid indeholde en masse allergener inklusive husstøvmide-ekskrementer, pollen og sporer. Det vil særligt give problemer for folk med allergi. Men støvet, og her særligt det gamle støv, vil også have ophobet nogle af de kemiske forbindelser, som vi i et sundhedsperspektiv meget gerne vil undgå. Det drejer sig om blødgørere, pesticider, flammehæmmere, konserveringsmidler og smuds- og vandafvisende stoffer. Kemikaliegrupperne ftalater, PCB og PFAS vil også med tiden ophobe sig i ret høje koncentrationer i gammelt støv, hvis det bare får lov at ligge, forklarer Lars Gunnarsen.

Det gamle støv, bagved bøgerne i reolen, er altså ikke så uskyldigt, som man måske lige går og tror. Og der er i hvert fald god grund til en gang imellem at komme helt i bund med en grundig rengøring. I den forbindelse anbefaler indemiljørådgiveren da også, at man faktisk også sørge for at lufte ud, efter at man har støvet af og støvsuget. Man kan ikke rigtig undgå at hvirvle støv op i luften undervejs, så en god gang gennemtræk vil også her være på sin plads.     

- Hvis man står overfor at skulle købe en ny støvsuger, synes jeg også, at man skal overveje en model med HEPA-filter. Det er et særligt filter, som opfanger selv de mikroskopiske partikler, der findes i støvsugeres udstødningsluft. Filteret sørger altså for, at den luft, der blæses tilbage i rummet fra støvsugeren, er ren og fri for allergener, fortæller Lars Gunnarsen.

Undgå fugt på kolde flader

En af de ting som forskerne også altid finder i gammelt støv, er svampespore, og her er skimmelsvampe klart på førstepladsen i forhold til at udfordre sundheden i danskernes boliger. 
For at holde væksten af skimmelsvamp nede, skal du først og fremmest holde fugten ude af din bolig. Ligesom med partikelforureningen er hyppig udluftning her løsningen, men temperaturen i din bolig har også en stor betydning. I fyringssæsonen skal varmen helst være jævnt fordelt i alle rum i boligen, fordi det mindsker risikoen for, at fugt fra varm luft kondenserer på kolde overflader og giver gode betingelser for skimmelsvamp.

- Det er fx en dårlig idé at have et koldt soveværelse, da varm fugtig luft fra resten af boligen kan trænge ind soveværelset, og fugten herfra kan kondensere på de kolde vægge. Hvis du gerne vil sove i et koldt soveværelse, så hav varme på om dagen, og sluk eller sænk temperaturen om aftenen, foreslår Lars Gunnarsen. 

Er ydervæggene i din bolig kolde på grund af for lidt eller manglende isolering, bør du også sørge for at holde ca. 5-10 cm's afstand mellem dine møbler og ydervæggene. På den måde kan den varme luft i boligen cirkulere, hvilket mindsker sandsynligheden for, at fugt kondenserer på de kolde vægge og skaber grobund for skimmelsvamp.

For at holde væksten af skimmelsvamp nede, skal du først og fremmest holde fugten ude af din bolig. Arkivfoto

Ud over at man får bugt med gammelt, allergenholdigt støv, er det også typisk under den grundige hovedrengøring, at man opdager skimmelsvampen. Arkivfoto

Genindfør forårsrengøringen

Både indemiljørådgiveren og rengøringseksperten er helt med på, at det kan lyde både besværligt og ikke mindst gammeldags at tale om forårsrengøring. Men samtidig er de også rørende enige om, at det altså er det, som skal til, hvis man gerne vil have en mere sund bolig. Den gamle dyd, hvor man kommer helt i bund i alle boligens kringelkroge, har nemlig flere åbenlyse fordele: Ud over at man får bugt med gammelt, allergenholdigt støv, er det også typisk under den grundige hovedrengøring, at man opdager skimmelsvampen. 

- Når skabet eller sengegavlen bliver trukket ud fra væggen, får man syn for savn. Mængden af støv kan være overvældende, og skulle der være en fugtig kuldebro mellem møblet og væggen, som har givet skimmelsvamp, får man jo også øje på det, konstaterer Lars Gunnarsen.

- Ja, faktisk burde man lave en grundig hovedrengøring én gang i kvartalet, istemmer Michael René:

- Hvis man fx har et pakket soveværelse, som fx mange småbørnsfamilier har, vil jeg i hvert fald anbefale, at hovedrengøringen bliver oftere end én enkelt gang om året. Tænk på, at meget støv ikke er synligt for det blotte øje, men det ændrer jo ikke ved, at vi indånder det. Og lige nøjagtig soveværelset-luft indånder vi i virkelig mange timer hver nat, forklarer Michael René.

Rengøringseksperten er godt klar over, at hovedrengøring én gang i kvartalet nok er et urealistisk mål for en moderne, travl familie. Og for mange med store boliger og mange rum vil bare en årlig hovedrengøring også være en nærmest uoverkommelig opgave. Han har derfor et tip: 

- De færreste magter at bruge en hel søndag på at komme i bund med rengøringen, så jeg plejer at anbefale, at man bryder det op i mindre bidder. Lav en liste, så du kan se, hvor du er nået til. Det gør det meget mere overskueligt, lyder opfordringen fra Bolius’ rengøringsekspert.