Fra carport til teenage-anneks

• Hvem bor her: Stine Bolther, krimiforfatter, journalist, tv- og podcastvært, og hendes mand, Simon, og deres to teenagebørn, Sofie og Mathias, samt hunden Molly og katten Sorte.
• Hvilken slags hus: Nybygget anneks bygget som selvstændigt mini-helårs­hus. 
• Hvor mange m2: 55 m2 i to plan.

Drømmen om et anneks startede egentlig, da teenagedatteren Sofie en dag kom hjem og fortalte, hvad hendes veninde havde: et minihus med eget bad og toilet og et lille tekøkken. Det ville hun også have. 

Samtidig var det også blevet tid til at få renoveret familiens carport, som var blevet for lille og utidssvarende. På den måde voksede tanken om at udvide beboelseskvadratmeterne på grunden og lave et selvstændigt anneks med flere anvendelsesmuligheder, også på lang sigt.

– Vi havde en enkelt ældre carport med redskabsskur, men vi manglede plads og ellader til vores to biler, så vi skulle i gang med at opgradere. I processen med at indhente tilladelserne til en udvidelse fandt vi ud af, at vi kunne bygge 55 kvadratmeter mere på grunden. Det satte gang i idéerne om at gå all in og bygge en helårsbygning med indbygget fremtidssikring og flere muligheder, fortæller Stine Bolther, som er krimiforfatter og ofte arbejder hjemmefra.

Teenager bor i anneks

Familien bor i en villa på 211 kvadratmeter, hvor der fint er plads til deres to teenagere, deres kærester og venner, men ungernes drøm om mere plads og privatliv kom ofte op i samtalerne omkring middagsbordet.

– Alle kvadratmeter i huset er udnyttet efter en større renovering, da børnene var små, og vores kælder kan kun bruges til opbevaring. Hvis vi skulle finde mere rum, måtte vi tænke lidt mere kreativt. Men i stedet for bare at hejse en gammel cirkusvogn ind i haven, så fik vi idéen til at bruge garage-arealet til et selvstændigt hus.

I første omgang bor Sofie på 19 år i annekset, men når hun flytter, står lillebror Mathias på 16 år klar til at flytte ind.

– Det har været praktisk for os som børnefamilie, at jeg har arbejdet hjemmefra. Jeg indrettede mig med et lille kontor i førstesalens karnap og brugte ellers min bærbare som mobilt 'kontor'. Men især nu, hvor jeg skriver krimier sammen med Line Holm, drømmer jeg om at få mere plads med et stort skrivebord og udsigt over vandet. Et slags refugium med ro til at skrive, som jeg også oplever, når jeg tager væk på skriveophold. Det ville også være en fordel at kunne få ro til at lave podcast i et minihus, som stadig er tæt på familien, siger hun. 

Den del af planen er dog først, når børnene er fløjet fra reden, og det gør bestemt heller ikke noget, slår Stine Bolther fast.

– Vi kan mærke, at vores børn har en større lyst til at være hjemme på vores matrikel, fordi de har fået mere plads. Måske er vi også så heldige, at de ikke flytter hjemmefra helt så tidligt, som mange ellers gør, fortæller forfatteren.

Anneks kan være økonomisk gevinst

Undervejs i deres overvejelser om tilbygningen søgte Stine og Simon råd hos både byggesagkyndige, andre fagfolk og den lokale ejendomsmægler.

– Det var ejendomsmægleren, der gav os det sidste skub. Han fortalte, hvordan det også økonomisk kan give gevinst at bygge et anneks med tekøkken og bad, den dag det skal sælges. Men også fordi vi kan udleje minihuset. Vi bor få hundrede meter fra stranden i et attraktivt område, hvor mange af naboerne udlejer deres anneks til turister om sommeren.

Således overbevist om fornuften i et byggeprojekt i den tungere ende gik familien i gang med at planlægge deres minihus. 

– Først spekulerede vi på, om vi skulle bygge et hus med plads til begge teenagere på samme tid, men der er tre år mellem vores søn og datter, og de er forskellige steder i deres ungdomsliv, så det gik vi væk fra. I stedet blev vi enige om at bygge huset som et selvstændigt hjem, som vores datter kunne flytte ind i, når hun startede på gymnasiet, og når hun flytter, overtager hendes bror huset. I mellemtiden har han så fået to sammenhængende værelser i det store hus at boltre sig på. Det er en løsning, der passer os alle fint.

Da alle familiemedlemmers ønsker og behov var blevet klarlagt og samlet, kom de til den praktiske del af projektet. Hvordan skulle annekset se ud?

Familiens hus ligger ved et skovbryn, har havudsigt og er en hvidpudset patriciervilla fra 1880, der i sin tid blev bygget som sommerbolig for en velhaverfamilie. Familien syntes, at det ville blive for tungt i udtrykket med et anneks i samme byggestil – de var bange for, at det ville komme til at ligne en portnerbolig og forvirre husets i forvejen smukke, enkle arkitektur. De valgte derfor en enkel og nutidig byggestil, der kunne falde godt ind i den frodige have og komplementere den bagvedliggende skov. 

– Vi ville gerne have et træhus af klima- og bæredygtige årsager, og fordi det passer bedst ind der, hvor huset skulle ligge på grunden. Og selvom det store hus er hvidt, ønskede vi ikke hvidmalede facader på annekset og gik derfor efter et helt sortbejdset look med moderne linjer, siger Stine Bolther.

• Proces: Fra håndværkerne satte spaden i jorden, til huset stod indflytningsklar, gik der små fem måneder.
• Materialer indvendigt: Gips­vægge, fyrretræsplankegulve og flisebadeværelse.
• Materialer udvendigt: Træhus med sort tegltag og terrasser med cumaru-terrassebrædder, som passer godt ind med skoven i baghaven.
• Pris: Ca. 1,4 millioner kr. inkl. kloak, vand, el og fundament.  

I december sidste år stod huset færdigt, og familiens datter flyttede straks ind. Havde familien haft spekulationer om, hvorvidt et toetages anneks i forhaven ville forstyrre visuelt, er de blevet gjort til skamme.

– Vi er blevet glædeligt overraskede over, hvor pænt det er blevet. Frem for at virke imposant, har vi opdaget, hvordan huset rammer haven flot ind og faktisk ser virkelig hyggeligt ud. Og vores datter er stadig så tæt på, at vi kan vinke over til hende. Det er sjovt.

Også datteren Sofie er glad for den ”nye adresse”:

– Jeg føler lidt, at jeg er flyttet hjemmefra med mere privatliv, uden at det koster mig noget. Jeg spiser stadig sammen med min familie, ser tv og hygger med dem, men det er fedt at kunne trække mig tilbage i mit eget hus og have besøg af vennerne der, siger Sofie.