Kælegrise bliver mere og mere populære

Stig Mellergaard, souschef i Fødevarestyrelsen, understreger, at det er meget vigtigt, du tager dit ansvar som kælegrisejer alvorligt og sørger for at registrere dine grise i CHR-registeret og overholder de forskellige regler for foder og indhegning, som Fødevarestyrelsen peger på. For reglerne er ikke lavet for sjov.

- Grisen er oprindeligt et produktionsdyr, og derfor er der en række krav, som kan virke lidt bureaukratiske, men som er utroligt vigtige at overholde for at undgå sygdomssmitte.

- Hvis én kælegris får mund- og klovsyge, vil det betyde, at vi skal lukke for al eksport af grise, ind til smitten er under kontrol og udryddet. Og det betyder altså et eksporttab på 100 millioner kr. om ugen. Så der er et større ansvar forbundet med at have en kælegris end ved at have hund eller kat, forklarer Stig Mellergaard.

Kendte kælegrise giver ekstra hype

Lige nu er der registreret 185 kælegrisbesætninger i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), hvor en række husdyr - deriblandt kælegrise - skal registreres. Dertil kommer en række grise, der ikke er registreret.

I CHR-registret kan man se, at det er mest udbredt af have 2 eller 3 kælegrise. Har man flere, er det som regel, fordi man avler på grisene og sælger ungerne. Det gør Maria og Niels Buus Pedersen.

- Vi har fulgt hobbyen i mange år og selv avlet i godt 4 år. Og vi kan se, at der inden for de sidste 10 år er sket en eksplosion i antallet af danskere, der har kælegrise. Nu oplever jeg, vi er landet på et ret jævnt niveau, men der kommer altid lige lidt ekstra hype, når der har været historier i medierne om, at kendte, fx Thomas Skov eller George Clooney, holder kælegris, fortæller Niels Buus Pedersen.

Følg med i Facebook-gruppen Alf og co.

Både han og hans kone er uddannet dyrepassere. Deres kælegris-entusiasme begyndte med minigrisen Alf, som de blev så vilde med, at de besluttede sig for at få flere grise. Nu avler de kælegrise inden for 5 forskellige racer og har fast omkring 20 grise selv.

- Vi har oprettet Facebook-gruppen Alf og co., hvor vi hele tiden opdaterer med nyt om vores grise og deres kuld, og vi har p.t. 2.066 medlemmer. Det siger jo også lidt om, at der er en del interesse for kælegrise og alt, der følger med, siger Niels Buus Pedersen.

Lær kælegrise trick

Der er mange grunde til, at kælegrise er populære, mener Niels Buus Pedersen.

- Nogle kan ikke tåle hund og vælger gris i stedet. Og så vil jeg sige, at hvis man først har set sådan en lille griseunge, så er man solgt. De er bare søde – og faktisk klogere end hunde.

- Det behøver kun at tage et kvarter at lære en gris et trick, og så husker den det, selv om man ikke bliver ved med at træne med den. Vi har grise, der kan give klov, danse og sitte, fortæller han.

Kloge kælegrise

Også Rikke Bæk, der sammen med sin mand og deres tilsammen 6 børn, har fået kælegrisene Allan og Alfina, som nu er knap 2 år gamle, synes, listen med fordele ved grise er lang.

- Vi syntes, heste var lidt voldsomme, og får var lidt kedelige, og så faldt valget på kælegrise. Vi vidste, de var kloge, men er virkelig blevet imponeret over dem. De er enormt snu og kan fx samarbejde om at åbne en låge. Og så er de sociale dyr, som også vores børn er helt vilde med, fortæller Rikke Bæk.

Kælegrise er sociale og renlige

Familien Bæk havde de 2 små minigrise inden for i huset i begyndelsen for at opbygge en relation til dem og vænne dem til familien. Men grisene skred meget rundt på det glatte trægulv og trængte til at blive aktiveret mere. Så nu bor de udenfor i halmen i en gammel togvogn, som de deler med en flok høns, og har en kæmpe fold at løbe rundt i med masser af dejlig jord og græs, de kan grave og mosle rundt i.

Men de bliver stadig kælet med, fodret af hånden, gået tur med og logrer glade med halen som hunde.

- En stor fordel ved dem er i øvrigt også, at de er meget renlige. Mange tror, grise lugter og ruller sig i deres egen afføring. Men sådan er det slet ikke. De er bløde og lugter slet ikke.

- Da de var indenfor, tissede og lavede de kun ét bestemt sted – og ude i folden har de også gjort et hjørne til deres toilet, forklarer Rikke Bæk.

For at undgå mund- og klovsyge, svinepest og andre sygdomme i Danmark, er der en række vigtige regler, du skal overholde, hvis du vil holde kælegris:

Tilladelse og registrering: 

• Landzone og byzone. Som udgangspunkt må du holde kælegris i landzone (med mindre, der er en lokalplan, der forbyder det). Bor du i byzone, skal du søge din kommune om dispensation.
• Registrering. Du skal registrere din kælegrisbesætning (også selv om du kun har én kælegris) i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR-registeret). Det koster ca. 260 kr. pr. besætning, du registrerer (taksten reguleres hvert år).
• Sommerhus. Hvis du har et sommerhus i Danmark og vil have din kælegris med derhen, skal du også registrere dit sommerhus som en besætning i CHR-registeret. Og når du har grisen med i sommerhuset, skal du melde flytning af grisen, og melde flytningen tilbage til jeres ejendom, når ferien er slut (det er vigtigt, fordi alle besætninger vil blive kontaktet, hvis der opstår et udbrud af mund- og klovsyge – og derfor har Fødevarestyrelsen behov for at vide, hvor dine kælegrise er til enhver tid).
• Det koster ca. 3,50 kr. pr. flytning, du registrerer (taksten reguleres hvert år).
• Mærkning. Din kælegris skal mærkes, så den altid kan identificeres. Det kan ske med et godkendt gult øremærke eller en chip, som dyrelægen kan sætte i.
• Udlandsrejse. Skal du på en udlandsrejse, og planlægger at tage din kælegris med, er der mange regler, du skal være opmærksom på. Reglerne er lavet for at forhindre sygdomssmitte på tværs af landegrænser. Bl.a. skal du have et sundhedscertifikat, som udstedes af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen efter en undersøgelse. Du må kun tage grisen med fra ét sted til ét andet sted til en registeret besætning, og den må ikke komme ud undervejs. Din gris skal også være 30 dage i en udenlandsk besætning, før du må tage den med tilbage til Danmark. Og derudover kan der være lande, som slet ikke accepterer, at du tager grisen med ind i landet. Kontakt derfor Fødevarestyrelsen for råd og vejledning. 

Foder:

• Du må ikke fodre din kælegris med køkken- og madaffald, fordi alt, der kan have været i kontakt med kød, kan indeholde smitte, som kan gøre din gris syg. Vær derfor opmærksom på, at grisen ikke spiser madrester, der er tabt på gulvet, hvis du har den indenfor.
• Ud over professionelt grisefoder, må du gerne give den madvarer, som bare ikke har været i kontakt med kød, skrog eller kødsaft. Fx må du gerne give kælegrisen:
  
  - Frugt og grønt, som er købt i et supermarked, og som ikke har været i kontakt med andre madvarer som kød eller kødpålæg.
  - Frugt og grønt fra din egen have – som græs og små grene – hvis det ikke har været i kontakt med kød eller kødpålæg. 

Når grisen er udenfor: 

• Indhegning. Hvis du har dine grise gående udenfor – og det er en god idé, for de har brug for meget motion – må du ikke have dem gående løs. De skal være på et indhegnet areal, der skal være hegnet ind med et almindeligt hegn, hvor der skal sidde 3 strømførende tråde med alarm. Du kan også vælge selv at bygge et højt sikkert hegn (uden strøm), men Fødevarestyrelsen skal godkende, at det er sikkert nok. En tredje løsning er at lave et indre hegn og et ydre hegn med minimum 5 meter imellem.
• Gåtur. Du må gerne gå tur med din gris, men så skal den holdes i snor.

Sygdom og død:

• Har du mistanke om at din kælegris er syg, skal du straks tilkalde en dyrlæge, som kan undersøge den og sikre, at den ikke smitter dine andre dyr, andre besætninger eller dig selv med noget.
• Din kælegris skal uanset størrelse senedes til destruktion hos DAKA, når den dør. Du må ikke begrave den i haven.

LÆS OGSÅ: Må du begrave dit kæledyr i haven?