Bedst at undgå græsslåning i regnvejr
Du kan godt slå græs i regnvejr, eller når græsset er vådt, men resultatet bliver ikke særlig pænt.
Vådt græs lægger sig ned, og plænen vil derfor blive slået ujævnt. Det kan du tydeligt se, når græsset tørrer og rejser sig op igen.
Er græsplænen helt oversvømmet, skal du selvfølgelig ikke slå græsset.
Generelt kan plæneklippere også nemmere blive tilstoppet, hvis du slår græs, når det regner eller er meget fugtigt.
Kan en robotplæneklipper køre i regnvejr?
Der gælder lidt andre forhold for robotplæneklippere, da de typisk klipper oftere og på kortere græsplæner. Men lige som med andre plæneklippere bliver græsplænen pænest, hvis den bliver klippet, når det ikke regner.
Der er forskel på, hvad robotplæneklippere gør i regnvejr. Nogle fortsætter med at slå græsplænen, selv om det regner, nogle kører i ly, hvis det regner meget. Andre kører slet ikke, hvis vejrudsigten melder kraftig regn. Andre igen har en en regnsensor, så de ikke kører, når det er regn og fugtigt.
Slå ikke græs for tidligt eller for sent på dagen
Hvis du har mulighed for at klippe græsset på et andet tidspunkt, er det derfor at foretrække. Derfor bør du heller ikke slå græs for sent på aftenen, når duggen er faldet, eller for tidligt på morgenen, før duggen er fordampet.
Hvornår er det bedst at slå græs?
Det bedste tidspunkt at slå græs er:
- I tørvejr.
- Når græsset er helt tørt.
- Op ad formiddagen, så morgenduggen er fordampet.
Derudover bør du, hvis det er muligt, tage hensyn til dine omgivelser, fx dine naboer, når du vælger, hvornår du vil slå græsset.
Podcast: Mig og min have
Episode 2: Græsplænen
I denne episode besøger vi greenkeeper Martin Nilsson hos Københavns Golfklub i Dyrehaven og hører hvordan de får golfbanen til at stå smukt. Vi får også tips til græsplæner med andre formål end en VM-kvalificering fra Jesper Corfitzen, haveekspert i Videncentret Bolius.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit