Stor parykhat er en af de svampe, du kan finde i græsplænen, men også i indkørsler med perlegrus. Svampene hjælper med at nedbryde organisk materiale som døde plantedele i jorden. Foto: Jens H. Petersen
Selvom du kan blive irriteret over, at din grønne græsplæne får selskab af store, brune, hvide og røde svampe, så er der en rigtig god grund til, at de er der. Svampe er nemlig helt centrale i en række økologiske processer i naturen.
Nogle svampearter er med til at nedbryde organisk materiale i jorden, som fx døde plantedele, mens andre arter er såkaldte mykorrhiza-dannere med træer, fx bøg og eg. Det vil bl.a. sige, at størstedelen af træernes vand- og næringsoptagelse foregår via mykorrhizasvampene.
Høslætsvamp. Du kan både finde svampene elledans-bruskhat og høslætsvamp i græsplænen i haven. Foto: Jens H. Petersen
Elledans-bruskhat. Foto: Jens H. Petersen
Hvilke svampe er der typisk i haven?
Ifølge Danmarks Svampeatlas, der har kortlagt over 600.000 kvalitetstjekkede svampefund i Danmark, er der især tre svampearter, der går igen i de danske haver.
Mest hyppig er den lysebrune elledans-bruskhat, der især gror fra maj til november. Svampen har en næsten kødfuld, ensfarvet hat – eller frugtlegeme – brede lameller og en fint håret stokoverflade med en lugt hen ad bitre mandler.
Også den spinkle, brune høslætsvamp kan du finde i haven, især fra juni til oktober. Svampens frugtlegeme er halvkugleformet, mens stokkene er lange og tynde.
Endelig er den karakteristiske stor parykhat også en kendt gæst i græsplænen og i indkørsler med perlegrus, især i sensommeren og begyndende efterår. Svampens frugtlegeme er hvid og næsten cylinderformet med en tydelig sort ring, tætstillede lameller og en lang, hvid og hul stok.
Derudover kan du i din have typisk finde arter som mark-champignon, knippe-svovlhat, vårmusseron og rød ametysthat.
Er svampe i haven og på græsplænen farlige?
Ingen af de mest forekommende svampe i haven er alvorligt giftige. Dog er arterne karbol-champignon, stinkende parasolhat og knippe-svovlhat noget giftige, og dem bør du derfor undgå at få kontakt med og spise. Typisk vil du få opkast og diarré, hvis du alligevel har indtaget svampene.
Derudover bør du være opmærksom på de giftige arter rød fluesvamp og grøn fluesvamp, der kan findes i haver med træer. Rød fluesvamp har en karakteristisk rød hat med hvide prikker, mens den dødeligt giftige grøn fluesvamp har en svagt olivengrøn hat og hvide stokke.
Kan du spise svampe fra haven?
Nogle af de svampe, som du kan finde i din have og i græsplænen, er faktisk gode spisesvampe. Især arterne elledans-bruskhat, stor parykhat, mark-champignon, vårmusseron og bleg hekseringshat gør sig godt i middagsretten, men inden du sætter tænderne i svampene, bør du læse godt op på lektien, så du ikke forveksler dem med de giftige af slagsen. Og husk, at svampen elledans-bruskhat er giftig i rå tilstand.
Du kan fx søge på arter via Danmarks Svampeatlas, der også findes som en app.
Kan du forebygge eller bekæmpe svampene?
Det er noget nært umuligt at undgå eller bekæmpe svampe i haven, da de som sagt er en afgørende del af naturen og til fordel for jorden og en række træer.
Da svampene har deres såkaldte mycelier – eller rod – i jorden, bør du ikke give dig i kast med at sprede svampegifte, da der skal en uacceptabel stor mængde gift til for at komme svampene til livs.
Du kan sagtens køre din plæneklipper hen over svampene, det påvirker dog ikke svampenes udbredelse. Du kan forsøge med at give græsplænen kalk eller en årlig omlægning af græsplænen, der kan tage toppen af svampenes udbredelse.
