Kan man sænke fryserens temperatur?
I påstår at frysere skal holdes på -18 eller lavere. International instute of refrigeration, centre for sustainable cooling mener at -15 er rigeligt og alt under -10 er sikkert?
Mvh Anders

Hej Anders.
Det er en meget spændende rapport, du refererer til, og det er super relevant at se på, om der er penge og energi at spare ved at øge fryserens temperatur til -15°C.
Generelt kan man sige, at jo koldere frystetemperatur, jo bedre er kvaliteten på den frosne mad. Eksempelvis vil der være bevaret flere vitaminer i frosne grøntsager, der er opbevaret ved -18°C, i forhold til grøntsager, der er opbevaret ved varmere temperaturer. Ved de -18°C har man fundet, at bakterievækst går i dvale, og derfor læser vi ofte den anbefaling på -18°C.
De -18°C er derfor fundet som et kompromis mellem fødevarekvalitet og energiforbrug.
Med venlig hilsen