Lejligheden har en lidt tragisk grundhistorie, idet ejendommen er bygget på den grund, der var tilbage, efter at englænderne under anden verdenskrig bombede Den Katolske Skole ”Institut Jeanne d’Arc” på Frederiksberg Allé. I et par år stod grunden tom, indtil boligbyggeriet Alléparken i 1948-1955 blev bygget af datidens kendte arkitekt Ole Hagen. Dengang var det et futuristisk og omdiskuteret byggeri, og der var en del debat om netop stilen og den modernistiske streg på det ellers mondæne og klassiske Frederiksberg.

Jonas Laulunds grandonkel og -tante købte lejligheden som en aktielejlighed og var med til at bestemme detaljerne i byggeriet i slutningen af 1940’erne. Næsten 35 år senere overtog Jonas’ mor lejligheden og blev med dette valg en bekræftelse på, at lejlighederne på den omdiskuterede grund som regel overdrages til nært beslægtede. Jonas er til dels vokset op i lejligheden.

Følelser og renovering

Bo Kirk fortæller om overvejelserne i forbindelse med, at de for et par år siden kunne overtage efter Jonas’ mor:

– Vi kom jo begge to meget i lejligheden og havde et meget tæt forhold til Jonas’ mor. Alligevel havde vi flere betænkeligheder. Jeg, især, var bange for, om der ville komme svære følelser i forbindelse med en gennemgribende renovering, fordi vi samtidig var klar over, at vi måtte renovere helt til bunds, hvis det skulle ende med at blive vores bolig og ikke Jonas’ mors. Vi ønskede os en bolig designet og tegnet præcis til os med vores behov og vores æstetiske krav. For mig var det vigtigt, at rummene kunne åbne op i forhold til hinanden, og Jonas, der er vinhandler, var meget optaget af at kunne få plads til sin vinsamling, fortæller Bo, der er indretningskonsulent. 

Han indretter showrooms og boliger, både til private og firmaer, ud over at han er medejer af indretningsbutikken Kirk i Strædet. På den måde var han klar over, hvilke krav og hvilke faldgruber, de som bygherrer ville komme ud for.

Efter et halvt års overvejelser tog de i midten af 2023 beslutningen om en totalrenovering. Kravet til en moderne bolig medførte blandt andet, at alle gulve måtte skiftes ud, at der måtte strøm ind i alle vægge, at lofter og vægge blev pudset op, og at selve planløsningen blev ændret. 

– Der er sket en masse ændringer i vores måde at omgås socialt på i forhold til tidligere generationer. I dag er vi optaget af større rum og af, at især mad- og køkkenfunktionerne bliver en fælles ting, som hele familien og gæsterne er en del af. Med andre ord skal køkkenet have opmærksomhed og plads. Vi rev tre vægge ned for at få opfyldt pladskravet til køkkenet, hvilket også fik betydning for lyset, der nu strømmer ind fra flere verdenshjørner, siger Bo.

Sådan er vinrummet bygget

Vinrummet er placeret i direkte forbindelse til spisestuen. Kravet til rummet er, at vin skal ligge temmelig mørkt og aldrig må få direkte sol. Ruderne i glasset er beklædt med folie, der filtrerer solens stråler. Temperaturen i rummet er som stuetemperatur, hvilket er et valg, der er taget af praktiske årsager. De virkelig gode flasker må opbevares i et specialfremstillet vinkøleskab.

Rummet, der er tegnet i et samarbejde mellem Bo Kirk og snedker Jan Lynbech Poulsen, er konstrueret i eg, dels med elementer fra Wineandbarrels, dels som håndsnedkereret arbejde fra Jan Lynbech Poulsens hånd.

Særlige designønsker

Bo og Jonas tog efter lidt research kontakt til Jan Lynbech Poulsen, der er en del af Wood & Wood. Og her fandt de et meget kvalificeret og fint modspil. Bo fortæller:

– Jan havde samme opfattelse af vægtningen af detaljer og æstetik som os. Han var god til at tegne detaljer, der både til­godeså praktik og udseende. Blandt andet var han arkitekt på idéen om at udnytte karnappen til en bogreol.

Oprindeligt stod der tre kedelige radiatorer i karnappen, men fra Jan Lybech Poulsens tegnebræt kom der en smuk og funktionel løsning, der både omfattede skjult radiator og bogreol bygget sammen som et møbel. Alt sammen tegnet, så det kunne indgå i et samlet hele med lejlighedens øvrige møbler og inventar.

Vinrummet var et andet projekt, de havde ønsker og særlige krav til. Parret ønskede rummet integreret i stuen i det omfang, det kunne lade sig gøre, og det blev nærliggende at placere funktionen tæt på spisestuen. Tanken var, at inventaret i netop dette rum, der selvfølgelig har specifikke krav, fik status af en slags møblement, og at rummet blev en del af et samlet hele.

Løsningen blev til i et samarbejde og forenet af et mix imellem færdigkøbte moduler fra Wineandbarrels og et arkitekttegnet forslag fra Jan Lynbech Poulsen, der inddrog egetræet og finishen fra de andre rum.

– I dag er vi meget glade for det næsten et år lange renoveringsarbejde, og især for vinrummet. Det er svært at se lejligheden for sig, som den var – her er virkelig sket meget. Jeg tænker aldrig på, at jeg har boet her tidligere, og på en eller anden måde har vi fået den omformet til vores eget dna, som bestemt afviger fra tidligere generationers, siger Jonas.