Alt du bør vide om kælegrise

Der findes kælegrise i mange forskellige størrelser, i og med du kan vælge enhver type gris som kælegris.

Sortbroget landrace og uldgrisen kan blive helt op til 150 kg, mens kune kune og meishan normalt vejer mellem 60-90 kg.

Derudover specialavles en række minigrise og miniaturegrise, som kan være en blanding af forskellige racer. Minigrise vejer typisk mellem 10-50 kg.

Det er en god idé at undersøge, hvor store dine kælegrise vil blive, når de er fuldt udvokset. Det er de først, når de er minimum 3 år gamle. Ved at se forældrene, har du mulighed for at vurdere, hvor store de har udsigt til at blive. 

Det kan variere fra race til race, hvor gamle grise kan blive. Minigrise bliver som regel 8-15 år, mens større grise kan blive helt op mod 20 år gamle.

Kan jeg holde kælegris, hvis jeg bor i byen? 

I udgangspunktet, nej. Det er ikke tilladt at holde kælegrise i byzoner, medmindre du søger og får dispensation. Det gælder også i sommerhusområder. Før myndighederne træffer afgørelse om en dispensation, skal dine naboer høres.

Bor du i ejer- eller andelsforening, skal du derudover sikre dig, at foreningen tillader hold af kælegris. 

Langt de fleste kælegrise holdes i landzoner, hvor der er mulighed for at indrette gode udearealer, hvor grisene kan boltre sig. Det er på alle måder også mest hensigtsmæssigt, da grise af natur har brug for jord at rode i og daglig motion.

Hvor meget plads kræver det at holde kælegris?

Har du din kælegrise gående indenfor, kan den sagtens vænnes til at sove i en kurv eller på et tæppe og gå på toilet i en bakke. Men du bør overveje hvilke gulve, du har – er de for glatte, kommer grisene til at skøjte rundt.

Grisene bør dog have adgang til en fold eller et forsvarligt indhegnet udeareal, hvor de kan rode i jorden og har plads til at bevæge sig. Flere opdrættere kræver faktisk, at kælegrisene har adgang til et stort udendørs areal, før de vil sælge dem til dig.

Vær opmærksom på, at der gælder nogle særlige krav til indhegning af grise – her skal du enten sørge for, at der både er et indre og ydre hegn med en indbyrdes afstand på mindst 5 meter – eller er et ydre hegn med mindst tre strømførende tråde med tilsluttet alarm. 

Dette er for at sikre, at grisene ikke kommer i kontakt med dyr på den anden side af hegnet. Alternativt skal hegnet være leve op til et af ovenstående krav og være godkendt af Fødevarestyrelsen efter ansøgning.

Der er også krav om skiltning, så du sikrer, at uvedkommende ikke færdes inden for indhegningen eller fodrer grisene. 

Hvis grisene bor udenfor, skal der være en hytte eller et shelter, hvor de kan sove og søge ly. 
Selv om du har vænnet din gris til at være inde, bør du ikke lade den være alene hjemme. Det er meget svært at træne den til ikke at gnave i møbler, ting osv., fordi den har brug for meget aktivitet. Derfor er den bedste løsning ofte, at din gris har mulighed for at gå udenfor i en fold, når du ikke er hjemme.

Hvor meget tid kræver det at holde kælegris?

Du kan holde kælegris på mange forskellige måder, og derfor er det dig selv, der bestemmer tidsforbruget. Generelt vil en kælegris kræve det samme som at have en hund, da den har brug for social kontakt, træning, opdragelse og ikke mindst masser af motion. Du skal derfor regne med at bruge 2-3 timer på dine grise om dagen. 

Holder du grisene indenfor, vil det kræve mere tid, fordi du skal opdrage på dem og træne sove- og toiletvaner. Du bør også aktivere dem med fx gnubbebræt, mad i en aktiveringsbold eller en labyrint. Derudover skal du sørge for, at de kommer udenfor og bliver aktiveret og får tid til at rode i jorden. 

Holder du grisene udenfor, kan de i vid udstrækning klare sig selv. Hvis de har et stort areal, vil de selv sørge for at få nok aktivering og motion, fordi de vil løbe rundt og bruge en stor del af dagen på at rode i jorden. Så skal du blot sørge for, at de har frisk vand og foder. Men idéen med at have en kælegris er jo at have en relation til dem, så selv om du holder dem udenfor, bør du sætte tid af til at kæle for dem og træne med dem dagligt – gerne 1-2 timer. 

Hvor meget foder kræver en minigris og andre kælegrise?

En kælegris – uanset race – vil spise alt det foder, du giver den. Den siger ikke selv stop. Derfor er du nødt til at sætte grænser for den, så den ikke bliver for tyk. For så får den meget svært ved at tabe sig igen.

Hvor meget foder, din gris har godt af, afhænger selvfølgelig af dens størrelse. En voksen minigris på 20 kg bør få et almindeligt bæger (honningbægerstørrelse) foder morgen og aften. Og så bør man supplere med grønt.

Du kan fodre dine grise med professionelt svinefoder, som er specielt produceret til minigrise. Du kan også blande det op med hvalset byg, majs og ærter.

Derudover elsker de fleste grise græs, skvalderkål og mælkebøtter fra haven. Ligesom du kan give dem frugt og grønt fra haven eller supermarkedet. Men HUSK at du aldrig må give dem noget, der har været i kontakt med kød. Derfor skal du holde dig fra køkken- og madaffald.

Grøntsager skåret i tern er gode at bruge som belønning, når du er ved at lære din kælegris tricks.

Hvad stiller du op med din kælegris, når du skal på ferie? 

Du har det samme ansvar for en kælegris, som du har over for en hund eller kat. Hvis du skal på ferie uden dine grise, skal du selvfølgelig have andre til at passe dem. 

Det er både nemmest for dem, der skal passe dine grise, og bedst for grisene selv, hvis de går udenfor i et godt indhegnet område med en hytte at sove i. På den måde har kælegrisene mulighed for at få motion og rode i jord, mens du er væk, og din dyrepasser slipper for at skulle bruge en masse tid og kræfter på at holde kælegrisene beskæftigede. 

Overvejer du at tage din kælegris med på ferie, skal du først og fremmest sikre dig, at det overhovedet er tilladt at have kælegrise med på destinationen. I udgangspunktet er det fx ikke tilladt at holde kælegrise i sommerhusområder, så her vil du skulle søge om dispensation på samme måde, som når du bor i byzone.

Har du fået dispensation, skal du hernæst registrere dit sommerhus som en besætning i CHR-registeret (Det Centrale HusdyrbrugsRegister) og melde flytning af besætningen, så snart du flytter dine grise. Sørg for at melde flytning igen, når du forlader sommerhuset.

Udlandsrejse med din gris er noget mere besværligt, fordi du blandt andet skal have et eksport-sundhedscertifikat, som skal udstedes af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsen efter en undersøgelse af grisen. Formålet er at forhindre smittespredning af eventuelle sygdomme. 

Derudover må du kun rejse til en anden registreret besætning, og grisen skal så være der 30 dage, før du kan tage den med hjem igen. Kontakt Fødevarestyrelsen og få råd og vejledning, hvis du overvejer at tage din kælegris med på udlandsophold.

Hvor intelligent er en gris?

Grisen er et af de mest intelligente pattedyr, da den har  en god evne til at huske og bruge de informationer, den får. Blandt andet fra de impulser, hjernen får fra trynen, som er grisens vigtigste sanseorgan. 

Grisen er et meget socialt væsen. Det kan tage lidt tid at vinde dens tillid (end det fx tager med en hund). Men har du først opbygget en nær relation til grisen, vil den som regel følge dig overalt og komme løbende imod dig, når du har været væk. Den elsker at blive klappet, gnubbet og kløet.

Grisen er også meget nysgerrig og lærenem, og derfor kan du lære den en masse tricks, ved fx at belønne den med godbidder, når den gør noget rigtigt. 

Du kan også træne ved hjælp af en klikker, som også kendes fra træning af hunde. Her anvender du klikkeren, samtidig med at du giver en lille godbid  i det øjeblik, grisen gør det, du gerne vil have den til. Når grisen først er vænnet til klikkeren, kan du nøjes med at belønne med klik. 

Du kan bl.a. lære din kælegris at: 

• Bruge ”grisebakke” indendørs
• Give klov
• Danse
• Sitte
• Rulle rundt
• Komme, når du kalder

Hvor køber du en kælegris og hvad koster den?

Der findes efterhånden flere professionelle opdrættere af kælegrise. Det er en rigtig god idé at købe en kælegris fra en professionel opdrætter. Som minimum bør du se grisens stamtavle og se grisens forældre samt sikre dig, at grisen ikke er indavlet og har sygdomme i generne.

Derudover er det meget vigtigt, at grisen er øremærket eller chipmærket ved leveringen. Det er din sikkerhed for, at oprindelsesbesætningen er registreret i CHR-registeret. Grisene bør også være parasitbehandlet og vaccineret mod de mest almindelige sygdomme. 

Du skal huske, at du selv skal registrere din kælegrisbesætning og sørge for at holde din besætning ajour mindst én gang årligt i Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). 

Priserne for en kælegris svinger fra 400 til 2500 kr. alt efter race, og om den er kastreret og dyrlægetjekket eller ej.  

Hvor mange kælegrise, bør du have?

Du skal minimum have 2 kælegrise, for grisen er et meget socialt flokdyr. Selv om den har selskab af dig og din familie, har den behov for selskab af en artsfælle.

Du skal gøre dig de samme overvejelser, når du køber en kælegris, som når du køber et hvilket som helst andet kæledyr.

1. Overvej hvilken størrelse gris, du har plads til og hvilken race, der vil passe bedst til familiens temperament.
2. Søg på nettet og spørg professionelle kælegrisopdrættere for at lære de forskellige griseracer bedre at kende.
3. Tænk over, om du har tid til at holde kælegris. Den har ikke blot brug for at blive fodret, men også for socialt samvær, opdragelse, træning og motion.
4. Sørg for at have rigeligt med indhegnet plads udenfor, som grisen kan boltre sig på (uanset om du også vil have grisen inde i huset). Der skal være mulighed for, at grisen kan grave og rode rundt i jord med sin tryne. 
5. Sørg for at læse alle regler om hold af grise grundigt igennem, og husk at holde dig løbende opdateret på dem.
6. Uanset om du har en eller flere kælegrise, så skal de registreres i Fødevarestyrelsens Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
7. Sørg for at alle grise enten er øre- eller chipmærket.
8. Sørg for at føre besætningsregister og bekræft eller ajourfør din besætning mindst én gang årligt i CHR – det gælder også, selvom besætningen kun består af en enkelt gris.
9. Husk at melde til CHR, hvis du ophører med at have kælegrise.
10. Sørg for at anmelde til Fødevarestyrelsen, hvis du har mistanke om sygdomme som fx svinepest eller mund- og klovsyge.