Info om huset

  • Bevaringsværdigt hus (se boks nederst) fra 1880 i Nordsjælland.
  • Her bor Stine Bolther, hendes mand Simon og parrets to børn.
  • Renoveringen har kostet ca. 1,5 mio. kr.

Som journalist og forfatter arbejder Stine Bolther med drab, hævn, forbrydere og politi. Men privat holder hun, manden Simon og deres to børn til i en nordsjællandsk idyl, et bevaringsværdigt hus fra 1880.

Opfyldelsen af drømmen om eget hus og en opvækst tæt på skov og strand for børnene tog sin begyndelse for seks år siden. Det blev starten på en stort renoveringsprojekt – større og mere omfattende, end man som ung familie og byboer havde kunne forestille sig.

- Allerede da vi så huset første gang, vidste vi, at det ville blive en stor mundfuld. Og det blev det også, mindes Stine Bolther med et smil, da Videncentret Bolius taler med hende i 2016.

- Vi valgte at få renoveret huset helt i bund, det vil sige pille næsten alt ud og bygge op igen. Folk, som kom forbi under ombygningen, troede nærmest, at huset var brændt, for det stod afpillet som en brandtomt.

LÆS OGSÅ: Kend dit hus fra før 1930

Familien fjernede det gamle køkken og satte et nyt ind. Foto: Lene Samsø

Akut-fasen: Nyt køkken

Renoveringen af huset kom til at strække sig over flere år, og fra starten planlagde parret at foretage de største projekter i etaper. Første fase var ”akut-fasen”, en tre måneders periode, hvor de med hjælp fra deres familie og venner istandsatte huset, så de kunne flytte ind.

- Vi måtte rive det gamle køkken ned og sætte et nyt ind. Vi malede alle rum, afhøvlede og lakerede alle de gamle plankegulve, som heldigvis var intakte. Vi renoverede entré og spisestue, hvor tapetet kom ned, vægge blev filtset og malet, og i badeværelserne fik vi nye toiletter. Samtidig renoverede børnenes morfar den ene altan som en indflyttergave til os. Det var en stor, men effektiv første runde, fortæller Stine Bolther.

Lang forhandling med kommunen

Husets indeklima var dårligt med fugt og træk, bl.a. fordi taget ikke var isoleret, men nedslidt og misligholdt. En udskiftning og miljørigtig isolering var derfor nødvendig. I samme ombæring var det naturligt også at udskifte de gamle, slidte vinduer på førstesalen – og at få den altan med aftensol og udsigt til skoven, som var Stine og Simons store ønske. Det var bare ikke helt så enkelt som først antaget.

- Vi måtte sande, at det at få tilladelse fra kommunen ikke bare klares på en eftermiddag, fortæller Stine. 

Parret havde søgt om tilladelse til få kvistvinduer ud mod gaden og Velux-vinduer ind mod skoven, men det var altså ikke ’bare lige’, når der er tale om et bevaringsværdigt hus. Til sidst endte de med at få lov – hvis de brugte samme materialer som på den tid, da huset blev bygget. Men det var ikke kun gjort med vinduerne – andre byggetekniske detaljer skulle på plads, før kommunen var tilfreds.

- Også sidevæggene på kvisten – de såkaldte lunker – måtte igennem en justering, de måtte nemlig ikke være alt for tykke. Så i stedet for 250 mm isolering af energibesparende hensyn, måtte vi nøjes med 100 mm isolering i flunkerne. Men da vi fik styr på disse tekniske detaljer, fik vi vores godkendelse, fortæller Jeanette.

Familie og venner hjalp til med ombygningen. Børnenes morfar istandsatte altanen. Foto: Lene Samsø

Mange ture til lossepladsen

Inden det kom så langt som til det nye tag med indsættelse af vinduer, kviste og altan ventede et større nedrivningsarbejde. Det gamle tag med tre forskellige gamle lag lofter under skulle af, og parret startede selv med at rive ned og køre affald væk.

- Vi kørte ufatteligt mange gange på lossepladsen med byggeaffald. Det gjorde vi for at spare lidt penge, det var hårdt, men heldigvis også lidt sjovt.

Det hårde arbejde med nedrivning og istandsættelse skulle vise sig ikke at blive familiens største hurdle. På spørgsmålet om, hvad der set i bakspejlet var projektets største udfordring, falder svaret fra Stine Bolther prompte:

- At bo i husets tre stuer, mens renoveringen af stort set alle andre rum stod på. To travle voksne, to små børn, to katte og alle vores møbler klemt sammen var klart en prøvelse for familien. Heldigvis følte vi os i de bedste hænder, hvad angår entreprenør og håndværkere, og vi kunne trygt fungere i vores hverdag i forvisningen om, at arbejdet blev gjort ordentligt, til tiden, og – ikke mindst – så budgettet blev overholdt, siger Stine Bolther.

LÆS OGSÅ: Bliv klogere på bevaringsværdige huse

Hvad betyder bevaringsværdig?

  • Et hus erklæres bevaringsværdigt, fordi det har nogle særlige arkitektoniske eller byggetekniske kvaliteter, som anses for bevaringsværdige, og som har en lokal eller regional betydning.
  • Det vurderes ikke alene, om huset er særligt gammelt eller smukt, men også om huset som helhed anses som unikt for sin tid eller hustype.
  • Når et hus har status som bevaringsværdigt, er det kun bygningens ydre som facade, vinduer, døre, tag, kviste og skorstene, der er kendt bevaringsværdigt. Her kan der være nogle særlige konstruktioner, detaljer eller materialer, der er specielle eller unikke.
  • Er et hus derimod fredet, er det både ud- og indvendigt underlagt en række restriktioner.